Institutleder og dekan: Det er tid til at få mental sundhed på pensum

DEBAT: Angst, depression og mistrivsel bliver mere udbredt blandt unge studerende. Derfor er det tid til, at mental sundhed skal være en del af pensum, skriver Vibeke Jenny Koushede og Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet.

Af Vibeke Jenny Koushede og Mikkel Vedby Rasmussen
Hhv. professor, institutleder ved Institut for Psykologi, KU og professor, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU

Undervisning i en coronatid har været en udfordring for en række studerende, som har følt sig afskåret fra deres sociale og faglige miljø, når de sad alene på kollegieværelset og loggede på Zoom for at blive undervist og vejledt.

Men det har været en gave for andre studerende, som har oplevet, at de fandt en anden ro i ikke hele tiden at skulle forholde sig til og præstere i forhold til andre studerende. Man må spørge sig selv, hvad der er værst – at savne studiemiljøet eller at glæde sig over, at det er væk?

Vi ved i hvert fald, at en dag kan vi gå omkring på campus uden at holde afstand, så savnet løser sig selv; men det er en langt større udfordring at sikre, at det studiemiljø, som bliver skabt i coronakrisens kølvand giver mindre stress og bedre mental sundhed.

Nye påtrængende udfordringer
Danmark bliver i internationale undersøgelser ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande målt på livstilfredshed. Det er desværre langt fra hele fortællingen. 

For også her i ’lykkelige Danmark’ oplever vi et stigende folkesundhedsproblem, når vi taler om vores mentale sundhed. Ingen grupper går fri. Heller ikke de, på papiret, privilegerede unge, som tager en lang videregående uddannelse på landets universiteter.

Angst, depression, stress og mistrivsel bliver stadigt mere udbredt blandt unge studerende og stiller de højere læreanstalter over for helt nye og påtrængende udfordringer.

Faktisk udgør de unge, herunder unge studerende, en særlig udsat gruppe: Ifølge Den Nationale Sundhedsprofils seneste undersøgelse fra 2017 er andelen med dårligt mentalt helbred i aldersgruppen 16-24 år vokset fra 12 til 18 procent på blot syv år.

Det er en udfordring, vi også bliver konfronteret med på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Og det er en udfordring, som Københavns Universitet deler med mange danske og udenlandske universiteter. I England taler man ligefrem om en egentlig krise i de studerendes mentale sundhed.

Et samfundsproblem og et universitetsproblem
Det er let at pege på udefrakommende faktorer, som bidrager til trivselsproblemerne på universiteterne. De unge står i dag over for langt stærkere krav til studieeffektivitet end tidligere – evighedsstudenter som Hans Scherfigs figur ’Mogensen’ er afskaffet ved lov.

Nogle unge føler sig fanget i et karakterræs og en alle-mod-alle-kamp om det gode job, som ofte begynder i studieårene med jagten på karrierefremmende studiejobs.

Eller de udvikler, som så mange andre unge, helt urealistiske forventninger til sig selv næret af mange års fokus på individuel præstation og den perfekthedskultur, som ikke mindst dyrkes på sociale medier. 

Vi taler altså om et dybere samfundsproblem, som universiteterne ikke kan løse, men vi kan og skal håndtere problemet, når vi møder det blandt vores studerende. Vi må spørge os selv, om vi har været gode nok til at skabe et studiemiljø, som ruster de studerende både til at håndtere deres studier og deres liv.

Skal forlade universitetet robuste
I Danmark har vi haft en tradition for at reducere studiemiljø til studentercafeer og fredagsbarer. Karikaturen af denne tilgang har været en påstand om, at jo flere øl en studerende drak, jo mere var vedkommende en del af fællesskabet og jo bedre kom vedkommende igennem studierne.

Den måde at tænke studiemiljø på afspejler ikke virkeligheden på campus, hvor bogklubber, diskussionsklubber og revyer for mange studerende er end vigtigere del af studielivet, end cafeer og fredagsbarer.

