Topmøde: Afrika vil have mere hjælp fra Europa til at producere egne vacciner

Sundhed, klima, migration, sikkerhed og en investeringsplan for omkring 1.000 milliarder kroner er blandt emnerne, når stats- og regeringslederne fra Europa og 40 afrikanske lande mødes i disse dage. Danmark donerer over 700 millioner kroner til grønne projekter.

Formanden for Den Afrikanske Union (AU), Senegals præsident Macky Sall, efterlyser en anden slags støtte end donationer.
Formanden for Den Afrikanske Union (AU), Senegals præsident Macky Sall, efterlyser en anden slags støtte end donationer.Foto: John Thys/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas LauritzenPeter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: Det første fælles topmøde for lederne fra Afrika og Europa i fem år kæmper for at holde balancen mellem håbefulde taler og sprængfarlige konflikter – ikke mindst om forholdet mellem de to kontinenters håndtering af pandemien.

Topledere på gruppearbejde

Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union afvikler torsdag og fredag deres sjette fælles topmøde, siden de første gang var samlet i Egyptens hovedstad Kairo i 2000.

Det er fem år siden, alle lederne fra EU og AU mødtes sidst.

For at fremme diskussionerne foregår topmødet som en række parallelle ”rundbordssamtaler”.

Afrikanske og europæiske ledere bliver delt op i fire grupper torsdag og tre grupper fredag, så de kan diskutere i alt syv emneområder:

  • Vækstfinansiering.
  • Sundhed og vaccineproduktion.
  • Landbrug og bæredygtig udvikling.
  • Uddannelse, kultur, migration og mobilitet.
  • Støtte til den private sektor og økonomisk integration.
  • Fred, sikkerhed og regeringsførelse.
  • Klima og energi, digital udvikling og transport.

Mens mere end halvdelen borgerne i Den Europæiske Union nu er fuldt vaccinerede, så gælder det kun omkring hver tiende person på det afrikanske kontinent. Og selv om EU har doneret over 100 millioner doser vaccine til Afrika, så mener mange afrikanske ledere, at europæerne har holdt alt for meget for sig selv.

”Europa har vist sig solidarisk med Afrika via donationer. Det er vi taknemmelige for. Men vi i Afrika har nu brug for vores egen produktion af vacciner,” sagde formanden for Den Afrikanske Union (AU), Senegals præsident Macky Sall, ved åbningen af et længe ventet EU-AU-topmøde torsdag eftermiddag.

”Vi beder nu vores europæiske partnere hjælpe os med denne udvikling af vores sundhedssystemer og medicinalsektor,” sagde han.

Ved hans side erkendte Frankrigs leder, at det ikke er nok at sende europæisk indkøbte vaccinedoser mod syd.

”Europa er det kontinent, der har givet flest vacciner til Afrika. Men Afrika har 20 procent af verdens vaccinebehov og kun 1 procent af produktionen. Vi er nødt til at hjælpe med at opbygge den kapacitet,” sagde Emmanuel Macron.

Sydafrika advarer om ”vaccine-apartheid”

Senegals Macky Sall mindede om, at der reelt ”kun er knap 15 kilometer” mellem Afrika og Europa – og at vi derfor er helt afhængige af hinanden for både sundhed, sikkerhed og velstand.

Andre afrikanske ledere udtrykker sig i skarpere vendinger. For eksempel Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, der har beskyldt EU for ”grådighed” og ”vaccine-apartheid”, fordi de fleste europæiske regeringer modsætter sig forslag om midlertidig ophævelse af patenter på covid-vacciner.

Vi har behov for den dispensation, så vi kan lave vores egne vacciner, det er meget vigtigt for os.

Cyril Ramaphosa
Sydafrikas præsident

Det er en tanke, som USA’s præsident Joe Biden støtter, men som EU hidtil har modsat sig til afrikanske lederes store skuffelse.

”Vi har behov for den dispensation, så vi kan lave vores egne vacciner, det er meget vigtigt for os,” sagde Ramaphosa ved sin ankomst til topmødet i Bruxelles.

Også Botswanas præsident, Mokgweetsi Masisi, lovede kamp for at bryde de store multinationale medicinalkoncerners patenter.

”Vi vil ikke give os på det punkt,” sagde han: ”Vi er parat til at forhandle hårdt og længe om det her.”

55 millioner vaccinedoser i skraldespanden

De afrikanske lederes kritik blev torsdag sat i relief af nye tal fra People’s Vaccine Alliance (PVA), der er en international sammenslutning af aktivister, videnskabsfolk, NGO’er, fagforbund, og andre organisationer, som arbejder for mere ligeværdig fordeling af vacciner på tværs af kloden.

Ifølge PVA’s analyse kommer EU-landene til at smide omkring 55 millioner covid-vaccinedoser ud alene her i februar, fordi de er blevet forældede uden at blive anvendt i Europa.

