Debat

Tandlæger: Rettighedsbaseret tandplejereform skal begrænse egenbetaling

Vi venter stadig på en reform af tandplejesystemet. Systemet er for komplekst, der er for høj egenbetaling og for lidt gennemsigtighed. Her er vores forslag, til en reform af tandplejen, skriver Hanne Jacobsen.

Der skal være sammenhæng i ydelserne i tandplejen, skriver Hanne Jacobsen.
Der skal være sammenhæng i ydelserne i tandplejen, skriver Hanne Jacobsen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketinget indgik i februar 2018 en politisk aftale om at igangsætte et arbejde, der skal undersøge modeller for voksentandplejen, som kan:

  • understøtte og udbygge den gode og tværfaglige forebyggelsesindsats i Danmark
  • understøtte bedre overgange mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen
  • understøtte social lighed i tandsundhed, og
  • understøtte lavere og mere rimelige priser i tandplejen.

Det er her en forudsætning, at det generelle niveau for brugerbetaling ikke må stige, og at en model kan realiseres inden for den nuværende aftalte økonomiske ramme for regionernes tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren (cirka 1,38 milliarder kroner i 2017-niveau).

At diskutere forslag til en samlet fremtidig model for voksentandplejen i Danmark med udgangspunkt i de principper, som er beskrevet ovenfor.

Denne diskussion skulle efter aftalen være sket primo 2019 med henblik på udarbejdelse af et samlet forslag til organisering af voksentandplejen. Der er mange gode grunde til at vi fortsat venter - for eksempel regeringsskifte, udskiftning af centralt placerede embedsmænd og en coronapandemi.

Kompleksitet og egenbetaling  
Det danske tandplejesystem er et kludetæppe af forskellige tandplejeordninger og forskellige tilskudsordninger – samlet set 18 forskellige ordninger. Det er derfor fornuftigt at se på en reform af tandplejesystemet i Danmark.

Det danske tandplejesystem lever med sin unødvendige kompleksitet og den høje egenbetaling i dele af tandplejesystemet ikke op til alle Sundhedslovens syv krav.  

Hanne Jacobsen
Formand, Ansatte Tandlægers Organisation

I Sundhedsloven defineres formål og krav som følger:

"Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.

Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for

  1. let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
  2. behandling af høj kvalitet,
  3. sammenhæng mellem ydelserne,
  4. valgfrihed,
  5. let adgang til information,
  6. et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
  7. kort ventetid på behandling"

Det danske tandplejesystem lever med sin unødvendige kompleksitet og den høje egenbetaling i dele af tandplejesystemet ikke op til alle Sundhedslovens syv krav.

Vi oplever problemer med let og lige adgang til sundhedsvæsnets tandplejeydelser. Dette ses blandt andet ved at kun omkring 60 procent af voksenbefolkningen gør brug af det regelmæssige sundhedsfremmende og behandlende tandplejetilbud. Fravalget sker primært blandt de grupper af befolkningen, der har det laveste uddannelses- og indkomstniveau.

Det er samtidig de grupper, der har den dårligste tandsundhed, men afholder sig fra brug af regelmæssig tandpleje som følge af den høje egenbetaling. Det ses ved en høj drop out frekvens blandt særligt de unge, og det ses ved at kun cirka halvdelen af de borgere, der er i målgruppen for og har retskrav på omsorgstandpleje, er visiteret til tilbuddet.

Sammenhæng mellem ydelser
Vi oplever problemer med sammenhæng mellem ydelserne på tværs af tandplejesystemerne.

Borgere, der får kommunalt tilskud til tandpleje efter de sociale love, modtager tilskud til nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet tandpleje, der samtidig skal være den billigst mulige fagligt forsvarlige løsning.

Der er gennem årene i diverse afgørelser fastlagt en praksis om forståelsen af dette. I hovedtræk er praksis, at der kan ydes tilskud til almindelige tilskudsberettigede ydelser samt til aftagelig protetik, medens der sjældent ydes tilskud til mere blivende ordninger som fast protetiske løsninger som kroner, broer implantater med videre.

Der er behov for at gøre op med dette og fastlægge en mere transparent stillingtagen til, hvilke ydelser der kan tilbydes med offentligt tilskud, hvilket kunne gøres i bekendtgørelsesform i lighed med beskrivelsen af nødvendige tandreguleringsbehandlinger. Dette skal tillige ses i lyset af, at ny teknologi med 3D-print har gjort en række protetiske løsninger med fast protetik prismæssigt konkurrencedygtige med den aftagelige protetik.

Det er vores klare opfattelse, at en omlægning af tilskudssystemerne ikke vil kunne klares inden for den nuværende økonomiske ramme,

Hanne Jacobsen
Formand, Ansatte Tandlægers Organisation

Ny model skal være rettighedsbaseret
Vi oplever problemer med let adgang til information om borgernes rettigheder til de tilskudsberettigede sundhedsydelser i tandplejen i det det administrative grundlag for visitation til de forskellige ordninger er overlappende.

En borger kan på en gang være omfattet af det sociale tandplejetilbud, tilskud til tandpleje efter de sociale love, omsorgs- og eller specialtandplejetilbuddet. Konsekvenserne af visitationen er en meget forskelligartet egenbetaling til ordningerne.

Vi oplever problemer med et gennemsigtigt sundhedsvæsen på grund af de mange forskellige tandplejeordninger herunder klage- og erstatningsordninger, der på tandplejeområdet adskiller sig fra de generelt gældende.

Ansatte Tandlægers Organisation har derfor foreslået en reform af tandplejesystemet, der består af:

  • Et kommunalt organiseret og finansieret tandplejesystem, der kan tilbyde
    • vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje til 25 år
    • et kommunalt voksentandplejetilbud til en ensartet maksimeret egenbetaling, der skal være rettighedsbaseret og omfatte de nuværende omsorgs-, special- og socialtandplejetilbud og suppleres med tandplejetilbud til de borgere, der i dag omfattes af kommunalt tilskud til tandpleje via lov om aktiv socialpolitik (§§ 82 og 82 a) og lov om social pension (§ 14)
  • Et regionalt organiseret alment voksentandplejesystem i privat tandlægepraksis med et tilskudssystem, der fremmer lighed i tandsundhed gennem tilskud styret af borgerens økonomiske muligheder jævnfør principperne bag helbredstillæg, differentieret betaling til daginstitutioner efter husstandsindkomst og lignende socialt baserede tilskudssystemer.
  • Et statsligt organiseret og finansieret tandplejesystem i forsvaret, beredskabet og fængselsvæsnet.  
  • Et bekendtgørelsesfastlagt niveau for de tandplejefaglige løsninger, der på tværs af ordningerne kan tilbydes til borgerne med offentligt tilskud og eventuelt med et prisloft for de tandplejeydelser, hvor prissætningen i dag måtte være fri.

Det er vores klare opfattelse, at en omlægning af tilskudssystemerne ikke vil kunne klares inden for den nuværende økonomiske ramme, hvis det skal lykkes at få et tandplejetilbud som kan skabe mere lighed i tandsundhed og mere tandsundhed for tandplejemidlerne ved at inkludere de grupper, hvor egenbetalingen er en begrænsende faktor for modtagelse af det sundhedsfremmende, forebyggende og om nødvendigt behandlende tandplejetilbud.

Så selv om processen er forsinket, så foretrækker vi, at modellerne for en ny model i voksentandplejen, er gennemarbejdet og konsekvensberegnet i forhold til den forventede øgede tilslutning til regelmæssig tandpleje holdt op mod forskellige størrelser af tilskudsrammen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00