Debat

Tandplejere: Tandlægerne lever i fortidens verden

REPLIK: Tandsundheden er forbedret væsentligt de seneste 40 år, og behovet for tandlæger falder. Samtidig kan tandplejere varetage mange af de opgaver, som tandlæger står for i dag, skriver Dansk Tandplejerforeningen i et svar til Praktiserende Tandlægers Organisation.

Hvad enten vi taler offentlig eller privat tandpleje, er det forebyggelse af tandsygdomme, der skal være i fokus i fremtiden og ikke behandling, som det har været i mere end en menneskealder, skriver Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejeforening.
Hvad enten vi taler offentlig eller privat tandpleje, er det forebyggelse af tandsygdomme, der skal være i fokus i fremtiden og ikke behandling, som det har været i mere end en menneskealder, skriver Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejeforening.Foto: Dansk Tandplejerforening
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisabeth Gregersen
Formand for Dansk Tandplejerforening

Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), beskylder her i Altinget Allan Flyvberg, som er sundhedsdekan på Aarhus Universitet, for at anbefale 1.000 færre tandlæger i fremtiden. En beskyldning som er helt ude i skoven, da Allan Flyvberg ingen steder skriver det, som han beskyldes for af Peter Kaihøj.

Læser man Allan Flyvbergs indlæg er det klart, at sundhedsdekanen rammer plet i sin analyse af behovet for et sammensat behandlerteam i den fremtidige tandpleje. Et team som ikke udelukkende består af tandlæger, men også af andre faggrupper inden for tandplejen. Og som formand for Dansk Tandplejerforening kan jeg kun bifalde, at sundhedsdekanen er med på at løse fremtidens udfordringer. Samtidig er det trist, at formanden for PTO fortsat insisterer på at leve i fortidens verden.

Forebyggelse skal være fokus
For på trods af at Sundhedsstyrelsens prognoseudvalg kontinuerligt vurderer fremtidens stigende behov for tandplejeydelser, popper der jævnligt tanker op om bemanding af tandplejen, som kraftigt refererer til fortidens tandpleje. Præcis som Peter Kaihøj gør sig til talsmand for her.

Fakta
Bland dig i debatten!
Har du indspark til Altingets sundhedsdebat, så send dit indlæg til [email protected]

Hvad enten vi taler offentlig eller privat tandpleje, er det forebyggelse af tandsygdomme, der skal være i fokus i fremtiden og ikke behandling, som det har været i mere end en menneskealder. Det er dét, politikerne og befolkningen efterspørger!

Derfor skal tandplejen – langt mere end det før er set – bemandes med sundhedsprofessionelle, hvis fornemmeste opgave er at forhindre, at borgerne får tandsygdomme.

På trods af at Sundhedsstyrelsens prognoseudvalg kontinuerligt vurderer fremtidens stigende behov for tandplejeydelser, popper der jævnligt tanker op om bemanding af tandplejen, som kraftigt refererer til fortidens tandpleje.

Elisabeth Gregersen
Formand for Dansk Tandplejerforening

Ny ratio faggrupperne imellem
Der er behov for alle nuværende aktører i det odontologiske team – der skal bare være en helt anden ratio faggrupperne imellem. Det svarer til Sundhedsstyrelsens prognoser, der viser, at behovet for tandlæger er nedadgående i og med, at tandsundheden er forbedret væsentligt de seneste 40 år. 53 procent af alle 15-årige er cariesfrie. Et behov som Allan Flyvberg også fremfører i sit indlæg.

Tandplejere kan varetage en stor del af de opgaver, som tandlæger varetager i dag. Det er tandplejerne uddannede til fra for eksempel Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, hvor Allan Flyvberg er dekan, så hvorfor så ikke gøre brug af deres kompetencer? For samtidig kan tandplejere varetage den fokuserede indsats, der skal til for fortsat at forbedre tandsundheden.

Samfundsøkonomisk er det fornuftigt at uddanne og benytte tandplejere, hvor det overhovedet er muligt. Uddannelsen kvalificerer tandplejere til selvstændigt at varetage undersøgelser, diagnostik, forebyggelse, sundhedsfremme og terapeutiske opgaver i overensstemmelse med skiftende samfundsbehov. En af uddannelsens kernekompetencer er at risikovurdere borgerne og ud fra borgernes egne ønsker og behov samt at skabe handlingsændringer, hvor det er sundhedsmæssigt relevant.

Tænder skal holde længere
Betydningen af forebyggelse sættes yderligere i perspektiv ved, at vi lever længere – også med en kronisk sygdom. Det betyder, at tænderne skal holde længere. Mange borgere har i dag et tandsæt, der kræver vedligeholdelse – også når de en dag ikke selv magter at gøre det.

Det er ikke kun i forhold til de velbehandlede borgere, der skal sættes ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Det må være et mål, at endnu flere af de unge skal være cariesfrie. Vi ved, at målrettede, sundhedsfremmende projekter har en positiv betydning for tandsundheden. Det skal vi tage hånd om langt mere, end vi gør i dag. Og her kan især tandplejere spille en afgørende rolle.

En forholdsvis stor gruppe af borgere kommer af forskellige årsager ikke ofte nok på tandklinikken. Dem skal vi inkludere. De skal vide, at den mest betydningsfulde indsats for deres tænder er den, de selv står for. Tandplejere kan hjælpe dem til at undgå de kostbare og vedligeholdelseskrævende behandlinger.

Tandpleje skal bemandes til fremtiden - ikke fortiden
Det burde være tydeligt og logisk for enhver, at forebyggelse af sygdom betaler sig, men der mangler forskning, og det er et forskningsområde, som tandplejere skal varetage.

Hvis vi skal kunne sikre mest tandsundhed for pengene i fremtiden, nytter det ikke at holde fast i gamle bastioner. Det betyder, at tandplejen skal bemandes til fremtidens tandpleje, ikke til fortidens! Derfor glæder det mig også, at sundhedsdekan Allan Flyvberg tænker progressivt på tandplejeområdet. Det vil jeg gerne tilslutte mig. Samtidig stiller jeg mig undrende overfor PTO og Peter Kaihøjs insisteren på at leve i fortidens verden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00