Lars GaardhøjSpidskandidat til ny region trækker sig

Socialdemokratiets kamp om formandsposten i den kommende Region Østdanmark er overladt til Lars Gaardhøj (S). Det sker, efter Torben Klitmøller Hollmann (S) har trukket sit kandidatur som spidskandidat.
Det skriver Torben Klitmøller Hollmann på Facebook.
"Men vores parti har for mange gange tabt på grund af store egoer og dårlige beslutninger! Det skal ikke ske denne gang. Derfor har jeg meddelt Lars Gaardhøj, at jeg bakker op om ham i kampen om Region Øst," skriver den tidligere spidskandidat.
Torben Klitmøller Hollmann er forhenværende formand for social- og sundhedssektoren hos FOA. Han er i dag centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune, hvilket han har været siden 2022.
"Lars har med stor erfaring og sikker hånd drevet en region og et sundhedsvæsen i store omvæltninger. Dette koblet med mine mange års erfaring i sundhedsvæsnet og det nære sundhedsvæsenet gør, at vi sammen bliver det hold, der ikke kan slås," skriver han.
Socialdemokratiet og Lars Gaardhøj er dog ikke alene om at have en spidskandidat til formandsposten i Region Østdanmark.
Camilla Hove Lund (V) stiller op til at blive spidskandidat for Venstre. Hun sidder på nuværende tidspunkt som medlem i Region Sjælland og er 1. viceborgmester i Holbæk Kommune.
Kommunal- og regionalvalget finder sted 18. november 2025. Den nye Region Østdanmark etableres 1. januar 2027.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Ida Donkin40 årI dag
Næstformand for Det Etiske Råd, ph.d. og læge, Rigshospitalet
Niels Henrik Hjøllund70 årI dag
Professor, overlæge, AmbuFlex, Center for Patient Rapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl





















