Søren J. Damm: Har du organer, så kan du få - men gi'r du ingen, så må du gå!

KLUMME: Fra 1. januar 2017 er alle franske borgere nu per automatik blevet organdonorer. Danmark bør gøre det samme, mener Altingets debatredaktør.

 

Fra 1. januar 2017 er alle franske borgere automatisk per lov blevet organdonorer.

Dermed har franskmændene valgt at følge trop med lande som Spanien og Østrig, hvor ’formodet samtykke’ betyder, at alle er potentielle organdonorer, når de dør, med mindre de specifikt har frabedt sig det via et nationalt ’nej tak register’.

Pt. har kun ca. 150.000 franskmænd meldt sig i 'nej-registeret'. Dvs. at Frankrig pr. 1. januar har fået ca. 66 millioner potentielle organdonorer.

Og måske er det på tide, at vi indførte en lignende ordning i Danmark?

I 2015 blev der i Danmark registreret 87 organdonorer, der var afgået ved døden. Ud af de 87 organdonorer havde kun de 22 selv forinden tilkendegivet stillingtagen til organdonation. Kun 20 procent af danskerne har tilmeldt sig donorregisteret, til trods for at 80 procent har svaret ja til, at de går ind for organdonation. Det er et tydeligt udtryk for, at årtiers oplysningskampagner har slået fejl.

Og den alt for udbredte passivitet stiller oftest de efterladte i et voldsomt emotionelt dilemma, samtidig med at det forståelige vægelsind hos de pårørende kan betyde, at der spildes dyrebare minutter, som kan være den afgørende forskel på liv og død.

En generel kritik af ’automatisk organdonation’ er, at det mest essentielle ved os som mennesker, vores krop, fratages os, og dermed bliver statens ejendom. Jeg medgiver, det er en skræmmende tanke - med en dissonant Orwellsk klang. Det er dog et problem, der kan løses i et snuptag. Netop ved at lave et ’Nej tak register’, præcis som i Frankrig, hvor man, ligesom når man herhjemme ønsker at udmelde sig af f.eks. Folkekirken, kan klare det enkelt og hurtigt over nettet.

Og er fakta desuden ikke også, at vores kroppe allerede overgår i statens varetægt, så snart vores afsjælede legeme køres væk i rustvognen? Det er jo ikke vores pårørende, der bortskaffer den døde krop? Før eller siden mister vi alle retten til vores legeme - det er bare et spørgsmål om på hvilket stadie?

Man kan så indvende, at nogen, der ikke ønsker at være organdonorer af forskellige årsager, ikke når at få registreret sig i ’nej tak register’, inden Manden med Leen kommer på visit. Men her må vi som samfund kunne forvente et mindstemål af kompetence af hinanden.

Ligesom vi tiltror vores medborgere at kunne agere rationelt i samfundet ved at betale skat, stemme til valg, køre bil, etc., må vi også kunne forvente, at den typiske borger selv evner at tage aktivt stilling til organdonation. Det bør være at betragte som noget så gammeldags som en samfundspligt, ligesom værnepligt og vigepligt.

Man kunne lade ordningen følge op af adskillige oplysningskampagner, hvor man, hver gang folk fyldte rundt fra 20 års-alderen, fra statens side på ny spurgte dem, om de stadig ønskede at være eller ikke være organdonor, alt efter hvad de var registreret som. Gerne fulgt op af en helt kort, nøgtern gennemgang af, hvilke konsekvenser deres fra- eller tilvalg kan få.

Tror man på kødets opstandelse, eller vil man gerne være et klædeligt lig (jeg er personligt tilmeldt som organdonor, men har frabedt mig at få fjernet mine hornhinder - vi har alle vores idiosynkrasier!), eller har man nogle helt andre begrundelser for at melde sig ud af den foreslåede ordning, bør det naturligvis helt og aldeles være ens private sag.

Men vælger man ikke at ville være organdonor, så bør man rimeligvis ryge bagerst i køen til en organtransplantation. Vedkommende skal naturligvis have tilbuddet om en livsforlængende transplantation, i fald der ikke er nogen frivillig donor foran dem i køen. Ønsker man til gengæld ikke selv at byde ind med 'reservedele til organpuljen', kan man heller ikke forvente førsteret til andres organer.

