Unge forskere: Forskning risikerer at gå tabt på grund af coronakrisen

DEBAT: Halvdelen af de ph.d.-studerende har ikke økonomien til at færdiggøre deres forsinkede forskning. Politikerne må finde midlerne, så forskningen ikke går tabt, skriver den landsdækkende ph.d.-forening PAND.

Af Den landsdækkende Ph.D. Forening (PAND)

I disse uger sætter studerende og ansatte på landets universiteter gang i et nyt semester.

Men selvom campusserne emmer en smule af den vanlige spænding og begejstring, der hører sig til, når årshjulet af forskning og undervisning begynder at trille, så er omstændighederne væsentligt mere anstrengte og slidsomme, end de plejer.

Som i det øvrige samfund vidner folk med mundbind, skilte og e-mails med råd og instruktioner samt atter hjemsendte kolleger om, at konsekvenserne af COVID-19 pandemien langt fra er ovre.

Ph.d.-studerende rammes af økonomisk
Hverdagen for mange midlertidigt ansatte på universiteterne - studenterforskerne, ph.d.-studerende, post.docs med flere – er fortsat præget af stor usikkerhed omkring fremtiden afledt af de forsinkelser og forringelser, som deres forskningsprojekter har lidt.

Målet fra regeringens side er fortsat forskning i verdensklasse, men det kan være svært at efterleve, når der indtil nu ikke er blevet afsat midler til at forlænge de tidsbegrænsede projekter, som under pandemien er blevet forsinket med adskillige måneder grundet manglende adgang til indsamling af forskningsdata og begrænsede muligheder for at arbejde på projekterne.

En spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Magisterforening og PAND (PhD Association Network of Denmark) foretog i juni måned i år med svar fra godt 2000 ph.d.-studerende, viste, at næsten hver femte har overvejet ikke at færdigøre deres forskningsprojekt som konsekvens af den nuværende situation.

Halvdelen af de ph.d.-studerende har ikke økonomiske midler til at forlænge deres projekt, selvom næsten tre ud af fire forventer, at en forlængelse på én til tre måneder bliver nødvendig, for at de kan føre deres forskning til dørs.

Landets politikere har sendt vigtige hjælpepakker ud til en lang række samfundssektorer.

Og inden sommerferien så det ud til, at der opstod et flertal på Christiansborg, som også ville kigge forskningens vej, bremse faldet i konkurrenceevne og undgå at efterlade unge forskere i stikken.

Som Konservatives forskningsordfører Katarina Ammitzbøll formulerede det i Magisterbladet i slutningen af juni:

“Det er en dybt kritisk situation, hvor nogle flittige unge mennesker er under et usædvanligt hårdt pres, og det er ministeren fuldt ud klar over. Det er et kæmpe problem, vi skal finde en løsning på. Men i stedet for sidder jeg nu i sidste time og forhandler AMU-kurser.”

Det er et politisk ansvar
Indtil nu er bolden fra politisk hold blevet kastet videre ned i hierarkiet til universiteternes ledelser og nu også videre til de enkelte fakulteter og institutter, der mere eller mindre desperat prøver at hjælpe de unge forskere ved at lede efter midler i de i forvejen slunkne kasser.

Men efter flere år med nedskæringer er kasserne tomme.

Der mangler derfor et politisk overblik og ikke mindst ansvar, så man ikke ender med at få skabt A-, B- og C-hold blandt de ph.d.-studerende og bestemte forskningsområder alt efter deres arbejdsgivers økonomi.

Det er af afgørende betydning, at det politiske flertal, der fandt sammen før sommeren, finder sammen igen om at give en hjælpende hånd til forskningsmiljøerne og ikke mindst de ph.d.-studerende, så meget forskning, der allerede nu er investeret milliarder af kroner i, ikke går tabt.

Dette så vi forsat kan levere forskning i verdensklasse, som vi både kan være stolte af og tilfredse med.

Forrige artikel Søren Brostrøm: Er det blevet sværere at være myndighed? Søren Brostrøm: Er det blevet sværere at være myndighed? Næste artikel 3F og Lægeforeningen: Sådan gør vi op med uligheden i sundhed 3F og Lægeforeningen: Sådan gør vi op med uligheden i sundhed
KL og regionerne blander blod i fælles udspil

KL og regionerne blander blod i fælles udspil

ANALYSE: KL og Danske Regioner skriver historie med deres fælles udspil til, hvordan regeringen med en kommende sundhedsaftale skal sikre bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. De 12 pejlemærker er ikke færdige løsninger, men skitserer blandt andet samarbejdet rundt om de 21 akutsygehuse.