Altinget erfarer: Regeringens udspil til sundhedsreform forsinket

De, der måtte glæde sig til at læse regeringens forslag til en reform af sundhedsvæsenet, kommer til at væbne sig med lidt ekstra tålmodighed.
Udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) slog ellers til partiets sommergruppemøde fast, at regeringen ville komme med sit reformudspil i starten af september.
"Regeringen har sagt, at vi kommer med et udspil i starten af september, og det gør vi," lød det fra partiformanden 13. august.
Men ifølge Altingets oplysninger er lanceringen nu udsat til tidligst slutningen af september.
Årsagen er angiveligt en kombination af uenigheder i regeringen og at sundhedsområdet, der skal reformeres, er stort og komplekst.
Regeringen er under stort tidspres, fordi der skal forhandles med Folketingets partier, når regeringen har lanceret sit udspil.
Derefter skal der laves lovgivning, som skal vedtages i løbet af det næste folketingsår, så betingelserne for den nye struktur for det regionale og kommunale sundhedsvæsen står klar inden kommunal- og regionalvalget i november 2025.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Foreninger: Det er ikke længere nok at behandle adhd og autisme som et psykiatrisk spørgsmål
- Politisk stilstand presser regionerne. Nu foreslår Gaardhøj at udskyde pengestrøm fra Sjælland til Jylland
- Her er ni sundhedspolitiske nyheder fra regeringsgrundlaget
- 5 A'er: Hvis vi vil realisere sundhedsreformens ambitioner, er denne bog et godt sted at starte
























