Hospitalschefer og professor: Regionerne skal oprette centre, der kan hjælpe de kommende sundhedsråd

Vi mener, at regionerne bør oprette stærke regionale centre, der kan understøtte datadrevet ledelse og rådgive beslutningstagere og fagprofessionelle på et højt fagligt niveau. Der er brug for stærke faglige regionale miljøer, der kan være et bindeled mellem forskning og praksis i sundhedsråd og kommuner.

Disse skal kunne favne og udføre et bredt opgavespektrum:

• Monitorering af sundhed, sygelighed og behandling
• Forskning og innovation
• Evidenssyntese og implementering
• Kvalitetssikring og evaluering
• Data- og analysestøtte til beslutningstagere
• Uddannelse af forskere og analytikere i brug af data.  

Et vigtigt element i den nye struktur er en populations-baseret tilgang, hvor man løbende monitorerer sundhed og sygdom i den population, som sundhedsrådene har ansvar for. Dette udvidede populationsansvar er nytænkende, men vil kræve, at sundhedsrådene får stillet data og viden til rådighed forløbende at kunne monitorere sundhed, sygelighed og effekten af behandling og de forebyggende og rehabiliterende indsatser.

Skal særligt rådgive om forebyggelse

Data kan hjælpe med at pege på grupper (risikostratificering), som har særlige behov, således at indsatser og ressourcer kan styres derhen, hvor de vil skabe mest værdi. Et væsentligt succeskriterium for sundhedsreformen vil være, at den er i stand til at reducere ulighed i sundhed, sygelighed og adgang til behandling.  

Reformen fremhæver, at der skal flyttes flere opgaver tættere på borgerne, samt at der skal være et større fokus på forebyggelse – for at reducere pres på sundhedsvæsenet og sikre flere sunde og erhvervsaktive leveår. Kommunernes forebyggelsesindsats er i dag præget af stor variation.

Den kommende folkesundhedslov bør sætte tydelige og ambitiøse mål og kræve, at indsatserne er evidensbaserede og løbende evalueres og monitoreres. 

Vejen til et mere sammenhængende, effektivt og retfærdigt sundhedsvæsen går gennem bedre brug af data og viden.

Allan Linneberg, Peter Bentsen, Kirsten Wisborg og Mickael Bech

Derfor er det vigtigt, at kommunerne sikres adgang til rådgivning om, hvor der er behov for indsatser lokalt i hver kommune – og viden om, hvilke forebyggelsesindsatser, der virker.

De regionale centre skal varetage denne rådgivningsforpligtelse over for kommunerne, særligt på forebyggelsesområdet – i tråd med både den nuværende sundhedslov og den kommende folkesundhedslov.

De regionale sundhedsprofiler er i denne sammenhæng et helt centralt værktøj, der giver overblik over behov og effekter – og danner grundlag for målrettede indsatser. Især i arbejdet med at reducere ulighed i sundhed.  

Reformen kræver en ny prioriteringskultur, hvor behandlinger og indsatser vurderes på, hvad der skaber mest sundhed for ressourcerne. Det forudsætter stærke mekanismer til at oversætte forskning og evidens til praksis.

Det handler blandt andet om at udvikle og implementere kliniske retningslinjer og samtidig sikre, at der følges op med evalueringer og kvalitetsmonitorering tæt på brugerne. 

Sundhedsreformen lægger op til et datadrevet sundhedsvæsen, hvor beslutningstagere får adgang til løbende analyser og evidens på tværs af sektorer.

Det stiller store krav til dataanalytisk kapacitet og ekspertise. Derfor skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres og integreres med stærke videns- og forskningsmiljøer, der både kan analysere sundhedsdata og levere klinisk, epidemiologisk, biostatistisk, folkesundhedsvidenskabelig og sundhedsøkonomisk støtte. 

Sårbare forskningsmiljøer

Sundhedsforskning er kompleks og kræver tværfagligt samarbejde og bæredygtige miljøer.

Små, spredte forskningsenheder er sårbare – og har svært ved at tiltrække, uddanne og fastholde dygtige medarbejdere.

Regionerne spiller en afgørende rolle i uddannelsen af tusindvis af sundhedsprofessionelle og forskere, som skaber stor værdi for hele samfundet – også uden for sundhedsvæsenet.

Denne kapacitet skal styrkes. De offentlige forskningsmiljøer skal også være ligeværdige samarbejdspartnere for det private erhvervsliv – særligt inden for life science og innovation. 
 
Vejen til et mere sammenhængende, effektivt og retfærdigt sundhedsvæsen går gennem bedre brug af data og viden.

Derfor skal stærke videns- og forskningsmiljøer tænkes ind i transformationen af sundhedsvæsenet for herigennem at skabe grundlaget for klog prioritering, høj kvalitet og sundhed for alle.