Topøkonom: Sygeplejerskers lønefterslæb er overdrevet

I Finland tjener sygeplejerskerne væsentligt mindre end gennemsnittet for det finske arbejdsmarked, og derfor får de nu en klækkelig lønforhøjelse. Men selv når den er givet, vil finske sygeplejersker have lang vej igen, før de er lige så godt stillet som danske sygeplejersker.

Jens Lundsgaard
Chef for OECD's Danmark/Sverige-kontor

"Sammenligner man ud fra et neutralt grundlag, er det svært at komme frem til, at sygeplejerskerne skulle have et efterslæb på 27 pct. i forhold til mellemuddannede i den private sektor," siger Jens Lundsgaard, chef for OECD's Danmark/Sverige-kontor til Altinget | Sundhed. 

Han har i det hele taget ikke mange rosende ord til overs for den analyse, Dansk Sygeplejeråd baserer deres påstand om lønefterslæbet på.

De magiske 27 pct.
Dansk Sygeplejeråd har kørt en benhård kampagne forud for de store forhandlinger om lønstigninger. Efter alt at dømme har det - set i forhold til folkestemningen - givet pote. En analyse foretaget af A&B viste fornylig, at hele 65 pct. af danskerne støtter sygeplejerskerne i deres kamp for højere løn.

DSR har siden før årsskiftet brugt det argument, at der for sygeplejersker i den offentlige sektor er et lønefterslæb på 27 pct. i forhold til beskæftigede i den private sektor med tilsvarende uddannelseslængde.

Derfor var det grus i maskineriet for Dansk Sygeplejeråd, da OECD i februar fremlagde deres rapport for Danmark, hvori det fremgik, at de danske sygeplejersker tjener 15 pct. mere end den gennemsnitlige danske lønmodtager.

Kritik af metoden
Altinget | Sundhed har talt med analysechef hos Dansk Sygeplejeråd, Martin Hornstrup, der ikke overraskende er kritisk overfor OECD-rapporten:

"OECD bliver ofte betragtet som et sandhedsvidne, og det er et stort problem, når de laver sådan noget her: en lønanalyse, hvor de dybest set fuldstændig afskærer det krav, sygeplejerskerne har om, at de vil have mere i løn," siger han og tilføjer:

"For det er klart, at alle arbejdsgivere og politiske partier, der har interesse i det, tager OECD's tal for gode varer. Så det er bare irriterende, at det er på så dårligt et grundlag som den analyse."

Martin Hornstrup kritiserer bl.a., at OECD i undersøgelsen sammenligner sygeplejersker med gennemsnittet af befolkningen:

"I en reel sammenligning skal man tage højde for uddannelseslængden. Dvs. sygeplejersker skal sammenlignes med andre med en mellemlang videregående uddannelse."

Jens Lundsgaard fra OECD er for så vidt enig i, at der er god grund til at inddrage uddannelseslængden i en lønsammenligning, men han mener samtidig, at Dansk Sygeplejeråd bevidst undlader at gøre opmærksom på sygeplejerskernes lønforhold under uddannelse:

"Lønnen kan siges at skulle kompensere for, at de pågældende har tilbragt nogle år uden løn, som faggrupper med kort uddannelse ikke har været nødt til. Men her skal man huske, at sygeplejersker faktisk får løn under den praktik, som er en del af deres uddannelse. Det tages der ikke højde for i DSR's analyse," pointerer han. 

Forsvar for sammenligningsgrundlag
Med hensyn til hvorfor OECD har valgt at bruge gennemsnitslønnen som sammenligningsgrundlag, forklarer Jens Lundsgaard: 

"I internationale sammenligninger kan man sjældent få den samme detaljerigdom med, som hvis man bare skal analysere ét land. Derfor bruger man altid en enkel, men robust metode.

For eksempel ville det ikke være fair at sammenligne, hvor mange kroner/euro sygeplejersker får i Danmark og Spanien. Selvfølgelig skal danske sygeplejersker have mere end deres spanske kolleger, for Danmark er et rigere land, hvor alle faggrupper tjener mere end i Spanien. Derfor bruger vi hvert lands gennemsnitsløn som et anker for sammenligningen."  