Børn under 18 år bør som nu kun kunne agere organdonorer med forældrenes samtykke. Men måske burde man overveje at lade børn/unge selv beslutte, om de ønsker at være donorer fra 15-års alderen. Det kunne være et gavnligt emne at diskutere som en del af et fast pensum i skolen, og kunne også være en eksistentiel krumtap i konfirmandundervisningen eller en vigtig overgangsrite i et sekulært samfund.

I praksis kunne man forsøgsvis starte med at begunstige de registrerede donorer i forhold til de ikke-registrerede. Og så køre en massiv oplysningskampagne i 3-5 år op til en evt. indførelse af loven om automatisk organdonation. Oplysninger om, hvorvidt man er med eller ej i ordningen, skal naturligvis være fortrolige for alle andre end hospitalerne.

I 2015 fik 274 danskere transplanteret et eller flere organer fra en afdød donor. Samme år døde 27 patienter, mens de stod på venteliste til et nyt organ. De seneste 10 år er to børn i gennemsnit døde hvert år, mens de stod på venteliste til et nyt organ.

Giv livets gave videre. Her kan du tilmelde dig som organdonor. 

-----

Søren Jacobsen Damm er debatredaktør på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Næste artikel Carl Valentin: Det kan ikke betale sig at hjælpe de gamle Carl Valentin: Det kan ikke betale sig at hjælpe de gamle
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Skidt og kanel...

    Søren J. Damm udtrykker sig lidt firkantet i en måske nødvendig debat.

    Altingets debatredaktør planter sin anklagende finger i appetizeren: ” Ønsker man ikke selv at byde ind med 'reservedele til organpuljen', kan man heller ikke forvente første ret til andres organer.-

    Jamen, det er vel fair nok!

    Hvad der efter min mening ikke er fair overhovedet, er den evindelige omvendte orden. Du skal melde fra, hvis ikke du ønsker at være donor!

    Vel skal man ikke nikke nej! Man kan melde sig til, hvis man ønsker at være donor! – Der er bare ét stort problem ved dette! – Det hedder SSI - Statens Serum Institut, som er databank for donorer. Dette institut er stadig ikke i stand til at forvalte folks personfølsomme oplysninger på betryggende vis, hvilket bl. a. betyder, at folk der er har tilmeldt sig donorregistret lige pludselig modtager forskerhenvendelser fra flere hold, desuagtet man har bedt sig fritaget for forskerhenvendelser i Folkeregistrets Robinsonliste. Disse henvendelser kommer ikke fordi man evt. har en eller anden "interessant" lidelse, men fordi man tilhører en årgang, hvor man til en survey skal bruge personer til en kontrolgruppe.

    Vi skal holde fast i vores ret til at vælge om vi ønsker at deltage i dette eller hint. – Jeg tilhører i hvert fald ikke det offentlige! - Endnu!

    Jeg har været tilmeldt donorregistret; men meldte mig ud igen, da jeg mod mit ønske i flere tilfælde modtog uønskede forskerhenvendelser på baggrund af SSI havde ”solgt” mine personoplysninger til 3. mand!

    Jeg vil sgútte finde mig i det!

    Hav en god dag :-)

  • Anmeld

    V. Hansen

    Straf eller gulerødder er svaret på alt !

    Nu har vi trampet rundt i sarte følelser omkring brug af afdødes organer i over fyrre år. I 1973 tilmeldte jeg mig en af de første ordninger. Den bestod i et klistermærke på 1x2 cm. og skulle sidde på eksempelvis kørerkortet. Siden er der kommet mere organiserede registre til, og nu under Rigshospitalet. Men det kører stadigvæk noget tilfældigt. Min mand og jeg sendte nye registreringskort i samme kuvert, men kun han blev registreret. Jeg brugte en halv dag på at blive registreret via telefon. Hvor mange gider det.
    Nu tror jeg så samtidig, at en stor del af de, der har behov for et nyt organ, også har udfordringer med andre dele af kroppen. Systemet hænger sammen, og virker hjertet ikke optimalt, slides resten af organerne i forsøg på at kompenserer. Derfor er det en temmelig arrogant ide, at kun ville behandle de, der har noget brugbart at bytte med.
    For min skyld kunne man gøre som med folkekirken, altså blive tilmeldt ved fødslen. I folkekirken kan man kun meldes ud ved aktiv handling,. Genbekræftelse er unødvendig, når der er mulighed for at takke nej. Så kan man sige, at hvis man ikke er medlem af en eller anden grund, står man i hvert tilfælde ikke forrest i køen.

