Aktører: Regeringen vil løse demografi-problemet, men tager penge fra ældres behandling

Når reformen er fuldt indfaset i 2030, svarer det til 2,2 milliarder kroner.

Og kommunerne går heller ikke fri. Deres bidrag til de nye sundhedsråd lyder på cirka 600 millioner kroner, når reformen er indfaset i 2030.

Der kan næppe være tvivl om, at det vil ramme velfærden, og dermed også ældreområdet hårdt, hvilket ellers indtil nu har været en af regeringens mærkesager.

Samtidig kommer der et loft på udgifterne til sygehusene, men ikke til det nære sundhedsvæsen.

Vi vil dog vove at påstå, at borgernes forventninger til den medicin og højtspecialiseret behandling af for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdomme næppe bliver mindre.

Med stramme budgetter er det allerede svært for sygehusene at følge med udviklingen. Det bliver kun værre, når sygehusene ikke må bruge flere penge. 

Vi håber og tror, at der kommer gode langsigtede effekter af at styrke det nære sundhedsvæsen. Men at lade demografimidlerne gå direkte fra sygehusene til sundhedsrådene er at tage forskud på gevinsterne af reformen.

For som økonomien ser ud nu, skal reformen være så godt implementeret om tre år, at sygehusenes udgifter til flere ældre kun stiger med en fjerdedel af, hvad man forventer i dag.

Det syner meget ambitiøst.

Behov for ro

Ovenikøbet giver reformen en ny, central styret fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet, beregningen af regionernes bloktilskud ændres, og nærhedsfinansiering og kommunal medfinansiering afskaffes.

Læg hertil at etableringen af en ny storregion vil kræve større tilpasninger i personaleforhold og arbejdsgange og samtidig forventes at give administrative besparelser på op mod 150 millioner kroner – eller i runde tal godt 300 stillinger.

Hvis 'operation sundhedsreform' skal lykkes, kræver det, at alle dele af sundhedsvæsenet får ro til at omstille sig.

Dorthe Boe Danbjørg, Tanja Nielsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

I forliget om sundhedsreformen fremgår det godt nok, at det såkaldte demografiske træk skal opdateres forud for forhandlingerne om økonomiaftalerne, men hovedlinjen ligger på forhånd klar: Demografimidlerne er bundet til gennemførelsen af sundhedsreformen, og økonomiaftalerne bliver en ren ekspeditionsforretning.

Det er med andre ord et oprørt (økonomisk) hav, det danske sundhedsvæsen skal navigere i. 

Hvis 'operation sundhedsreform' skal lykkes, kræver det, at alle dele af sundhedsvæsenet får ro til at omstille sig. Det omfatter sikre og gennemskuelige økonomiske rammer de kommende år.

For før der er ro om økonomien og budgetterne i alle dele af sundhedsvæsenet, er det ikke muligt at skabe de forandringer, der er lagt op til.