Debat

Tandplejerne: Vi skal med i kampen mod underernæring

DEBAT: Tandplejerne kan og bør indgå som en aktiv og vigtig del i kampen mod underernæring, skriver formand for Dansk Tandplejerforening Elisabeth Gregersen. Det vil give samfundet en både menneskelig og økonomisk gevinst.

"Huskereglen lyder, at hvis man ikke selv kan rede sit hår eller nå munden med bestikket, når man spiser, så magter man heller ikke selv at stå for rengøringen af sin egen mund," skriver Elisabeth Gregersen.
"Huskereglen lyder, at hvis man ikke selv kan rede sit hår eller nå munden med bestikket, når man spiser, så magter man heller ikke selv at stå for rengøringen af sin egen mund," skriver Elisabeth Gregersen.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisabeth Gregersen
Formand for Dansk Tandplejerforening

Fakta
Giv din mening til kende!
Send et indlæg til [email protected]

Underernæring er et alvorligt problem, for uden evnen til spise et næringsrigt måltid har mennesker langt dårligere mulighed for at blive raske og komme ud af hospitalssengen. Det koster samfundet dyrt og forringer livskvaliteten. Underernærede patienter og ældre på sygehusene, ældre i hjemmeplejen eller på plejecentre får i flere tilfælde ikke mad og måltider, som er tilpasset netop deres individuelle situation og behov.

Det betyder, at maden ikke bliver spist og dermed ikke gør den gavn, som den kunne.

Derfor har Dansk Tandplejerforening sammen med 16 andre organisationer udarbejdet seks anbefalinger til, hvordan man kan adressere problemet.

Ældre og svage borgere uden evnen til at børste deres tænder bør som minimum en gang dagligt få en sufficient tandbørstning af en sundhedsprofessionel eller af en pårørende. 

Elisabeth Gregersen
Formand for Dansk Tandplejerforening

Underernæring og tandsundhed hænger sammen
Som tandplejere ved vi, at en mulig årsag til, at svage ældre ikke altid får spist deres mad, meget vel kan være, at deres mund er for tør til, at de kan synke maden.

Vi ved også, at hvis den ældre har ømme, blødende tænder på grund af tandkødsbetændelse, skal disse problemer tilses, før den ældre kan spise og tage på igen. Derfor er det afgørende, at opsporing af underernæring følges op af en konkret fastlæggelse af årsagen, så man kan igangsætte en handlingsplan. Der kan være tale om alt fra fysisk svækkelse, sygdom, mundtørhed, synkebesvær, dårlige tænder, svamp i munden og ensomhed.

Ophobning af bakterier i munden giver spise- og synkeproblemer
I løbet af en dag spiser og drikker man mange gange, og tænderne bliver belagt med madrester. Samtidig formerer bakterierne sig i et hastigt tempo i det varme og fugtige miljø i munden. Madrester og bakterier giver tilsammen lodne tænder, hvis ikke de rengøres.

Det er for det første uværdigt, og for det andet giver det huller i tænderne, betændelse i tandkødet og paradentose, hvis ikke munden og tænderne rengøres. De fleste svage ældre borgere får medicin, som mindsker spytmængden i munden, hvilket gør det vanskeligt at lave den fødebolle, der skal synkes ved hver mundfuld mad.

Hvordan hænger manglende mundpleje og underernæring sammen?
Grundlæggende handler det om at sikre, at mund og tænder bliver rengjort hver dag. Ældre og svage borgere uden evnen til at børste deres tænder bør som minimum en gang dagligt få en sufficient tandbørstning af en sundhedsprofessionel eller af en pårørende. Huskereglen lyder, at hvis man ikke selv kan rede sit hår eller nå munden med bestikket, når man spiser, så magter man heller ikke selv at stå for rengøringen af sin egen mund.

Hvad bør man gøre?
Det kan være rigtig svært at sikre en tilstrækkelig mundhygiejne, hvis først tandkødet er blevet inficeret og bløder. Ligesom man ikke har lyst til at skulle tygge sin mad, kan den daglige tandpleje også være forbundet med stor smerte.

Derfor er det ikke altid en let opgave at sikre rene tænder, men på den anden side er det langt mere besværligt og omkostningsfuldt for alle - både menneskeligt og økonomisk - hvis tænderne skal bores, skiftes ud, eller der skal laves større, dyre behandlinger.

Her kan tandplejere hjælpe. Tandplejere er uddannede til at håndtere de svære tandbørstesituationer og kan indgå i omsorgsteamet, som supervisor for det plejepersonale, som har ansvaret for den daglige personlige hygiejne. På den måde kan vi gøre en stor forskel i kampen mod underernæring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisabeth Gregersen

Formand, Danske Tandplejere
tandplejer (1979), bachelor i Sundhedspædagogik (2010), master i Professionel Kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00