Kommunalchefer: Vi spilder millioner på særlige pladser i psykiatrien

I efteråret 2020 blev ­– endnu – en medarbejder på et psykiatrisk bosted dræbt af en beboer. Denne gang i Odsherred. Det skete også i Roskilde i 2016. Og det er ikke de eneste to tilfælde.

Det politiske svar på vold mod personalet på de psykiatriske bosteder var i 2017 at oprette "de særlige psykiatriske pladser", som drives af landets fem regioner.

Pladserne var ikke tænkt som en endelig løsning, men som et element i en alvorlig problemstilling, der kræver fokus på høj faglighed og ressourcer i både behandlings- og socialpsykiatrien. Og selvfølgelig som et velment forsøg på at forebygge, at så tragisk en hændelse skulle gentage sig.

Hvordan de særlige pladser siden er blevet brugt – eller ikke er – skal nu evalueres af Social- og Ældreministeriet. I evalueringen indgår problemstillinger, som forskellige interessenter har givet udtryk for, siden pladserne blev oprettet.

Nogle af de udfordringer gjorde Foreningen af Socialchefer i Danmark (FSD) allerede sidste år i marts opmærksom på. Derfor ser vi frem til, at evalueringen kan danne basis for en god løsning.

For os at se er den gode løsning at konvertere de særlige pladser til almindelige pladser i behandlingspsykiatrien med samme høje, faglige niveau.

For os at se er den gode løsning at konvertere de særlige pladser til almindelige pladser i behandlingspsykiatrien med samme høje, faglige niveau

Helle Hageman Olsen og Jan Nielsen
Hovedbestyrelsesmedlemmer i Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)

Tomme pladser gavner ingen
Hvorfor mener vi det? Som vi påpegede allerede sidste år, stod mange af de nye pladser tomme – samtidig med at vi havde et stort behov for behandlingstilbud til dobbeltdiagnosticerede beboere i de kommunale botilbud.

Borgere, som har udadreagerende adfærd og et misbrug på samme tid. Derfor blev en fjerdedel af de tomme pladserne også allerede i slutningen af 2020 konverteret til "almindelige" pladser.

En anden problemstilling var og er stadig, at kommunerne betaler tre gange for de særlige pladser: Første gang for borgerens ophold på de særlige pladser. Anden gang for borgerens botilbud. Tredje gang for tomgangsudgiften på de tomme særlige pladser.

Det er indlysende uhensigtsmæssigt, og læg dertil, at kommunerne finansierer pladserne på bekostning af socialpsykiatrien. En socialpsykiatri, der samtidig presses af et stigende antal borgere med behov for vores hjælp og støtte.

Drop symptombehandlingen
Vi synes billedet er klart. Og derfor kan vi kun opfordre til at se evalueringen af pladserne som en oplagt anledning til at omdanne de 150 særlige pladser til egentlige pladser i behandlingspsykiatrien fremfor at holde fast i en løsning, hvor hver plads koster 1,5 millioner kroner om året uden at have en langtrækkende effekt.

De særlige pladser har kun været symptombehandling på et langt større problem, som vi endnu ikke har løst: At sikre, at vi som samfund har de rigtige og tilstrækkelige tilbud til borgere med svære psykiske lidelser.