Psykiatrifonden: Sundhedspolitikken glimrer ved sit fravær, imens det virkelighedsfjerne system kører videre
Gabet fra somatik til psykiatri er for stort, hvilket koster liv. Hvis sundhedsreformen ender som endnu en lille prut, der ikke ændrer på det siloopdelte sundhedssystem, vil det gå ud over de svageste patienter, skriver Marianne Skjold Larsen.
Marianne Skjold Larsen
Direktør, Psykiatrifonden, bestyrelsesmedlem, Unicef DanmarkRegeringen lagde i foråret op til en omfattende – og meget nødvendig – reform af det danske sundhedsvæsen.
Og kort inden sommerferien præsenterede Sundhedsstrukturkommissionen frugterne af godt halvandet års arbejde.
Der er støbt kugler til politik på den øverste hylde. Men fulgte man med i regeringspartiernes sommergruppemøder, virker den politiske vilje allerede til at være rykket andetsteds hen, mens ambitionerne for en stor sundhedsreform så småt punkteres.
Hvis sundhedsreformen ender som endnu en lille prut, der ikke ændrer på det siloopdelte sundhedssystem, så vil det gå ud over de svageste patienter.
Fra skåltaler til sundhedssuppedas
Traditionen tro skydes den politiske efterårssæson i gang med sommergruppemøder og dertilhørende pressemøder.
Når vi laver reformer af det nære sundhedsvæsen, skal psykiatrien med. Når vi kvalitetsudvikler på sygehusene, skal psykiatrien med.
Marianne Skjold Larsen
Direktør, Psykiatrifonden
På trods af en længe varslet og stort anlagt sundhedsreform, som kulmination på den højtprofilerede Sundhedsstrukturkommissions anbefalinger, har sundhedspolitikken glimret ved sit fravær, når Mette, Lars og Troels har lagt deres politiske planer frem.
Der er ellers nok at tage fat på.
Som Danmarks største patientorganisation for mennesker med psykisk sygdom, oplever vi i Psykiatrifonden i dag et sundhedsvæsen, der ikke er indrettet til virkelighedens patient.
Overdødeligheden på tværs af psykiatriske diagnoser er markant.
Mænd med skizofreni bliver i gennemsnit ikke mere end 66 år. For folkesygdommen depression, som 587.930 danskere lever med, er den forventede levealder henholdsvis otte år kortere for mænd og seks år kortere for kvinder.
Et år efter diagnosticering af somatisk sygdom har patienter med samtidig psykisk lidelse – uanset psykiatrisk diagnose – generelt en højere risiko for død.
Alle disse alarmerede tal udtrykker den tendens, at patienter med psykiske lidelser modtager ringere og senere behandling for deres somatiske sygdomme.
Det kommer vi kun til livs ved en integration af psykiatri og somatik.
Struktur er mere end et organisationsdiagram
For strukturen betyder noget.
Når psykiatrien eksisterer i et system afkoblet det øvrige sundhedsvæsen, skaber det store udfordringer for patienterne.
Det er for eksempel ikke usædvanligt, at en patient bliver indlagt på en somatisk skadestue som følge af et selvmordsforsøg, uden at patienten ser en psykiater.
Derfor er vi i Psykiatrifonden glade for, at Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler en genforening af somatik og psykiatri. Nu mangler vi blot, at politikerne fastholder det høje ambitionsniveau for et sundhedsvæsen, der passer til virkeligheden.
Virkelighedens patient er nemlig ikke en ren somatisk patient. Virkelighedens patient har ofte en kombination af psykiske og somatiske udfordringer.
Det er sundhedsvæsnets struktur ikke indrettet til at håndtere. Og det kommer heller ikke til det, hvis vi fastholder den kunstige og skadelige adskillelse, som giver mennesker med psykisk sygdom ringere behandling og kortere liv.
Når vi laver reformer af det nære sundhedsvæsen, skal psykiatrien med. Når vi kvalitetsudvikler på sygehusene, skal psykiatrien med.
Hvis vi lader psykiatrien stå ved siden af – i sin egen boble – mens vi reformerer resten af sundhedsvæsenet, så fastholder vi uligheden.
Forbedring kræver politisk mod
Patienterne har ikke brug for tøven og tomme løfter. De har brug for, at politikerne tør være modige.
Modige nok til at ændre i opbygningen af vores sundhedsvæsen. Gabet fra somatik til psykiatri er for stort, stigma og uvidenhed koster liv, og det samme gør ringe kvalitet og ressourcer i opsporing, udredning og behandling. Derfor skal regeringen følge Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger om at integrere psykiatri og somatik.
I dag er ansvaret for svigt af de allersygeste psykiatriske patienter en kastebold mellem Sundhedsministeriet, kommunerne og regionerne.
Marianne Skjold Larsen
Direktør, Psykiatrifonden
Modige nok til at flytte opgaver derhen, hvor de giver bedst mening. Vi har foreslået, at myndighedsansvaret for en del af socialpsykiatrien, hvor de alvorligst syge lever deres liv, rykkes til regionerne. Alt for mange danskere bliver i dag udskrevet alt for tidligt fra psykiatrien til et liv i uvidenhed og uden udskrivningsplan. Ansvaret for patienten skal samles og være helt klart – til gavn for nogle af vores samfunds mest udsatte mennesker.
Modige nok til at ændre i den politiske og administrative ledelse af vores sundhedsvæsen. I dag er ansvaret for svigt af de allersygeste psykiatriske patienter en kastebold mellem Sundhedsministeriet, kommunerne og regionerne. Det kræver en samlet ansvarsplacering, en styrket ledelse og en klar sammenhæng på tværs af specialer at skabe den nødvendige forandring.
Vi håber, at politikerne tør være modige.
For når vi har en patientgruppe, der systematisk modtager for sen og for dårlig behandling i sundhedsvæsnet – med overdødelighed til følge – så er vi nødt til at indrette sundhedsvæsnet efter det.