Professor: Telemedicin-projekter er kun en begyndelse

Af Morten Kyng
Professor ved Aarhus Universitet og forskningschef for Pervasive Healthcare Lab på Alexandra Instituttet

At sammenligne telemedicin med traditionel hospitalsbehandling er lidt som at sammenligne elbiler med benzinbiler.

Morten Kyng
Professor ved Aarhus Universitet og forskningschef for Pervasive Healthcare Lab på Alexandra Instituttet

Så kom evalueringen af TelecareNord-projektet, og dermed har vi tal for begge de store danske telemedicin-projekter: Klinisk Integreret Hjemmemonitorering og TeleCareNord.

Evalueringerne af begge viser, at telemedicin giver god mening. Ikke kun for patienterne, men også sundhedsøkonomisk. Tallene fra evalueringen af TeleCareNord viser, at man årligt sparer 7.000 kroner ved at lade svære KOL-patienter overvåge deres egen sygdom.

Det er ikke mange penge, og hvis man hører til den gruppe, der havde håbet, at telemedicin ligefrem reddede økonomien i sundhedsvæsenet, så blev man nok skuffet. Men vi er kun ved begyndelsen.

Resultatet flugter i øvrigt med international forskning, der viser, at der er mest evidens for gevinster hos patienter med svær KOL.

Bør vi være skuffede over, at vore evalueringer af telemedicin ikke viser mere positive resultater? Nej, egentlig ikke, fordi der er vi ikke endnu. Vi er først kommet i gang med afprøvning af telemedicin i større skala inden for de sidste fem år. Med projekterne TelecareNord og Klinisk Integreret Hjemmemonitorering har vi prøvet nogle idéer af og fået de første danske tal fra store projekter. Men der er stadig tale om projekter, og der er masser af ting, som vi endnu ikke har kigget på.

Næste skridt er at indarbejde i drift
Vi har fået nye data og spændende, værdifulde erfaringer. Vi har lavet eksperimenter, som vi har lært en masse af. Vi ved, at der er stor patienttilfredshed over hele linjen.

Men vi har endnu ikke data om veletableret drift og derfor heller ikke økonomital herom. Det er først nu, at vi skal til at indarbejde projekternes resultater i drift. Det er først nu, at vi skal til at rulle de bedste elementer ud som en del af dagligdagen for alle KOL-patienter. Det betyder også, at de driftsdata, som vi får de kommende to-tre år, vil være dårligere end dem, vi får om seks-syv år.

At sammenligne telemedicin med traditionel hospitalsbehandling er lidt som at sammenligne elbiler med benzinbiler. At dømme driftsøkonomien i telemedicin her og nu svarer til at dømme produktionsprisen for elbiler ud fra det nuværende setup med elbiler. I dag er det sådan, at der bliver produceret benzinbiler i ekstremt store mængder baseret på toptunede produktionsapparater.

Det betyder, at det er effektivt og billigt at producere en benzinbil. Omvendt er produktionen af elbiler ikke nær så strømlinet og dermed mindre effektiv og langt dyrere. Det er den samme situation, som vi står i med traditionel hospitalsdrift kontra telemedicin. Og det er helt på linje med international innovationsforskning.

Situationen er, at 95 procent af alle KOL-patienter skal tilbydes telemedicin inden 2019, og når det er implementeret, vil vi få en helt anden økonomi. Der vil selvfølgelig stadig være et stykke vej til et toptunet produktionsapparat for telemedicin i 2019, men alt taler for, at økonomien bliver markant bedre.

Telemedicin vil udfase det traditionelle udstyr
Et andet projekt med god økonomi er ”Komplicerede graviditeter”, der var en del af Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Ud over at gravide med komplikationer kan være derhjemme i stedet for at bliver indlagt to måneder før, de skal føde, så er setup’et også økonomisk attraktivt.

Det tekniske udstyr til hjemmemonitorering koster i størrelsesorden 40.000 kroner, hvorimod hospitalsudstyret koster 100.000 kroner. Det er derfor sandsynligt, at man over en årrække kommer til at fase det traditionelle udstyr ud og begynder at bruge det setup, som man kender fra telemedicin.

Det betyder, at de gravide med komplekse graviditeter kan lave selv-overvågning på en almindelig sengestue eller på et patienthotel i stedet for at skulle optage dyre, traditionelle sengepladser. Langt hen ad vejen skal personale og patienter således gøre det samme, uanset om de er på hospitalet eller derhjemme. Det vil gøre det nemmere for alle parter og bidrage til bedre økonomi.

Det er et godt eksempel på, hvorfor vi skal fortsætte den udvikling, som er i gang i Danmark. Og et godt eksempel på, hvorfor vi skal fortsætte med at inddrage brugernes mange gode ideer. Det har afgørende betydning for, om vi står med de bedste, mest innovative behandlingstilbud om fem-syv år.