Store landsforskelle: Det er dobbelt så svært at finde kvalificeret velfærdspersonale i hovedstaden som i Nordjylland

Samtidig med at færre søger ind på de største velfærdsuddannelser, så stiger antallet af forgæves forsøg på at rekruttere sosu’er, sygplejesker og pædagoger. Men der er store forskelle på problemets omfang på tværs af landet, værst ser det ud i hovedstadsområdet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der er store regionale forskelle på, hvor svært det er at få besat ledige stillinger på centrale velfærdsområder.

I hovedstaden slår hvert andet forsøg på at hyre velfærdsmedarbejdere med de rette kvalifikationer fejl.

I Nord- og Vestjylland er det mindre end hver femte forsøg, hvor det enten ikke lykkes at besætte stillingen, eller at stillingen bliver besat af en person fra en anden faggruppe end den efterspurgte.

Det viser Altingets gennemgang af de seneste års rekrutteringsanalyser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

I hovedstadsområdet er der på tværs af over 23.000 stillingsopslag efter sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og pædagogmedhjælpere kun lykkedes at ansætte personale med de efterspurgte kompetencer til godt de 11.500 stillinger.

”Det er et kæmpe problem. Vi gør alt, hvad vi kan for at rykke rundt og få så mange på arbejde som muligt for, at det ikke skal gå ud over borgerne. Men vi har samme store problemer, som vi også hører fra andre kommuner,” siger Clea Hinrichsen, der er chef for HR og uddannelse i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Her har man ansvaret for plejen af byens mange tusinde ældre. Og ifølge Clea Hinrichsen er de aktuelle og kommende års rekrutteringsudfordringer er et af de ”største strategiske fokus på nuværende tidspunkt”.

På landsplan er det knap 40 procent af alle rekrutteringsforsøg på tværs af de forskellige velfærdsområder, som har vist sig forgæves i samme periode. I 2019 lød det tilsvarende tal på 25 procent.

Utilfredse sygeplejersker siger nej til job

Også socialrådgivere er flere steder i landet en mangelvare. I Stars seneste opgørelse har godt hver fjerde stillingsopslag været forgæves, hvilket er en mærkbar større andel end tre år tidligere.

Fakta

Undersøgelser af forgæves rekrutteringer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringer får fire gange årligt gennemført undersøgelse af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked.

Analyserne skal give et øjebliksbillede af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsens resultater bruges typisk som indikatorer for omfanget og karakteren af virksomhedernes rekrutteringsudfordringer i Danmark.

Undersøgelsen er baseret på survey-svar fra såvel private som offentlige virksomheder/myndigheder.

Svarene indsamles over en halvårlig periode, der ligger et halvt år forud for udgivelsestidspunktet. For rapporten fra juni 2022 er svarene indsamlet fra september 2021 til februar 2022.

Der er tale om forgæves rekruttering, hvis virksomheden ikke får besat stillingen eller hvis stillingen er blevet besat med en medarbejder, der ikke havde de efterspurgte kvalifikationer.

Omvendt er udfordringerne med at rekruttere folkeskolelærere generelt noget mindre. Her har andelen af forgæves rekrutteringer ligget på mellem 10 og 20 procent de forudgående år.

Det er først og fremmest ældre- og sundhedsområdet, som oplever de største rekrutteringsudfordringer. For tre år siden – inden corona og sygeplejerskestrejkerne – var udfordringerne med at rekruttere sygeplejersker mere begrænsede.

Men nu er det en lige så stor andel af stillingsopslag efter sygeplejer, der slår fejl, som det er tilfældet for sosu’er. Også for sygeplejersker ligger niveauet højt i hovedstadsområdet. Dog overgået af det øvrige Sjælland, hvor knap to ud af tre rekrutteringsforsøg er slået fejl.

”Corona og forløbet omkring overenskomstforhandlingerne og strejker har antændt en utilfredshed blandt mange sygeplejersker. Det har sat ekstra skub på den her udvikling, så det lige pludseligt er gået stærkt,” siger Karin Friis Bach (R), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Læs også

Fokus på arbejdsmiljø og løn

Karin Friis Bach peger på utilfredsheden af arbejdsvilkårene som en forklaring på, at der er uddannede sygeplejersker, der ikke ønsker at søge de ledige job, og at kritikken også kan have påvirket unges ønske om at vælge sygeplejerskeuddannelsen.

”Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at de, der tager uddannelsen, har lyst til at bruge den. Og at de har lyst til at bruge den i Danmark og på vores fælles offentlige sygehuse. Det handler jo ikke mindst om et godt arbejdsmiljø, men det er klart, at løn også betyder også noget,” siger Karin Friis Bach.

I forhold til spørgsmål om løn henviser hun til den såkaldte Lønstrukturkomité, som regeringen skrev ind i det lovindgreb, der afsluttede sidste års sygeplejerskestrejker.

”Det er ude af vores hænder for nu,” siger hun.

På tværs af landet er også udfordringerne med rekruttering på det pædagogiske område betydelige, men dog af en anden og mindre presserende karakter end inden for ældre- og sundhedssektoren.

Storbyer mangler pædagoger

Når det også er sværere at rekruttere pædagoger nu end for tre år siden, så skyldes det i høj grad udviklingen i hovedstadsområdet.

