Rådgiver: Østrigs sundhedsmål og Finlands trivselsøkonomi viser, hvad Danmark mangler

Foto: Camilla Andersen/Fo-Touche
Kristine Sørensen
Stifter, Global Health Literacy Academy
Med sundhedsreformen introduceres en ny folkesundhedslov, der har til formål at styrke danskernes sundhed og mindske den voksende ulighed i sundhed, så flere borgere får mulighed for at leve et sundt og langt liv.
Folkesundhedsloven er i sig selv et markant nybrud i dansk sundhedspolitik.
Hvor forebyggelse og sundhedsfremme tidligere har stået i skyggen af behandlingsfokus i sundhedsreformer, lægger regeringen og aftaleparterne nu op til et reelt paradigmeskifte.
Men måske, må det vente på sig.
Som led i implementeringen af Sundhedsreformen og udviklingen af den ny folkesundhedslov offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i april 2025 kommissoriet for en ny national sundhedsplan, som er den strategi, der skal sætte retningen for udviklingen af det danske sundhedsvæsen over de næste otte til ti år.
Planen fokuserer på at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre en bedre geografisk fordeling af ressourcerne. Men det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at forebyggelse, sundhedsfremme, trivsel og sundhedskompetence ikke nævnes eksplicit i kommissoriet.
Jeg mener, at dette er en bekymrende udeladelse, især når man tænker på det store potentiale, disse perspektiver har for at holde befolkningen rask i længere tid, før de har behov for behandling af sygdom.
Forebyggelse og sundhedsfremme er ikke blot supplementer til behandling. De er fundamentale elementer i et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Østrig og Finland viser vejen
Andre lande har allerede taget skridt i retning af en mere helhedsorienteret tilgang til sundhed.
I 2012 lancerede Østrig en omfattende 20-årig sundhedsreform med det formål at forlænge alle menneskers sunde leveår, uanset deres uddannelsesniveau, indkomst eller personlige livsvilkår.
Reformen involverede mere end 40 interessenter fra relevante offentlige institutioner og civilsamfundet og resulterede i ti nationale sundhedsmål.
Kristine Sørensen
Stifter, Global Health Literacy Academy
Reformen involverede mere end 40 interessenter fra relevante offentlige institutioner og civilsamfundet og resulterede i ti nationale sundhedsmål, herunder forbedring af sundhedskompetencen i befolkningen og fremme af psykosocial sundhed.
Finland har valgt en anden tilgang ved at udvikle en trivselsøkonomi – en økonomisk model, hvor menneskers og naturens trivsel er det overordnede mål for al politik.
Denne tilgang bygger på erkendelsen af, at traditionel økonomisk vækst ikke nødvendigvis fører til øget livskvalitet.
Ved at integrere sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn i beslutningsprocesserne søger Finland at skabe en mere bæredygtig og retfærdig fremtid for alle borgere.
Trivsel som politisk valg
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreger i deres Charter on Well-being fra 2021, at trivsel kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor hele samfundet involveres – fra lokale fællesskaber og organisationer til regionale og nationale regeringer.
Sundhedsfremme spiller en central rolle i denne bevægelse ved at sikre, at mennesker og fællesskaber får mulighed for at tage kontrol over deres sundhed og leve meningsfulde liv i harmoni med naturen gennem uddannelse, sundhedskompetence og meningsfuld inddragelse.
Jeg anerkender fuldt ud behovet for en grundlæggende ændring af vores behandlingsrammer, da den sociale kontrakt er under pres mange steder, og der er overhængende fare for, at vores velfærdssystem brister indenfor sygdomsområdet, når befolkningen ikke har adgang til den behandling, de har brug for og krav på.
Samtidig ligger der et stort uudnyttet potentiale, hvis de politiske aktører udvider, den måde sundhed opfattes på.
Potentialet er der
Derfor er det mit håb, på trods af kommissoriets dominerende sygdomsfokus, at den nye nationale sundhedsplan også omfatter indsatser, der bygger på sundhedsperspektiver med udgangspunkt i de nyeste strømninger indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og trivselsøkonomi.
Denne tilgang kræver, at vi ser sundhed og trivsel som grundlæggende rettigheder og integrerer dem i alle politikområder.
Ved at gøre det kan vi skabe samfund, hvor alle har mulighed for at trives og leve et sundt liv, ikke blot overleve.
Danmark har potentialet til at gå forrest i udviklingen af et sundhedsvæsen, der ikke blot behandler sygdom, men aktivt fremmer sundhed og trivsel for alle borgere.
Lad os gribe muligheden og skabe en national sundhedsplan, der afspejler dette ambitiøse og mere langsigtede mål og som også var sundhedsreformens og folkesundhedslovens oprindelige intention.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark



















