
Erik Jylling er ny lægefaglige koncerndirektør i Region Hovedstaden.
Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til at komme tættere på driften og følge op på de beslutninger, der træffes både politisk og i den regionale ledelse sammen med hospitalernes direktioner. Et af mine fokuspunkter er, hvordan borgere og patienter aktivt kan inddrages som medspillere," udtaler den nye koncerndirektør.
Jylling er speciallæge i anæstesiologi og intensiv terapi. Han har de sidste ni år været sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner og var før da ledende overlæge ved anæstesi- og intensivafdelingen på Odense Universitetshospital. Herudover er han blandt andet tidligere vicedirektør i Gentofte Hospital.
"Erik Jylling er enormt respekteret og har en kæmpe viden om alle hjørner af sundhedsvæsnet. Han har en slagkraftig personlighed med et gigantisk netværk fra sin tid som formand for Foreningen af Yngre Læger og Akademikerne (AC)," fortæller Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Nikolaj Møbjerg Toft, og fortsætter:
"Han blev nævnt som mulig direktør for Sundhedsstyrelsen, men det ser ikke ud til, at han bliver det nu."
Erik Jylling er medlem af diverse råd og nævn indenfor det sundhedspolitiske område og har tidligere siddet i speciallægekommissionen og sundhedsministerens rådgivende udvalg.
Han indtræder koncerndirektionen sammen med regionsdirektør Jens Gordon Clausen og koncerndirektør Anne Skriver fredag 1. september.
Omtalte personer
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost






















