Sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital går på pension

15. august 2025 kl. 07.51
Lisbeth Kjær Lagoni stopper som sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.
Det skriver universitetshospitalet på LinkedIn.
Fratrædelsen sker, da Lisbeth Kjær Lagoni har meldt, at hun går på pension til april.
"Jeg har valgt at gå på pension, og nu bliver det en ny, der får muligheden for at tage del i både ibrugtagningen af Hospitalsbyen, den kommende integration med Psykiatrien og det stigende fokus på samarbejdet med det nære sundhedsvæsen," udtaler Lisbeth Kjær Lagoni ifølge opslaget.
Hvem, der skal overtage posten som sygeplejefaglig direktør, er endnu uvist.
Det fremgår af opslaget, at hospitalsledelsen vil bruge efteråret på at rekruttere en ny direktør.
Det forventes, at den nye direktør ansættes 1. januar.
Læs også




