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Bestemt en overvejelse værd......

    Men hvorfor kan man tilmelde sig per NEM-ID mens udmeldelse skal ske per brev?

    Det virker som om man vil gøre det nemt at tilmelde sig og gøre det svært at framelde sig igen. Typisk offentligt.

  • Anmeld

    Bente Petersen

    ja eller nej til organ donation

    Hvorfor ikke vende den om og la dem melde sig, der vil donere deres organer .
    Staten ejer ikke mig...
    den der med folkekirken er et dårligt eksempel det var jo ikke staten der fil mig døbt, men mine forældre, der faktisk ret stor forskel !
    Og den med skat er heller ikke ret god... jeg har arbejdet 45 år uden for DK, og ikke betalt skat da mine jobs var skattefri....
    OSV... Nej den der med organer, den skal ikke vaere automatisk...

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Staten og myndighederne har ikke respekt for borgerne.....

    Vores data bliver spredt af myndighederne uden skyggen af respekt og borgerne bliver overvåget af myndighederne i en grad som end ikke STASI gjorde. Når rådhuset snager i borgernes personlige oplysninger og rejser uden skyggen af grund skyldes det manglende respekt for borgerne. Når Datatilsynet snorksover når borgernes data bliver misbrugt og når SKAT lækker borgernes fortrolige skatteoplysninger til medierne kan man ikke længere have tillid til myndighederne.

    Der er for meget STASI mentalitet over regimet og min tillid til regimet er ikke længere til stede. Love og regler bliver brugt af myndighederne mod borgerne, mens at myndighederne ikke selv overholde love og regler. Og når myndighederne ikke har respekt for borgernes data har jeg ikke tillid til myndighederne som ikke længere har fokus på borgernes behov, men mere de behov som myndighedernes ansatte finder på.

    Hvor vi før havde registerbeskyttelse mod misbrug af vores personlige data har myndighederne end ikke respekt for adressebeskyttelse mere.

  • Anmeld

    Søren Jepsen

    Hvorfor jeg (endnu ikke) er registreret donor

    Jeg tror min skepsis går tilbage til en skræmmende morsom sketch med Monty Python's Flying Circus, hvor de ringer på døren og vil have mandens lever. Jeg ved det er en underlødig begrundelse, men den satte dybe spor. See for yourselves here: https://www.youtube.com/watch?v=aclS1pGHp8o.

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Ja, når hospitalerne foretager unødvendige operationer for at opfylde 2% kravet....

    ....så kan man frygte den dag der går rigtig Monty Python i den hos myndighederne.

    Man kan ikke lægere have tillid til myndighederne, hverken de syge huse eller SKAT og slet ikke akademikerne på Borgen og i centraladministrationen. Fokus er ikke længere på borgernes behov, men på regimets behov.

  • Anmeld

    Bente Petersen

    export


    eller de sælger dem de ikke har plads til/brug for

  • Anmeld

    Eric van Anders

    Døden er en naturlig del af livet!

    Men naturligvis synd for de, der risikerer at dø tidligt. Hvis nogen går ind for at gøre sig til reservedelslager for de uheldige så OK, men det skal f........ ikke være pr. automatik.

    Og så helt rolig: Vi, der ikke går ind for tvang, vil da heller ikke modtage organer.

    Det næste bliver vel at nogle skal fratages stemmeretten, hvis de ikke stemmer på det rigtige parti??

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Nem-id dutter....

    @ Rolf Nielsen....
    Man kan vælge organdonation til og fra med Nem-id på www.borger.dk
    Hér kan man også fravælge, at lade sig holde kunstigt i live.

    Hav en god dag :-)

  • Anmeld

    Solveig Nielsen · Musiker

    Artiklen er upassende, hvad foregår der?

    Overvejer, hvad den redaktionelle begrundelse mon kan være for at bringe en artikel med dette indhold? At vække forargelse? At tiltrække et bredere læserpublikum? De anførte synspunkter er efter min opfattelse helt igennem upassende. Al respekt for de, som melder sig som frivillige. Men menneskekroppen er ukrænkelig, og at betragte hinandens kroppe som et reserverdelslager er en uhyrlig tanke, som vil passe sig for ethvert dystopisk diktatur. Men tak for de værdifulde oplysninger og advarsler i kommentarfelterne!

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Det er der så heller ikke styr på.....