Omkring København er konkurrencen om pædagogerne nu så hård, at flere kommuner har indført et ekstraordinært løft af lønnen for at tiltrække kvalificeret personale.

Men også i og omkring Aarhus i Østjylland er dagtilbuddenes problemer med at hyre pædagogisk uddannet personale steget markant.

”Det er der, hvor børnetallet stiger mest, at man har det største behov. Derfor er det i jo hovedstadsområdet og de større byer, at problemet er størst. Men det vil jo kunne sprede sig endnu mere de kommende år, hvis ikke der sker noget,” siger Birgitte Conradsen, der er næstformand i Bupl.

I Østjylland har man til gengæld en lidt større succesrate end hovedstadsområdet, når det kommer til både sosu-hjælpere og sosu-assistenter.

På tværs af landet er der betydelige forskelle på rekrutteringsudfordringerne og de seneste års udvikling, inden for de kortlagte velfærdsområder.

Færre problemer i Vest- og Nordjylland 

Efter hovedstadsområder er problemerne størst på resten af Sjælland og i Syd- og Østjylland. Omvendt er andelen af forgæves rekrutteringer noget mindre på Fyn og ikke mindst i Nord- og Vestjylland.

Vive udgav tidligere på året en rapport om arbejdskraftsmangel og rekrutteringsudfordringer inden for de største kommunale og regionale medarbejdergrupper.

Også her fremgår det, at problemerne er stigende, og at de er størst i hovedstadsområdet. Men også at der særligt i Syd- og Østjylland er udbredte problemer med rekruttering til velfærdsfagene.

På tværs af landsdelene er det i særdeleshed sosu-assistenter og sosu-hjælpere, der er mangel på. Det på trods af, at man fra landspolitiske side har lavet flere tiltag, som skal få flere til at vælge fagene til.

”En ting er at gøre det mere attraktivt at søge ind på uddannelserne. Men det handler grundlæggende og i endnu højere grad om at gøre social- og sundhedsområdet mere attraktivt som arbejdsplads. Både for at kunne rekruttere nye medarbejdere, mens også i forhold til at kunne fastholde,” siger Heidi Hesselberg Lauritzen, der er forsker ved Vive.

Udflytning af uddannelser rammer dobbelt

Med den politiske aftale om udflytning af uddannelser fra sidste sommer blev der lagt op til at fjerne over 1.300 studiepladser for sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lærere fra de fire største byer.

Da de seneste tal for optag til de videregående uddannelser kom sidst i juli, var der sket et stort fald i optaget til de pågældende uddannelser. Et fald der særligt er slået igennem på uddannelsessteder uden for de største byer, mens faldet i optaget i de største byer er noget mindre.

Det lave optag kombineret med de aktuelle rekrutteringsudfordringer har de seneste dage fået både politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at tale med stor bekymring om fremtidsudsigterne for den offentlige velfærd.

Hos Bupl kaldet næstformand Birgitte Conradsen kombinationen af rekrutteringsudfordringer, faldende optag på pædagoguddannelsen og stigende børnetal for en ”giftig cocktail”.

Og med udflytningen af uddannelser og det lave optag op uddannelserne uden for de store byer, ser problemerne nu ud til at være blevet endnu større.

”Lige præcis i forhold til os pædagoger og velfærdsuddannelserne, så er det her et problem, fordi det er i hovedstaden og de store byer, at man virkelig mangler. Og når man så har nedsat optaget her, og der ikke er så mange som søger ind ude i landet, så bliver vi jo ramt dobbelt. Det er en kæmpe udfordring og et stort problem, specielt for hovedstadsområdet,” siger Birgitte Conradsen.

 

Når man så har nedsat optaget her, og der ikke er så mange som søger ind ude i landet, så bliver vi jo ramt dobbelt.

Birgitte Conradsen
Næstformand i Bupl

Velfærdssamfund under pres

Ser man på sosu-uddannelserne, så oplever man ikke i København samme problemer med at få fyldt pladserne ud. Faktisk tilbyder kommunen flere sosu-elever en elevplads, end man er dimensioneret til.

Til gengæld kæmper man både her som andre steder i landet med et stort frafald under uddannelse, fortæller Clea Hinrichsen fra Københavns Kommune.

”Fastholdelse af elever er et af de vigtige håndtag, vi har at gribe i. Og vi kan se, at når vi får voksenelever ind over 25 år, så er der et mindre frafald. Så det arbejder vi meget med,” siger hun.

Det er langt fra kun landets største offentlige arbejdsplads – Københavns Kommune – som har rekrutteringsudfordringerne øverst på den strategiske dagsorden.

Det samme gælder for stort set alle øvrige kommuner og de regionale arbejdspladser.

”Vi kommer ikke uden om, at udfordringerne er så massive frem mod 2030, at vi også bliver nødt til have politiske drøftelser om hvad vores ældrepleje skal være fremadrettet og hvad det er for en type hjælp, vi skal kunne tilbyde vores borgere,” siger Heidi Hesselberg Lauritzen fra Vive.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Friis Bach

Regionsrådsmedlem og 2. næstformand (R), Region Hovedstaden, formand, Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, Region Hovedstaden, formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg
cand.scient.pharm. (Københavns Uni. 1990)

Birgitte Conradsen

Næstformand, BUPL

0:000:00