Se lovforslaget, der sender sygeplejerskerne tilbage på arbejde
Sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni, men regeringen afslutter nu konflikten med et lovindgreb. Få overblik over lovforslaget her.
Katrine Falk Lønstrup
JournalistRegeringen meddelte onsdag aften, at den ville gribe ind i konflikten mellem sygeplejersker og regioner for at ende den strejke, der har stået på siden juni.
Og torsdag formiddag fremsatte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) så et lovforslag, der indebærer, at den mæglingsskitse, som de strejkende har forkastet, ophæves til lov. Sygeplejerskerne ser altså dermed ud til at få den overenskomst, som et flertal stemte nej til i juni.
I marts stemmer et flertal af Dansk Sygeplejeråds og Radiograf Rådets medlemmer nej til det forlig, som skal udgøre den nye overenskomst for regionalt og kommunalt ansatte sygeplejersker. Forliget skal erstatte den tidligere overenskomst, der udløb 1. april 2021.
12. april 2021 udsender Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Radiograf Rådet et strejkevarsel.
I maj fremsætter Forligsinstitutionen et mæglingsforslag, som skal til afstemning blandt medlemmerne. I juni stemmer et flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer igen nej til mæglingsforslaget.
19. juni 2021 begynder strejken. Indledningsvis udtages ti procent af landets sygeplejersker til strejken. Det svarer til cirka 5350 sygeplejersker.
Siden konfliktens begyndelse for ti uger siden er der blevet annonceret syv udvidelser af strejken. På nuværende tidspunkt har 5503 sygeplejersker strejket. Dog er 1000 undtaget, da det ikke har været muligt at stille et nødberedskab på deres afdelinger.
Cirka 35.500 operationer er blevet udskudt som følge af strejken. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det tage op mod to år at afvikle efterslæbet.
25. august mødes Folketingets partier med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at diskutere den videre proces i den over to måneder lange sygeplejerskekonflikt. Senere på aftenen meddeler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke, at konflikten bliver afsluttet med et lovindgreb, der hastebehandles torsdag og fredag i Folketinget og træder i kraft lørdag.
Lovforslaget hastebehandles torsdag og fredag i Folketinget og træder i kraft lørdag - og mere konkret skal partierne tage stilling til et mæglingsforslag, der indeholder den oprindelige aftale, der blev indgået mellem Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, samt en række nye elementer. Den nye overenskomst løber frem til 31. marts 2024.
Når lovforslaget er trådt i kraft, genindføres fredspligten, hvilket betyder, at arbejdsmarkedets parter forpligter sig til ikke at varsle eller udøve konflikt vedrørende forhold, som er reguleret i overenskomsten.
Få overblik over de forskellige elementer i mæglingsforslaget her:
Hovedpunkter i den oprindelige aftale
- Generelle lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år.
- Forbedringer af arbejdstid i forbindelse med især nattearbejde og søgnehelligdage.
- Udvidelse af ret til løn under sorgorlov for forældre og adoptivforældre fra 14 til 26 uger i forbindelse med et barns død.
- Den fælles rådgivning og indsats for arbejdsmiljø i regioner og kommuner videreføres og udbygges.
- Pensionsforbedringer for ledende sygeplejersker i regioner og kommuner.
- Nyt tillæg efter fire år for sygeplejersker i både regioner og kommuner.
- Forbedring af vilkår for seniorer.
Nye elementer
- En anbefaling til regeringen om at nedsætte en løn‐ og strukturkomité, som skal se på lønstrukturer i den offentlige sektor og efterfølgende komme med anbefalinger.
- Et introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker, der skal sikre en god start på arbejdslivet og give indblik i opgaver og ansvar ved det konkrete ansættelsessted. Der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som afslutter sit arbejde senest den 1. juli 2022.
- Fokus på stillings- og ledelsesstruktur i regionerne i forhold til ledelses- og ansvarsfordeling blandt de lægefaglige og de sygeplejefaglige ledere.
- Lønforløb for radiograferne svarende til sygeplejerskernes.
- En drøftelse af overenskomstdækning af sygeplejersker med speciale i Borgernær Sygepleje.