    Hvorfor skriver myndighederne så noget andet på deres hjemmeside?

    https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/organdonation/

    Kan man stole på hvad myndighederne oplyser eller afhænger det af hvilken hjemmeside hos myndighederne man søger informationerne på? At myndighederne ikke har respekt for borgernes data skaber næppe tillid til myndighederne.

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Kina har også en brugbar løsning......

    http://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-doedsdoemte-leverer-flest-organer-til-transplantation

    At man argumenter for at ens krop tilhører staten ved død stemmer da dårligt overens med at man kan bestemme om man ønsker at blive organdonor når man er død. Og i Danmark sætter man jo gerne jura over borgerne og for myndighederne er jura jo kun vejledende.

    Men hvis staten mener at kunne disponere over borgernes lig kan man vel blot tage hvad staten mener er statens? Personlige data ejer borgerne jo ikke mere - alle borgernes data er statens ejendom som omgås med ligegyldighed og disrespekt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Moralsk pervertering af livet

    Vi fødes som selvstændige og egoistiske mennesker, og lærer så at indordne os i samfund på hensigtsmæssig vis. Men det betyder jo ikke, at vi som personer bliver samfundets og fællesskabets ejendom, og at vi herefter alle skal indgå i et fælles reservedalslager for livsforlængelse af andre som på et brugtbilsmarked.

    Det er fint med aktivt tilvalgt organdonation for dem der vil det, og for mennesker uden nærtstående familie kan valget være relevant, men for mennesker med familie kan vi trygt overlade den slags beslutninger til nærmeste pårørende hvis vi selv skulle være ude af stand til at træffe beslutningen i en situation.

    Ethvert samfundskrav på vores organer er en pervertering af livet, og de der foreslår noget sådant har sat sig udenfor det gode selskab af oplyste humanister. Det er en tankegang der er en gammel kommunistisk partaigenosse værdig.

    Døden er os vis, og fint nok, ellers blev vores børn jo aldrig sat fri, og organdonation er en fin løsning til livsforlængelse for nogle når alle involverede er enige om det, men vi dør jo nu engang alle alligevel.

  • Anmeld

    Ann Thestrup

    Staten er ikke ansvarlig for ens legeme efter døden

    Og er fakta desuden ikke også, at vores kroppe allerede overgår i statens varetægt, så snart vores afsjælede legeme køres væk i rustvognen?
    Nej det er ikke fakta, det er noget vrøvl at staten er ansvarlig for ens krop når man er død, det er de efterladte, som sørger for at et privat firma hyres og betales til at transportere afdøde derhen hvor ceremoni, kremering eller andet skal foregå. I øvrigt kan de efterladte selv gøre det hvis de ønsker.

  • Anmeld

    Bente Petersen

    makaber død

    lad os sige Fru Petersen dør. Staten lynhurtigt skærer fru Petersen op. tager alt hvad der er værd at tage... og giver resten til de efterladte... er Fru Petersen syet op, er hun gjort ren, er der sørget for hun ser ud som hun sov roligt ind eller hvad ? Hvis nu fru Petersen er 80 og på sygehus, tager man så bare hendes gamle slidte organer ? Hvor meget er de værd helt faktisk?... Undersøger man om de er sunde... og hvis ikke, smides de bare væk? Hvis Fru Petersen dør hjemme ... så køres hun babu babu til hospitalet, hvor man så skærer hende op og tager det man kan--- og så leverer man hende tilbage til hjemmet i en sæk, en seng, båre eller kiste? Hvad med de sørgende, der ser liget blive kørt til opskæring på slagtehuset... og sidder og venter på at deres mor, kone, søster etc bliver leveret tilbage... højst uceremonielt... og barskt... Jeg synes det er uhyggeligt.... og helt bortset fra det... gamle slidte organer kan da ikke være møj værd.... ... Jeg er 76 og jeg melder mig altså ikke ... måske jeg skal søtte et lille skilt op i entreen eller soveværelset... nul pille ved mine organer... når jeg er død...

  • Anmeld

    Jesper Sloth

    Fyr overskriftsredaktøren! Nu!

