Sådan fordeles pengene i blå sundhedsaftale
FINANSIERING: Aftale fordeler milliarder til nye lokale sundhedshuse, kommunal udligning skal justeres, og når kommuner får flere opgaver på sundhedsområdet, skal pengene følge med patienterne. Få overblik her.
Kim Rosenkilde
RedaktørRegeringen og Dansk Folkepartis sundhedsaftale flytter i første omgang rundt på det politiske ansvar i sundhedsvæsenet.
Først hen ad vejen følger forskydninger i opgaveløsningen og pengene på området, og så lover regeringen at hæve de generelle bevillinger de kommende år.
Sundhedsaftalen indeholder både penge til nybyggeri og til ekstra løbende drift, som er forankret i den såkaldt nærhedsfond på 8,5 milliarder kroner og tidligere års finanslovsbevillinger på godt 300 millioner kroner årligt.
Svar fra Finansministeriet vedrørende kommunal medfinansiering af sundhedshuse
"De kommunale anlægsrammer aftales ét-årigt mellem regeringen og KL, for 2019 på et niveau på 17,8 mia. kr., hvori indgår parternes samlede vurdering af de kommunale investeringsbehov. Den lokale medfinansiering fra kommuner og regioner (fra 2021 sundhedsforvaltninger) af nye sundhedshuse vil dermed indgå i vurderingen af de årligt aftalte anlægsrammer fremover."
"Niveauet af den lokale medfinansiering fra kommuner og regioner (fra 2021 sundhedsforvaltninger) vil, med investeringsstøtten fra staten på 4 mia. kr. 2025 og en forudsat gennemsnitlig medfinansiering på 25 pct., svare til omkring 1,3 mia. kr. 2020-2025 eller godt 200 mio. kr. årligt."
"Det fremgår samtidig af aftalen, at parterne er enige om, at økonomisk svagt stillede kommuner skal prioriteres gennem reduceret krav til egenfinansiering og eventuelt låneadgang."
"Det bemærkes endvidere, at kommunerne allerede i dag inden for den aftalte anlægsramme foretager lokale investeringer i blandt andet sundhuse mv."
*Artikel er opdateret med svar fra Finansministeriet 27. februar kl. 11.40.
Sundhed
