Debat

Aktører: Farvel til sundhedsforskning i verdensklasse

DEBAT: Konsekvenserne ved beskæringer af forskningsmidler til sundhedsvæsenet er store, skriver sundhedsdekaner og sygehusdirektører: Basal forskning, klinisk forskning og god patientbehandling bør og skal gå hånd i hånd.

Skal den positive udvikling i dansk forskning fortsætte, forudsætter det, at politikerne prioriterer forskningen i budgetlægningen, skriver fra venstre Allan Flyvbjerg, Per Christiansen, Ulla Wewer og Gert Sørensen.<br>
Skal den positive udvikling i dansk forskning fortsætte, forudsætter det, at politikerne prioriterer forskningen i budgetlægningen, skriver fra venstre Allan Flyvbjerg, Per Christiansen, Ulla Wewer og Gert Sørensen.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Flyvbjerg, Per Christiansen, Ulla Wewer og Gert Sørensen
Dekan på Aarhus Universitet, direktør på Rigshospitalet, dekan på Københavns Universitet og direktør på Aarhus Universitetshospital

Med 2,4 milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsenet undgår sundhedsområdet nye store sparerunder næste år.

Men med en dramatisk reduktion af forskningsmidlerne på samme finanslov kan pusterummet på den lange bane ironisk nok ende med at blive et hårdt tilbageslag for netop sundhedsvæsenet.

For uden penge til forskning og udvikling risikerer vi, at det højtspecialiserede og udviklingsorienterede danske sundhedsvæsen går i dvale.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Basal forskning, klinisk forskning og god patientbehandling er og bliver nemlig uadskillelige faktorer, der skal gå hånd i hånd.

Danmark på verdenskortet
Mange sundhedsvidenskabelige forskere og læger har gennem årene været med til at sætte Danmark på verdenskortet i kraft af nye banebrydende forskningsresultater.

Uden penge til forskning og udvikling risikerer vi, at det højtspecialiserede og udviklingsorienterede danske sundhedsvæsen går i dvale.

Allan Flyvbjerg, Per Christiansen, Ulla Wewer, Gert Sørensen
Sundhedsdekan (AU), Direktør (Rigshospitalet), Sundhedsdekan (KU) og direktør (Aarhus Universitetshospital)

Resultater, der har sikret bedre forebyggelse, hurtigere diagnoser, nye behandlingsprincipper og dermed mere effektiv behandling.

For kræftpatienter, hjertepatienter, diabetikere og mange andre patientgrupper.

Vi nyder alle godt af, at forskerne og lægerne bliver dygtigere og dygtigere. Så den udvikling skal vi selvfølgelig fortsætte.

Men det kræver, at vores politikere prioriterer forskningen, den eksperimentelle såvel som den direkte patientrettede. At de vælger den til og ikke fra. Af den nye finanslov fremgår det desværre soleklart, at forskning ikke just er regeringens topprioritet.

Udviklingen er vanskelig
I alt 1,4 milliarder kroner skal der spares på forskningen, blandt andet beskæres Det Frie Forskningsråd med 400 millioner kroner og Innovationsfonden med 650 millioner kroner.

Besparelsen kommer til at ramme dansk forskning generelt, men også den basale sundhedsforskning, den kliniske forskning og lægemiddelforskningen.

En helt ny analyse fra Dansk Industri viser, at sundhedsindustrien er en af Danmarks styrker.

Analysen viser desværre også, at vi taber markedsandele, og at det er for vanskeligt at udvikle nye sundhedsløsninger i Danmark.

Hvis vi allerede nu taber terræn, ser fremtiden med langt færre midler til sundhedsforskning desværre beskæmmende dyster ud.

Topforskerne vil mangle på sigt
Det er paradoksalt, at regeringen igen og igen siger, at den vil prioritere at skabe vækst, men samtidig ikke vil bruge penge på at så frøene, der gør det muligt at høste i fremtiden.

For med den dramatiske beskæring af midler til den frie forskning rammer man især yngre forskere i starten af deres forskningskarriere.

Konsekvensen er, at vi kommer til at mangle topforskere på den lange bane.

Og uden topforskere kommer vi til at mangle endnu flere forskningsmidler, fordi vi får langt sværere ved at markere os i den benhårde internationale konkurrence om forskningsmidlerne.

Besparelsen bider dermed sig selv i halen og skader ikke bare dansk forskning, men også fremtidens sundhedsvæsen. Så regeringens udlægning af finansloven som en indsats for ’bedre sundhed’ kan risikere at blive en sandhed med temmelig store modifikationer.

Finansloven får det røde kort
Mange centrale aktører har allerede givet finanslovsforslaget det røde kort.

Dansk Erhverv har kaldt det ’en farlig kurs’. Liselotte Højgaard, formand for Grundforskningsfonden, har sammenlignet det med et ludospil: "For Danmark som videnssamfund er det her ligesom at blive slået hjem i ludo to gange med alle fire brikker".

Formanden for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christiansen, har understreget, at vi risikerer at miste "den fremgang i dansk forskning, der har gjort, at vores forskning er noget af verdens bedste" og har kaldt beskæringen for en katastrofe.

Vi kunne ikke være mere enige!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Flyvbjerg

Bestyrelsesmedlem, Bagger-Sørensen Fonden, bestyrelsesformand, Danish Diabetes Academy
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), dr.med. (Aarhus Uni. 1993)

Per Christiansen

Seniorrådgiver, not a box
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1983)

Ulla Margrethe Wewer

Professor, fhv. dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, adjungeret professor, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet
cand.med. (Københavns Uni. 1980), dr.med. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00