21. september 2021 kl. 13.31
1. september tiltrådte Darine Ghanem som administrerende direktør for Roche Pharmaceuticals i Danmark.
Det skriver Roche Danmark i en pressemeddelelse.
Darine Ghanem har 13 års erfaring i Roche og kommer fra en stilling i Roches globale organisation som chef for personaliseret sundhedspleje og patientadgang.
"Jeg ser frem til opgaven med internt at støtte den danske organisation og lære om de udfordringer det danske sundhedsvæsen står overfor og diskutere mine synspunkter i forhold til blandt andet et datadrevent sundhedsvæsen med vores eksterne samarbejdspartnere," siger Darine Ghanem i pressemeddelelsen.
Hun er uddannet farmaceut ved Camerino universitetet i Italien.






















