Bliv abonnent
Annonce
Debat

S var dømt til nederlag

23. maj 2005 kl. 09.15, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At Mogens Lykketoft i realiteten turnerede land og rige rundt uden anden støtte og rådgivning end den, disse to apparatjikker kunne improvisere sig til undervejs, gør det bestemt nemmere at forstå, hvorfor Socialdemokratiet kollapsede.

Leder i Politiken 23/5 2005
DÅRLIG RÅDGIVNING er værre end slet ingen rådgivning. Dét er moralen, der står tilbage efter gårsdagens dokumentarfilm på DR 2, 'Lykketoft Finale'.(...)

Som de klodsede detektiver Dupont og Dupond tumler Lykketofts to personlige medierådgivere, Morten (Rud) og Morten (Boje Hviid), rundt som skiftevis rygklappere og pauseklovne. De gjorde mere skade end gavn.

(...)At Mogens Lykketoft i realiteten turnerede land og rige rundt uden anden støtte og rådgivning end den, disse to apparatjikker kunne improvisere sig til undervejs, gør det bestemt nemmere at forstå, hvorfor Socialdemokratiet kollapsede.(...)

Når man tænker på, at socialdemokraterne trods alt havde tre år at forberede sig i, virker det gådefuldt, at partiet ikke var bedre forberedt rent kampagnestrategisk, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev folketingsvalg i begyndelsen af året.

SOCIALDEMOKRATERNE bør det dog glæde sig over, at det ikke vil blive svært at køre en bedre kampagne næste gang. Første forudsætning vil imidlertid være, at socialdemokraterne prioriterer professionalisme over partibogen. Det bør således være slut med at rekruttere strategirådgivere internt.

Hertil er talentmassen tilsyneladende ikke tilstrækkelig stor. Anden forudsætning er, at partiet opprioriterer sin evne til løbende at kortlægge og analysere vælgervandringer blandt kernemålgrupper - en geschæft, der i USA varetages af såkaldte 'pollsters'.

Socialdemokraterne kan som bredt appellerende parti ikke klare sig uden en langt mere professionel rådgiverstab. Den nye partiformand, Helle Thorning-Schmidt, kan derfor hjælpe sig selv ved at udskifte hele holdet - inden næste valg.

Læs hele lederen

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026