Sjelle foreslår uvildigt lægepanel i kommunerne

INTERVIEW: Kommunernes tilkendelse af førtidspensioner er for uensartet, og de skal derfor kigges i kortene op til førtidspensionsreformen, mener Helle Sjelle (K), som foreslår uafhængigt lægepanel som kontrolinstans.
Foto: Pressefoto
Marie Dissing Sandahl

Vi har intet ønske om at gøre nogen ondt, det skal ses som en hjælp.

Helle Sjelle (K)
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Forskellene i kommunernes tilkendelse af førtidspensioner er for stor, mener formand for Arbejdsmarkedsudvalget og arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle, og der bliver begået for mange fejl i kommunerne. Derfor skal kommunerne kigge i kortene op til reformen af førtidspensionen for at komme uensartetheden til livs.

"Der er behov for, at vi kigger kommunerne i kortene og ser, om der er ting, som kan gøres bedre. Og det tror jeg, der er, alene ud fra at der er nogle kommuner, som tilkender mange førtidspensioner, og nogle, som tilkender langt færre. Borgeren skal kunne forvente den samme behandling og vurdering, uanset hvor de befinder sig i landet, og derfor er det vigtigt, at vi giver kommunerne et servieeftersyn," siger hun og tilføjer:

"Det ville være underligt ikke at kigge på kommunerne i en reform af et system, som de er en så stor del af det selv."

Konkret foreslår Helle Sjelle et uafhængigt lægepanel placeret i beskæftigelsesregionerne, som skal godkende kommunens vurdering af helbredstilstanden hos en førtidspensionsansøger, selvom hun understreger, at det i sidste ende er kommunerne, som skal træffe den endelige afgørelse.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00