Bemærkelsesværdigt resultat
Det er på denne baggrund, at OECD i rapporten fra februar kunne konkludere, at danske hospitalssygeplejersker tjener 15 pct. mere end gennemsnittet for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.  

"Det er bemærkelsesværdigt, for i lande som Norge og England tjener sygeplejerskerne lidt mindre end gennemsnittet for resten af det norske og engelske arbejdsmarked.

I Finland tjener sygeplejerskerne væsentligt mindre end gennemsnittet for det finske arbejdsmarked, og derfor får de nu en klækkelig lønforhøjelse. Men selv når den er givet, vil finske sygeplejersker have lang vej igen, før de er lige så godt stillet som danske sygeplejersker," siger Jens Lundsgaard. 

Spørgsmålet om genetillæg
Når såvel OECD som DSR i deres analyser henviser til tal fra Danmarks Statistik, er det desto mere interessant at finde en forklaring på, hvordan de to organisationer kan være kommet til to så vidt forskellige konklusioner. 

Svaret skal findes i vægtningen af genetillæg. Martin Hornstrup fra DSR kalder i den forbindelse OECD's udregning for "en mærkelig analyse":

"Med hensyn til genetillæg, så er alle - også arbejdsgiverne - enige om, at man aldrig inkluderer genetillæg i lønsammenligninger, fordi det er noget, der bliver givet særskilt," siger han. 

Dette er dog en sandhed med visse modifikationer, afslører Jens Lundgaard over for Altinget | Sundhed: "Der er faktisk arbejdsgivere, der har kritiseret os for ikke at tage nok hensyn til sygeplejerskernes mange genetillæg," siger han og uddyber:

"I de offentlige overenskomster har man ofte ret detaljerede løntillæg for merarbejde og skæve arbejdstider, mens folk med en mellemlang uddannelse i den private sektor mange steder får en højere grundløn mod en forståelse af, at der nogle gange skal ydes en ekstra indsats - med kort varsel og uden løntillæg.

Hvis der pludseligt kommer afgørende nyheder, vil mange journalister blive mødt med en forventning om, at de bliver længere eller tænder computeren hjemme for at få historien klar til avisen, selvom de egentligt havde planlagt noget andet med deres familie.

Modsat for sygeplejersker: De kender typisk deres vagtplan nogen tid fremover, og når der skal arbejdes på skæve tider, giver det ekstra tillæg. Helt at udelade sygeplejerskernes genetillæg, sådan som DSR gør i deres analyse, er derfor ikke rimeligt," slutter han.

Baseret på fem landes løndata
Martin Hornstrup er kritisk over for OECD's valg af lande, Danmark sammenlignes med: "De kunne have taget fem andre lande og have fået nogle helt andre resultater. Man burde som minimum forlange, at OECD, som de plejer at gøre, bruger det, de kalder OECD23 eller vestlige lande i OECD eller noget i den stil," argumenterer han.

Jens Lundsgaard afviser, at OECD har benyttet en selektiv metode for at nå et bestemt resultat. Der foreligger blot ikke sammenlignelige data fra de øvrige lande.

"Desværre har vi ikke tal for alle OECD-lande. Vi er begrænset til de lande, som har opgjort løndata efter OECD's forskrifter. Men heldigvis har vi tal for mange af de lande, som man normalt kan sige er sammenlignelige med Danmark, herunder de andre nordiske lande," forklarer han.

En sidste vigtig faktor 
Når man sammenligner det offentlige med det private arbejdsmarked, er det ikke blot lønnen, man skal tage hensyn til. Man bør også have jobsikkerheden i mente, mener Jens Lundsgaard:  

"I praksis har sygeplejerskerne meget lille risiko for at miste deres job i det offentlige sundhedsvæsen. Lige nu, hvor der er stor mangel på arbejdskraft inden for stort set alle erhverv, er der ikke mange, som snakker om risikoen for at blive arbejdsløs.

Men når der på et tidspunkt kommer en økonomisk nedtur, vil du se, at virksomhederne vil skulle skære ned og afskedige. Så bliver diskussionen en anden, og mange privatansatte vil ønske sig, at de havde en så tryg ansættelse som sygeplejerskerne har det i den offentlige sektor.

Det tages der heller ikke højde for i DSR's analyse."