Sundhedsaktører: Kronisk sygdom kræver ligeså målrettet indsats som coronapandemien

Ulla Toft og Sanja Golubovic
Hhv. professor i sundhedsfremme og forebyggelse og forskningsleder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og videnskabelig medarbejder, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium

Selvom vi står midt i en dødelig global pandemi, er det fortsat kroniske sygdomme, der er den helt store dræber.

En ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen viser, at kroniske sygdomme er ansvarlige for syv ud af ti dødsårsagerfald på Verdenssundhedsorganisationens top ti over dødsårsager globalt.

Det er en kraftig stigning fra 2000, hvor kroniske sygdomme udgjorde fire ud af ti dødsårsagerfald på listen. Den største dræber er iskæmisk hjertekarsygdomme, som var årsag til ni millioner dødsfald i 2019.

Til sammenligning døde kun to millioner af iskæmisk hjertekarsygdommme i 2000. I Europa er tallet imidlertid faldet med 15 procent i samme periode, hvilket kan hænge sammen med tidlig indsats og bedre behandling.  

De syv sygdomme, der bliver fremhævet i rapporten, tegner sig for 24,4 millioner, svarende til 44 procecnt af alle dødsfald globalt i 2019. Efter hjertekarsygdomme er slagtilfælde og KOL den anden og tredje største dræber.

Vi kunne eksempelvis prioritere folkesundheden ved at gøre usund mad, alkohol og tobak mindre tilgængelig og dyrere samt sikre let adgang til bevægelse og sund mad.

Ulla Toft og Sanja Golubovic
Hhv. professor i sundhedsfremme og forebyggelse og forskningsleder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og videnskabelig medarbejder, Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium

Systematiske årsager til stigning
Lungekræft og nyresygdom er også årsag til et stigende antal dødsfald. Alzheimer og andre former for demens er i dag den syvende største dræber på verdensplan, og i Europa er det den tredjestørste årsag til dødsfald.

Diabetes, som nu er nummer ni på listen over de primære årsager til dødsfald globalt, oplevede den største stigning i dødsfald med 70 procent siden 2000 – og 80 procent for mænd siden 2000.  

De centrale årsager, til at kroniske sygdomme slår flere og flere ihjel, er simpelthen, at vi lever længere – og mere usundt. Stigningen i mange af de kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, KOL, type 2-diabetes og visse kræftformer skyldes den måde, vi har indrettet vores samfund på med aggressiv markedsføring af usunde varer som alkohol, tobak og usund mad samt let adgang til det usunde, og mere stillesiddende levevis.

Denne udvikling, som har stået på de seneste årtier i den vestlige del af verden, har nu også spredt sig til resten af verden. Og det afspejler sig i de primære årsager til dødsfald globalt.

Forebyggelse skal prioriteres
Rapporten fra Verdenssundhedsorganisationen understreger, at vi er nødt til at prioritere forebyggelse, hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden.

Det vil nemlig blive dyrt for vores sundhedsvæsen, at flere lever med kroniske sygdomme, for behandling er langt dyrere end forebyggelse. Og på et menneskeligt plan er det også unødvendigt, at flere lever med sygdomme, som kan forebygges.