    Sikke en tåbelig overskrift; der er slet ikke belæg for den i klummen.
    Han skriver, at hvis man har sagt nej til at donere, så mener han, at man skal stå bagerst i køen. Og det er endda den allermindste del af hans pointe.
    "2015 fik 274 danskere transplanteret et eller flere organer fra en afdød donor. Samme år døde 27 patienter, mens de stod på venteliste til et nyt organ. De seneste 10 år er to børn i gennemsnit døde hvert år, mens de stod på venteliste til et nyt organ."
    Dermed er det et problem, der forsvinder helt, den dag politikerne lever op til deres ansvar og gør det frivilligt at vælge FRA som donor.
    I stedet for at vælte galde i hovedet på de få, der ikke vil være donorer, men alligevel vil modtage, så brug din energi på hovedpointen: påvirk din politiker til at stemme med befolkningen FOR organdonation.
    Der er alligevel ingen det gider overtage din galdeblære, brokkerøv eller mavesyre :-)

  • Anmeld

    Pelle Guldborg Hansen · Ph.d., Adfærdsforsker, Roskilde Universitet

    Mangelfuld og fejlargumenteret klumme om et vigtigt emne

    Kære Søren,

    Som forsker der p.t. og færdiggør et studie af netop de forskellige typer systemer for at håndtere donorspørgsmål er jeg ærgerlig over at skulle læse klummen her som jeg vil mene er både mangefuld og fejlargumenteret i en udstrækning, der gør at den nok skulle være blevet i skuffen.

    Et par eksempler på fejl: det at være positiv overfor en given praktik som organdonation betyder ikke at man nødvendigvis selv ønsker at deltage (en kødspiser kan fx være positiv overfor det at være vegetarpraksis, uden denne selv ønsker at være det), argumentet om at vi har ret til at forvente folk er rationelle og bare vil melde sig fra er symmetrisk med argumentet, at vi har ret til at forvente folk er rationelle og bare vil melde sig til (så det er slet ikke et argument!). Der er flere, men lad os stoppe her.

    På den mangelfulde side savner man den helt banale overvejelse af det system, der ikke nævnes (udbedt stillingtagen) og som flere undersøgelser viser som tilnærmelsesvist lige så effektivt uden de negative side-effekter som antaget samtykke har (underminering af det altruistiske motiv i donorspørgsmålet, fejlkategorisering af nej-sigere, tilsyneladende faldende tendens i reel overvejelse af donorspørgsmålet m.m.), der mangler inddragelse af det faktum, at der ikke er evidens for at antaget samtykke producerer flere organer til transplantation på anden måde end ved usagligt, at presse pårørendes stillingtagen (og hvis man, alternativt, men korrekt vælger, at støtte sig til at det jo handler om at reducere usikkerheden hos pårørende, så er systemet der foreslås i klummen faktisk det værste af dem alle), og så er der alle de åbne spørgsmål, der rejser sig når der foreslås et reciprocitetssystem som det man har i Israel - hvad med børn af folk der har sagt nej tak til organ-donation, hvad med dem der ikke er potentielle organdonorer (udbredt problem), hvad med de sociale skævvridninger, der eksisterer i holdninger set i lyset af at disse korrelerer med uddannelse (så hvis man kommer fra en dårligt stillet baggrund er sandsynligheden for at man er nej-tak-siger større - og det særlig hvis du er katolik fx - og det betyder så at man ikke har fået samme uddannelse, hvilket så igen kan betyde at man står bagest i køen til at få et organ) osv., osv.

    Bemærk, at vi her ikke engang er begyndt at berøre de etiske spørgsmål, såvel som de ideologiske spørgsmål som rejser sig når vi begynder at diskutere om staten har en rolle i det her spørgsmål.

    Indtil omtalte studie udkommer vil jeg derfor foreslå at du evt. læser nedenstående artikel på Videnskab.dk som jeg i sin tid skrev med Richard Thaler. Derefter må du også gerne få de referencer og artikler du måtte ønske, hvis du skulle have lyst til at skabe en kvalificeret mening om emnet.

    http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-om-organdonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling

    Læs evt. også artiklen i tidskrift for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningsygeplejersker her: https://issuu.com/voluven/docs/draaben_sept_2012

  • Anmeld

    Thomas

    Tag dog i det mindste stilling...

    Jeg er en af dem, der kommer til at sidde lænket til en maskine til jeg dør, hvis ikke snart sker noget. Jeg er faktisk ligeglad med, om man er for eller imod. Bare man tager stilling..