Det er den virkelighed, som vi skal tage udgangspunkt i og holde op med at tænke på de studerende, som nogle, der skal feste sig ud af problemerne.

Vi skal fremme fællesskaber, som giver mening for alle studerende, og som gør at de forlader universitetet med en mental robusthed, som understøtter de faglige kompetencer, som vi har lært dem.  

Nyt tværfagligt forløb for alle studerende
Et første skridt er at øge bevidstheden om fællesskabets betydning og skabe et miljø, hvor de studerende oplever at blive inkluderet og forstået – også hvis de har problemer. Samtidig vil vi give vores studerende nogle redskaber, som gør dem bedre rustet til studielivet, enkeltvis og i fællesskab. 

Fordi mental sundhed er et samfundsproblem, så ved vi, at de vil få brug for disse redskaber senere i livet. Vores studerende får ofte krævende jobs, og i dag er en del af uddannelsen i at kunne håndtere den slags job, at man kan håndtere sig selv.

Derfor er det vigtigt at gøre mental sundhed til en del af pensum – også for studerende, som heldigvis ikke umiddelbart føler deres mentale sundhed udfordret. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet begynder vi i efteråret arbejdet med at udvikle et tværfagligt undervisningsmodul i mental sundhed. 

Det tager afsæt i den engelske ’Warwick-model’ udviklet på University of Warwick, hvor de studerende gennem et kursusforløb får indsigt i teoretiske og praktiske sider af mental sundhed ved at trække på en bred vifte af fagområder.

Blandt andet stifter de studerende bekendtskab med biologiske, sociale, økonomiske, fysiologiske og psykologiske aspekter af mental sundhed og trivsel i et undervisningsformat, der bygger på en kombination af forelæsninger og praksisnære workshops.

Vi forestiller os at kombinere vores fagligheder indenfor økonomi, sociologi, statskundskab, antropologi og, selvfølgelig, psykologi med indsigter indenfor mental sundhed for på den måde at gøre det klart for de studerende, at der en forbindelse mellem deres fag og hvordan de forvalter deres mentale sundhed. 

Imponerede over de studerende
Målet er ikke at gøre de studerende til eksperter i mental sundhed eller at individualisere et samfundsproblem, men at give dem en grundlæggende indsigt i trivsel og mistrivsel samt en forståelse for, hvad man selv kan gøre for at styrke egen og andres mentale sundhed.

Samtidig vil vi fremme deres sociale kompetencer, kritiske sans og evne til at håndtere stress og trivselsudfordringer. Desuden håber vi, at kurset vil give de studerende erfaring med at arbejde tværfagligt på tværs af de normale uddannelseskasser og dermed også blive bedre til at angribe andre brede samfundsproblemer.

Vores initiativ er blot én af flere måder at angribe mistrivslen blandt unge studerende på. Det går således hånd i hånd med de indsatser for gode studieliv, som Københavns Universitet gør.

Vi vil blive klogere på, hvordan man bedst sætter mental sundhed på pensum og hvordan den viden, som de studerende dermed får, bedst sættes i spil i forhold til deres individuelle udfordringer. Men for os er det vigtigt, at vi giver de studerende kompetencer til at håndtere mentale udfordringer uden at reducere dem til skrøbelige ofre. 

Tværtimod er vi imponerede af den måde, som de studerende har håndteret coronakrisen. Det er netop et eksempel på, hvor gode de faktisk er til at håndtere nye udfordringer. 

Vores rolle er at give redskaber til at håndtere de mentale udfordringer, som vi ved, at de kommer til at stå overfor i deres liv.

Forrige artikel Uddannelsesledere: Indfør turnusordning for sygeplejersker Uddannelsesledere: Indfør turnusordning for sygeplejersker Næste artikel Transparency International: Glem alt om verdensmål, hvis vi ikke gør noget ved korruption Transparency International: Glem alt om verdensmål, hvis vi ikke gør noget ved korruption