Regionernes sidste chance

ANALYSE: Venstre præsenterede torsdag et nyt sundhedsudspil, hvor regionerne skal leve op til syv krav, hvis de skal overleve. Altinget ser nærmere på, hvor reel dødstruslen er.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), satte torsdag en pistol for panden af regionerne. Regionerne skal i løbet af fire år have løst syv af sundhedsvæsnets store udfordringer. Ellers bliver de lukket. Det står klart, efter V-formanden fremlagde et partiets valgudspil på sundhedsområdet.

Spørgsmålet er, om Løkke har sendt regionerne på en mission impossible med de syv krav.

Spørger man i regionerne, så er svaret fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), at de syv krav er realistiske, hvis mindst to betingelser er opfyldt.

Medicinudgifterne må ikke æde de ekstra penge, som regionerne får. Desuden skal regionerne have langt størstedelen af de 16 milliarder, som Venstre har lovet til både sundheds- og ældreområdet.

Men lad os se på kravene.

Krav 1. Ventetiden til diagnose og behandling skal nedbringes
Generelt har ventetid til behandling - især operation og udredning - været for nedadgående. Og med øget brug af privathospitalernes kapacitet, så burde dette krav ikke være blandt de sværeste at levere på. Udfordringen er, at komplicerede udredninger og behandlinger i stort omfang ikke tilbydes på privathospitalerne. Derfor kan regionerne ikke umiddelbart forsøge at betale sig fra dem.

Krav 2 og 4: Mere lighed i sundhed og mindre overbelægning 
De to krav er i den absolut vanskelige kategori. For det første kan nogle regioner være udfordret af en meget usund befolkning, lange afstande til sygehusene og mangel på læger. Alt sammen udfordringer, hvor man langt fra kender løsningerne. Begge krav kræver også, at sundhedsvæsnet uden for sygehusene fungerer bedre og bliver styrket. Det skriver Venstre selv i krav 2. Regionerne er dermed totalt afhænge af kommunernes præstationer. Eksempelvis i forhold til overbelægning. Hvis kommunerne ikke bliver bedre til at hjemtage patienter eller forhindre indlæggelser af især ældre medicinske patienter, så kan regionerne umuligt levere markant mindre overbelægning på de stadig færre sygehuse med endnu færre sengepladser.

Krav 3: Rettidig kræftbehandling
Hvis man spørger i Kræftens Bekæmpelse, vil man også sige, at krav 3 er et af de svære. Ifølge foreningens opgørelser er der ikke sket de store forbedringer i 2014 i forhold til at få en større andel af de såkaldte kræftpakke-forløb til at blive gennemført rettidigt.

Krav 5: Der skal indføres patientansvarlige læger
Burde heller ikke være et umuligt krav at leve op til. Regionerne meldte nemlig i april meldte ud, at man nu vil arbejde på at sikre patientansvarlige læger til en endnu ikke helt afgrænset gruppe af patienter.  

Krav 6:  Større fokus på demens og kroniske sygdomme
”Vi skal skabe højere kvalitet i indsatsen for de kroniske patienter ved at tilbyde en mere målrettet, systematisk og sammenhængende indsats,” hedder det blandt andet i dette krav. Ligesom næsten alle andre krav er krav 6, formuleret i nogle meget elastiske vendinger. Det giver store muligheder for, at man kan argumentere for, at målet er opfyldt eller ej, næsten uanset resultatet.  Men hvordan man reelt får skabt mere sammenhæng i behandlingen, er der heller ikke nogle færdigpakkede løsninger på, ligesom flere penge i sig selv ikke løser problemet.

7. Hurtig og effektiv genoptræning
Dette krav er delvist ude af hænderne på regionerne, hvis det er al genoptræning, som Venstre hentyder til. Regionerne har nemlig kun ansvaret for at udføre den specialiserede genoptræning, al anden genoptræning er nemlig kommunernes ansvar.

Lille forskel mellem V og S-R
Ud over betingelserne for at lade regionerne overleve fremlagde Lars Løkke Rasmussen også Venstres bud på den økonomiske ramme for sundhedsvæsnet i 2020. Venstre er klar til at bruge ekstra 16 milliarder på sundheds- og ældreområdet fra 2016 til 2020.

Det er netop én milliard mere, end regeringen har lovet i samme periode. Dermed står det nu klart, at den økonomiske forskel på de to blokke i den femårige periode er én milliard kroner. Det skal ses i lyset af, at de samlede sundhedsudgifter over de næste fem år er på i alt over 750 milliarder.

En af de primære forskelle mellem de to fløje er derfor nu i hvor høj grad, at man skal inddrage privathospitalerne i løsningen af de offentlige sundhedsopgaver.

Er pistolen ladt?
Den store fællesmængde for Venstre og regeringen er, at de lover danskerne kræftbehandling i verdensklasse, mindre overbelægning, bedre behandling af patienter med kroniske sygdomme og i det hele taget bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sundhedsvæsnet. Og så nej til øget brugerbetaling og bortprioritering af dyr sygeshusmedicin.

Hvis vi vender tilbage til forskellene, så er det også, at Venstre har vævet regionernes overlevelse ind i de ambitiøse mål for sundhedsvæsnet. En sidegevinst for Venstre er givetvis også, at regionerne efter en borgerlig valgsejr vil være yderst samarbejdsvillig over for den nye regering. 

Om kravene er mission impossible, eller en kattelem for Venstre til at komme ærefuldt ud af 2011-valgløftet om regions-nedlæggelsen, er et åbent spørgsmål.

Der er stor sproglig elastik i kravene, regionerne er afhængige af, at kommunerne forbedrer sig på sundhedsområdet, og regionernes økonomi er ikke endeligt afklaret. Om pistolen for regioners pande reelt er ladt – det ved kun Løkke og Co.

Forrige artikel Løkke: Regioner skal levere - ellers bliver de lukket Løkke: Regioner skal levere - ellers bliver de lukket Næste artikel Carl Holst stopper som formand for Region Syddanmark Carl Holst stopper som formand for Region Syddanmark
Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

AJOUR: Coronavirussen har ramt Europa hårdt, og derfor burde EU-landene genoplive snakken om et styrket europæisk epidemiberedskab. Det mener tidligere dansk generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen. Lyt til et interview med ham i dagens udsendelse.