
Slaget om almen praksis er brudt ud

Sundhedsreformen er stødt på dens hidtil største bump på vejen.
Et nyt lovforslag om almen praksis er sendt i høring, og det har sat sindende i kog hos de praktiserende læger.
For er politikerne virkelig ved at afskaffe den aftalebaserede model for almen praksis? Eller er rygterne om den klassiske PLO-læges snarlige død stærkt overdrevet?
Og hvad betyder det for Løhdes reform, at hendes aftaleparter hos Konservative nu også sætter bremsen i overfor de forandringer af almen praksis, der lægges op til?
Sammen med sundhedsøkonom fra Vive, Jakob Kjellberg, og tidligere kommunal sundhedschef, Sidsel Vinge, dykker vi i denne uges afsnit af Politisk Stuegang ned i sundhedsreformens potentielt største konflikt.
Vi har også ringet PLO-formand Jørgen Skadborg op, der skarpt sætter ord på lægernes utilfredshed.
Og så er der også tid til at kaste et kritisk blik på en anden del af reformen, hvor vi diskuterer, hvordan Sundhedsstyrelsen har tænkt sig at fordele de såkaldte midlertidige pladser, mellem kommunerne og regioner.
Dagens gæster:
- Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Vive.
- Sidsel Vinge, selvstændig rådgiver og tidligere kommunal sundhedschef.
- Jørgen Skadborg, formand for PLO (via telefon).
Dagens emner:
- 02:15: Hvad står der rent faktisk i lovudkastet for almen praksis?
- 18:46: Interview med PLO-formand Jørgen Skadborg
- 35:40: Om risikoen for en ny konflikt med de praktiserende læger
- 53:20: Et kritisk blik på opdelingen af de midlertidige pladser





