”EU hævder at promovere et ligeværdigt partnerskab med Den Afrikanske Union, og alligevel smider de flere vaccinedoser i skraldespanden, end de giver os,” siger Sani Baba Mohammed, regionalsekretær for Afrika og de arabiske lande i sammenslutningen Public Services International (PSI).

PSI, som er tilsluttet People’s Vaccine Alliance, er en international sammenslutning af omkring 700 fagforbund med medlemmer inden for den offentlige sektor i over 150 lande, herunder blandt andre HK, 3F og Dansk Metal i Danmark.

EU forsvarer sig: Vi giver mest til Afrika

Den humanitære organisation Oxfam, som også er en del af kampagnen, beskylder EU for at ”prioritere medicinalindustriens interesser højere end afrikanske liv.”

Allerede i år regner vi med at kunne finansiere konstruktionen af to højteknologiske vaccinefabrikker i Rwanda og Senegal.

Ursula von der Leyen
Formand for EU-Kommissionen

EU-Kommissionen forsvarer sig ved at sige, at det er medlemslandene, som selv betaler, opbevarer og distribuerer de vaccinedoser, der er blevet indkøbt i fællesskab til Europa. EU har med andre ord ikke ansvar for eller overblik over, hvad de europæiske landes myndigheder eventuelt må smide ud.

Med hensyn til at hjælpe Afrika, så oplyser Kommissionen, at EU har sendt over 140 millioner doser vaccine til Afrika siden pandemiens begyndelse – og at målet er at nå op på i alt 450 millioner doser til sommer.

”Vi gør også gode fremskridt i at fremme Afrikas egen produktion. Vi har kun været i gang med det her i to år, og allerede i år regner vi med at kunne finansiere konstruktionen af to højteknologiske vaccinefabrikker i Rwanda og Senegal,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Investeringer for 1.000 milliarder kroner

Både hun og Frankrigs præsident fremhævede desuden, at EU i forbindelse med dette topmøde også lancerer en bred og ambitiøs plan med europæiske investeringer i Afrika for op til 1.000 milliarder kroner over de næste syv år.

Det er dog kun omkring en tredjedel af pengene, der skal komme fra Den Europæiske Union og dens medlemslande – resten ventes indhentet og tiltrukket i form af lån og private investeringer over de kommende år.

Fredag ventes EU og AU at offentliggøre en lang liste over typer af afrikanske projekter inden for blandt andet sundhed, grøn omstilling, fødevareproduktion, infrastruktur, transport og digital udvikling, som kan nyde godt af investeringsplanen.

Danmark har støttet, at mere end en tredjedel af EU’s udviklingsmidler frem til 2027 bliver øremærket til Afrika.

Statsminister Mette Frederiksen (S) oplyste torsdag, at hun desuden kom til topmødet med en dansk klimapakke på 744,5 millioner kroner som støtte til bæredygtige investeringer og rent vand i afrikanske lande.

Gruppearbejde om sundhed, klima og migration

Debatten om pandemibekæmpelse kommer i fokus, når europæiske og afrikanske ledere fredag skal diskutere samarbejde om sundhedssystemer og vaccineproduktion som del af en række rundbordssamtaler om forskellige emner.

EU hævder at promovere et ligeværdigt partnerskab med Den Afrikanske Union, og alligevel smider de flere vaccinedoser i skraldespanden, end de giver os.

Sani Baba Mohammed
Regionalsekretær for Afrika, Public Services International (PSI)

Topmødet samler lederne fra de 27 EU-lande, samt omkring 40 af lederne fra de 55 lande i Den Afrikanske Union – hvorfra nogle lande er suspenderet og andre bare ikke er mødt op på øverste lederniveau.

For at give mulighed for lidt reel diskussion gennemføres størstedelen af de to dages topmøde som en serie gruppearbejder, hvor ledere fra de to kontinenter har meldt sig til i alt syv forskellige rundbordssamtaler om alt fra økonomisk udvikling, landbrug og uddannelse til migration og sikkerhedspolitik.

Mette Frederiksen fortalte ved sin ankomst til Bruxelles torsdag, at hun var en af de ledere, der skulle sidde for bordenden til en diskussion om klima, energi og grøn omstilling.

Statsministeren deltager også i en anden diskussion fredag, som blandt andet handler om migration. Både energi og migration er emner, der ligesom vacciner kan give anledning til vanskelige diskussioner.

”Der er behov for klimafinansiering fra europæisk side. Og så er der migrationsspørgsmålet, som heldigvis fylder mere og mere i samarbejdet mellem Europa og Afrika. Det er nødvendigt,” sagde Mette Frederiksen.

På et spørgsmål om, hvorvidt hun vil adressere den danske mærkesag om asyllejre uden for Europa, svarede statsministeren:

”Det indgår jo i vores arbejde, ligegyldigt hvor vi er. Så mon ikke også, det bliver diskuteret på mødet over det næste par dage.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00