Regeringen vil indføre genoptræningsgaranti

UDSPIL: Danskerne skal kunne vælge en privat udbyder, hvis ikke kommunerne kan levere genoptræning inden syv dage. Regeringen vil samtidig gå på jagt efter flere områder, hvor danskerne skal kunne vælge privat velfærd.

Der skal være frit valg af leverandør, hvis ikke det offentlige kan tilbyde genoptræning inden for en uge.

Sådan lyder ét af elementerne i regeringens nye udspil Frit valg – bedre sammenhæng, der blev præsenteret onsdag formiddag.

Det skal sikre kortere ventetid på genoptræning, fortæller sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). 

"Hvis man venter længe på genoptræning efter en hjerneskade, efter at være faldet eller efter en operation, forringer det muligheden for at komme tilbage til hverdagen," sagde hun under præsentationen i Finansministeriet.

"Det er ikke acceptabelt. Patienterne har krav på, at den gode behandling, de har fået i vores sundhedssystem, følges op af en god genoptræning. Derfor indfører vi en lovbaseret rettighed, som sikrer frit valg til genoptræning efter syv dage," sagde Ellen Trane Nørby.

Muligheden for at vælge privat genoptræning var et af Venstres løfter under valgkampen op til seneste folketingsvalg. 

Genoptræningsgarantien vil ifølge regeringen koste 61 millioner kroner i 2018 og yderligere 50 millioner om året derefter.

Frit madvalg for ældre
Regeringen vil ud over den nye genoptræningsgaranti også styrke det frie valg på ældreområdet. Derfor vil den søsætte forsøgsprojekter med et såkaldt "fritvalgsbevis", der skal sikre frit valg af madservice samt rehabilitering af ældre efter sygdom.

Det vil blandt andet give ældre i en række forsøgskommuner mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere deres mad.

"Med fritvalgsbeviset i hånden kan den ældre vælge at få sin mad fra andre steder. For eksempel fra en lokal slagter elle kro. Det betyder efter min mening uendeligt meget for deres livskvalitet," sagde ældreminister Thyra Frank (LA).

Samtidig vil regeringen gennem samarbejde med KL og erhvervsorganisationerne styrke informationen om det frie valg i ældreplejen. 

Samlet vil initiativerne på ældreområdet koste 25 millioner kroner om året.

Endelig vil regeringen lade de enkelte relevante ministerier gennemføre et "servicetjek" for at undersøge, om der er uforløst potentiale for at styrke det frie valg på deres områder.

Regeringen finder penge til den samlede regning for udspillet i den velfærdsreserve, der er afsat på finanslovsudspillet for 2018.

"Tidlig julegave"
I Dansk Erhverv tager man imod udspillet med kyshånd og kalder det ligefrem en tidlig julegave.

"Nu er der godt nok et par måneder til den rigtige juleaften, men vi oplever det næsten som om, at julen falder tidligt i år. Konkret er det meget positivt med en genoptræningsgaranti. Alt for mange borgere venter i dag på at blive genoptrænet efter at være blevet udskrevet fra et hospitalsophold," skriver Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Udspillet vil indgå i regeringens igangværende forhandlinger om næste års finanslov.

,

Forrige artikel Læger og patienter: Stort problem at cannabis-ordning ikke giver ny viden Læger og patienter: Stort problem at cannabis-ordning ikke giver ny viden Næste artikel KL: Genoptræningsgaranti kan øge bureaukrati og udgifter KL: Genoptræningsgaranti kan øge bureaukrati og udgifter
  • Anmeld

    Victoria Trolle-Millbrath · Byrådskandidat for Sammenholder for Århus

    En formue for en fritvalgsordning

    25 millioner vil det koste vores samfund, at ældre får lov selv at vælge deres mad, og 68 millioner at give mennesker en ordentlig genoptræning! Hold da op, det er godt nok mange penge.
    Men halløj, brug lige lommeregneren, eller hovedregneren, hvis du har lært at bruge den. Hvis vi går ud fra 5 millioner skatteyder ( og det ved jeg godt, vi ikke er, før børn og skattesnydere betaler jo ikke skat. Men hvis nu de gjorde...) så koster det os hver især 78 kroner om året.
    Og så er det ligesom sæt i perspektiv, ikk'?

  • Anmeld

    Tina Nør Langager · Formand for Ergoterapeutforeningen

    Borgerens genoptræningsbehov i fokus

    Det er godt, at der er kommet politisk fokus på genoptræningsindsatsen med en egentlig genoptræningsgaranti. En hurtig genoptræning er jo forudsætningen for, at borgerne hurtigt kan vende tilbage til sit normale liv efter eksempelvis en ulykke eller sygdom. Men genoptræning efter en hospitalsindlæggelse kræver, at der en tværfaglig indsats og et tæt samarbejde med kommunens øvrige tilbud som hjemmepleje, praktisk hjælp og hjælpemidler.

    Genoptræning i private tilbud kræver nye tværfaglige samarbejdsmodeller, så det er sikres, at patienten kan blive genoptrænet af både ergoterapeuter og fysioterapeuter.

    Det er vigtigt for borgerens genoptræning, at de private leverandører kan tilbyde ergoterapi. Derfor er det afgørende, at ergoterapeuter får samme mulighed som eksempelvis fysioterapeuter til at nedsætte sig med sin egen praksis med et ydernummer, det vil sige via en økonomisk samarbejdsaftale med det offentlige.