    Idag gøres det let gennem sundhed.dk

  • Anmeld

    Solveig Nielsen

    Kommentar til Pelle Guldborg

    Hej Pelle Guldborg Jørgensen. Tak for dit indlæg med gode pointer, men et enkelt punkt forstår jeg ikke ".. at det jo handler om at reducere usikkerheden hos pårørende.. "? Det handler vel også ønsket om at sikre den døende/ den dødelige imod usikkerhed om, hvad der vil ske i dødsprocessen, og hvorvidt klinisk død er et absolut gyldigt kriterium for dødens indtræden, og hvis ikke, om der så kan gå "kludder" i den måde, som legemet er bestemt til at overgå fra den ene til den anden tilstand på, hvis et organ fjernes for tidligt.

  • Anmeld

    Anthony · testimony

    Anthony Stamm

    For lidt over et år siden troede jeg, at mit ægteskab var forbi, jeg var deprimeret i over 6 måneder kunne ikke gøre noget, kunne ikke gå til mit kontor. min kone flyttede ud og hængte med en anden mand i en tilstødende by. Jeg fortsætter med at søge overalt og søger ægteskab rådgivning og rådgivning for at vinde hendes kærlighed tilbage, jeg læser så meget god kommentar post om Oduduwa's stormagter at genoprette ægteskaber, bringe tilbage tabt kærlighed og stop skilsmisse. Jeg spørger den samme mand for at hjælpe med at bringe min kone hjem igen. Min tak går til Oduduwa en åndelig helbreder for at give mig de værktøjer og hjælp, som jeg havde brug for for at redde mit ægteskab. To dage senere efter stave frokost, ringe min kone på telefonen for at undskylde, hun kom tilbage lige som Oduduwa sagde det. I dag selv og kone er vi lykkeligere end nogensinde og sammen igen.
    Jeg sender e-mail-besked til at kontakte samme Oduduwa love-spellcaster, han spiste en kærlighedsspell på mine vegne, og det virker, i går var jeg i en aftensmad med kærligheden i mit liv, vi begge gik ud til julen Shopping sammen og det er en vidunderlig oplevelse at dele kærlighed med min sjælkammerat. Oduduwa er den, der gjorde dette muligt med sin magiske kærlighedsspell, der kunne udføre følgende:
    * Love Spells Win-Back Ex elsker
    * Succes og forfremmelse magisk stavning
    * Lucky Charm - Business Star
    * afdelinger - BESKYTTELSESHØJ
    * helbrede til kræft / helbredelse til sexaully transmitterede diceaser
    * åndelig udrensning
    * frugtbarhed magi - frugter af kvinder
    * decreeing magi, SPELL LOTTERY & WIN-GAMES SPELL
    Når to mennesker virkelig bryr sig om hinanden, vil de altid søge en måde at få det til at fungere, uanset hvor svært det er. Jeg gjorde alt for at sikre min mand er tilbage til mig. Her er officielle kontakter til Oduduwa: dr.oduduwaspellcaster@gmail.com
    Oduduwa spellcaster Whatsapp nummer: +2348109844548

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Dødstidspunktet er blevet lidt flydende, så . . . . . . .

    Engang var "død" et helt entydigt begreb. Det er det ikke længere. Der er hjernedød, hjertedød, klinisk død og kunstigt holdt i live indtil - ja indtil hvad ?

    Hvis man melder sig som donor ved død, overlader man dermed også de offentligt ansatte i institutionerne at bestemme dødstidspunktet, og det kan vel ikke helt afskrives, at en donormulighed her kan være med inde over den beslutning ?

    Jeg har intet forlods imod at donere når jeg er død, men jeg vil tillade mig at finde det mest betryggende, at opretholde en tilstand hvor mine nærmeste slægtningen er med i den døds-tidspunkts-beslutning og eventuelle donation, da det må antages at jeg ikke selv kan drøfte det med hospitalspersonalet.

    Som menneske respekterer jeg naturligvis andres ret til at se på sagen på samme måde. Vi skal jo ikke leve evigt, og den omstændighed, at lægevidenskaben nu er blevet så dygtig, at de kan organtransplantere, skal ikke medføre at vi alle skal gå rundt som levende reservedelslagre for hinanden. Der må være en grænse for hvor rationelt det hele skal være.

    Livet må gå sin gang, og lægevidenskaben må håndtere og prioritere på bedste vis, uden at samfundet rationelt skal prioritere enhver livsforlængelse på bekostning af etik og det enkelte menneskes selvstændige vilje.