Forskere: Styrk sundhedskompetencer fremfor at skærpe adfærdsregulering

DEBAT: Der er brug for at styrke befolkningen, politikere og fagfolks sundhedskompetencer end at skærpe overvågning og regulering af adfærd, skriver forskere.

Af Helle Terkildsen Maindal og Morten Hulvej Rod
Professor i sundhedsfremme, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og sundhedsfremmechef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Vi har fået et helt nyt ordforråd under krisen.

Ord som social distancering, karantæneøkonomi og flokimmunitet er blevet allemandseje og omdrejningspunkt for både faglige og politiske diskussioner.

Som forskere i sundhedsfremme og forebyggelse ser vi gerne en mere udbredt opmærksomhed på en fagterm i en helt anden boldgade, nemlig begrebet "sundhedskompetence".

Det er den sundhedsmæssige pendant til det samfundssind, som statsminister Mette Frederiksen (S) beder os om at udvise nu og som også vil være relevant, når krisen er overstået.

Niveauforskelle i sundhedskompetencer
Sundhedskompetencebegrebet fra det engelske "health literacy" henleder opmærksomheden på, at vi har vidt forskellige forudsætninger for at forstå og navigere i al den information, der eksploderer i ansigtet på os. Ikke mindst på de sociale medier.

Niveauet af sundhedskompetence har betydning for, hvordan vi forstår mundtlig, skriftlig eller digital information om sundhed, hvordan vi omsætter disse informationer i vores egne liv, og hvilke forudsætninger vi har for at interagere med sundhedspersonale og navigere i sundhedsvæsnet. 

Hvis sundhedskompetencen er lav, kan nære relationer til personer med højere sundhedskompetence kompensere og hjælpe på vej. Men vigtigere er det, at politikere og fagpersoner tilpasser anbefalinger og retningslinjer til borgernes, og herunder ikke mindst børnenes, sundhedskompetencer.

Lærere og pædagoger har stort ansvar
Derfor er der også et stort ansvar placeret hos alle faggrupper, som skal være med til at omsætte retningslinjer til tilgængelig information og handlemuligheder hos danskerne.

Det gælder for eksempel lærere og pædagoger, der skal omsætte Sundhedsstyrelsens retningslinjer til noget, der giver mening i børnehøjde eller for udsatte borgere.

Vi vil opfordre myndighederne til at integrere en styrkelse af sundhedskompetencerne – ikke kun hos borgerne, men hos alle relevante faggrupper – i de planer, der skal bringe Danmark ud af coronakrisen og ruste os til at imødekomme fremtidige sundhedskriser.

Samtidig mener vi, at der er grund til at være på vagt over for en udbredt brug af de mange kradsbørstige former for adfærdsregulering og overvågning, der aktuelt anvendes i fuld flor.

Midlertidige tiltag gøres permanente
Overvågning af sygdomsudvikling er en kerneaktivitet i al god folkesundhed. Vi skal have overblik over covid-19 og sygdommens udbredelse for at forstå krisens omfang og handle derefter.

Vi skal også teste. Dog gælder det under normale omstændigheder, at der kun opspores blandt raske uden symptomer, hvis der er en mulig forebyggende behandling.

Det er desværre set før, at tiltag, der indføres i og retfærdiggøres af krisetider, ikke bliver udfaset, men tværtimod integreres i en ny normalitet. Det så vi for eksempel med den såkaldte "migrantkrise" i 2015, der førte til hastelovgivning, der stadig gælder.

Pas på for meget adfærdsregulering
Myndighedernes kommende coronaapplikation er et eksempel på et tiltag, der er under hastig udvikling. Her og nu vil den give feedback til brugerne om, hvor mange de har været i tæt kontakt med.

Hensigten er adfærdsregulering, så man bliver bevidst om at holde afstand. Samtidig rapporteres data til myndighederne, så befolkningens sociale adfærd kan følges.

På længere sigt vil man få besked, hvis man har været i nærkontakt med en coronasmittet person. Data vil blive anonymiseret, men alligevel står de etiske dilemmaer i kø.

Applikationen vil for eksempel næppe kunne skelne mellem karakteren af de sociale kontakter, som den vil anspore, til at man undgår. Et initiativ som dette kalder i den grad på opmærksomhed – både på de ønskede og de uønskede effekter. 

Ikke mindst, fordi det ligger snublende nært at tage teknologien i brug i de andre "hverdagsagtige" sundhedskriser, som vi står overfor – for eksempel overvægt. 

Større sundhedskompetence, mindre regulering
Skal vi fremover monitorere, hvor og hvornår der købes cola eller bland-selv-slik, og hvem der dyrker fysisk aktivitet efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer? 

Vi ved jo, at disse former for sundhedsadfærd medfører sygdom og død i en skala, der godt kan måle sig med covid-19. Men det vil være en uheldig vej at gå.

I dag har vi solid viden om, at sundhedsadfærd er kompleks og ikke mindst skyldes en række strukturelle og sociale faktorer, der påvirker vores valg og vores forskellige muligheder for at leve sundt. Det gælder i krisetider og til hverdag.

Derfor har vi brug for styrkede sundhedskompetencer i befolkningen, hos politikere og fagfolk, snarere end skærpet overvågning og regulering af adfærd.

Forrige artikel Private høreklinikker: Nytænk høreforsorgen efter coronakrisen Private høreklinikker: Nytænk høreforsorgen efter coronakrisen Næste artikel Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt