Professorer: Underernæring behandles stedmoderligt i Danmark – det koster milliarder

Kort sagt: mennesker, der ikke er underernærede, har ganske enkelt et bedre og mere aktivt liv, hvor de kan klare sig selv i længere tid.

Systematisk opsporing af underernæring er nødvendig. Man kan ikke se på folk, om de lider af sygdomsrelateret underernæring - for selv overvægtige er udsatte for underernæring i forbindelse med akut og kronisk sygdom, og konsekvenserne er de samme. 

Men det kræver nogle modige valg af vores politikere i Folketinget, men også ude i kommunerne. 

Ser vi på behovet for hjælp til personlig pleje, så har den underernærede borger også her et markant større træk på ydelser og får hjælp til personlig pleje i 95,6 minutter om ugen

Mette Holst og Henrik Højgaard
Professorer, Aalborg Universitetshospital

I byrådene bliver de lokale politikere stillet overfor valget om, hvorvidt visitationen i hjemmeplejen skal prioritere bad, rengøring eller mad. Det virker som et umuligt valg, men vi vover alligevel et øje: prioriterer man opsporing af underernæring og tidlig ernæringsindsats, så bliver behovet for hjælp til bad og rengøring mindre. For det kan borgeren selv. 

Underernæring gør ondt på kommunekassen 

Frem mod 2050 bliver antallet af ældre over 80 år fordoblet og ny forskning viser, at pleje af ældre især vil blive dyr for kommunerne, da udgifterne til hjemmepleje, plejehjem med videre kommer til at stige ganske betragteligt. Og underernæring har potentialet til at blive en regulær bombe under kommunernes budgetter. 

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 60 procent af ældre i netop hjemmeplejen og på plejehjem er underernærede.

Ifølge Beregner for Investering i Sundhed (BIS) som VIVE har udviklet efter samme princip som Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), koster ældre over 65 år, som ikke har KOL eller kræft, kommunerne 103.000 kroner mere om året per person sammenlignet med en ikke-underernæret person i samme aldersgruppe.  

Det, der driver udgifterne, er ifølge beregneren, et markant større behov for pleje, og det svier i kommunekassen. BIS viser nemlig, at en ældre borger med underernæring på et år har i gennemsnit 56,6 dage med minimum én sygeplejeydelse. En person i samme aldersgruppe har til sammenligning 25,5 dage.  

Ser vi på behovet for hjælp til personlig pleje, så har den underernærede borger også her et markant større træk på ydelser og får hjælp til personlig pleje i 95,6 minutter om ugen.

Det virker måske ikke af alverden fordelt over ugens syv dage, men sammenligner vi med en tilsvarende ældre borger uden underernæring, som får hjælp til personlig pleje i 28,4 minutter om ugen, så er det 67 minutter mere om ugen.     

Den største udgiftsdriver for kommunen er plejehjem. Ifølge BIS, så kommer underernærede ældre tidligere på plejehjem end sammenligningsgruppen og er der i tre gange så lang tid.  

Antallet af underernærede stiger 

Når talen falder på ernæring - særligt blandt de ældre - så bliver man ofte mødt med den opfattelse, at underernæring kan løses med pænt anrettet økologisk mad, stearinlys og fællesspisning på plejehjemmene. Gid det var så enkelt. Men faktum er, at hvis vi vil høste de store gevinster, der er ved at behandle underernæring, skal vi sætte ind lang tid før. 

En analyse fra 2024, ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark”, der viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark, estimerer at mindst 203.000 danskere er undernærede, og at det tal vil stige i takt med demografiændringen til 250.000 inden for ti år. Hvis vi bare fortsætter som hidtil vel at bemærke. 

Systematisk opsporing og tidlige ernæringsindsatser har derimod potentialet til at sikre, at ældre og syge mennesker får flere sunde leveår med høj livskvalitet.

Vi skal derfor investere langt mere i de opsporende indsatser og ernæringsbehandling, hvor vi kan gribe den enkelte før kiloene rasler af og tabet af funktionsevne er uoprettelig. Når tøjet først er blevet for stort, er slaget tabt og så hjælper den brune sovs desværre ikke. 

Underernæring koster allerede vores sundhedsvæsen dyrt. Alene de øgede udgifter til pleje, hospitalsindlæggelser og medicin beløber sig til 14,5 milliarder kroner om året. Ser vi på de tabte gode leveår, stiger regningen til 25,5 milliarder kroner.

Samlet set koster underernæring det danske samfund mere end 40 milliarder kroner årligt - og hvis vi ikke handler, vil tallet stige markant i takt med, at antallet af ældre vokser.  

Systematisk indsats kan spare milliarder 

Men vi kan vende udviklingen. Analysen estimerer, at der er et besparelsespotentiale på 46 milliarder kroner frem mod 2035 samtidig med, at vi kan reducere forekomsten af underernæring med fem procent årligt.

Men det kræver, at politikerne tager en beslutning om at investere systematisk i de indsatser, vi allerede ved virker: opsporing, tidlig indsats, ernæringsbehandling, mere uddannelse og bedre tværsektorielt samarbejde.

Vi ved, hvad der skal til. Sundhedsstyrelsen har allerede udarbejdet en grundig vejledning om underernæring på sygehuse, i almen praksis og kommuner med alle de nødvendige værktøjer og indsatser.

Det, vi mangler, er politisk vægt bag og mod til at investere klogt i en mere værdig behandling af vores ældre og de syge børn og voksne, der er i risiko for at blive underernærede.  

En behandling, der sætter ind før underernæring, er noget der også skal håndteres af et allerede presset plejepersonale. Men så længe tiltagene i Sundhedsstyrelsens vejledning ikke er en skal-opgave, men blot en bør-opgave, er det lidt som at gå i brun sovs til knæene.