Læger: Flere udenlandske læger skal godkendes hurtigere. Her er fem konkrete råd

Sverige har også forkortet autorisationsprocessen betydeligt i forhold til Danmark, hvor processen tager op til seks år, mens den i Sverige er langt hurtigere. 

En beretning fra Rigsrevisionen peger på konkrete tiltag fra nabolandene, der kunne forbedre processen i Danmark.

Disse tiltag inkluderer digitalisering af ansøgningssystemet, en systematisk opsamling af tidligere vurderinger og fastsættelse af maksimal ventetid på fagprøver. Implementeringen af sådanne løsninger vil kunne fremskynde processen og reducere flaskehalsproblemerne. 

Ventetid skaber frustration

Evalueringsansættelser i almen praksis udgør en uudnyttet mulighed, der kunne være med til at forbedre lægedækningen i Danmark.

Almen praksis har kapacitet til at tilbyde evalueringsansættelser, hvilket ville give udenlandske læger mulighed for at få praktisk erfaring i tæt kontakt med patienter.

Hvis Danmark skal holde på disse læger, er det afgørende at reducere ventetiden og forbedre hele autorisationsprocessen. 

Urfan Zahoor Ahmed og Muhammad Ahmad
Speciallæge i almen medicin og læge

Denne erfaring er essentiel for at sikre, at lægerne opnår de nødvendige kompetencer til at håndtere komplekse patientforløb. 

Ifølge Ombudsmandens undersøgelse fra 2022 var ventetiden hos Styrelsen for Patientsikkerhed steget fra ti måneder i 2018 til tre år i 2022.

Denne lange ventetid skaber frustration blandt de udenlandske læger og får mange til at overveje andre karrieremuligheder uden for Danmark. Hvis Danmark skal holde på disse læger, er det afgørende at reducere ventetiden og forbedre hele autorisationsprocessen. 

Fem råd til handling

Danmark bør lade sig inspirere af Norge og Sverige, hvor processen for autorisation er både hurtigere og mere effektiv.

Begge lande har indført maksimal ventetid på fagprøver og evalueringsansættelser, hvilket sikrer, at udenlandske læger ikke bliver fastholdt i systemet i årevis.

Det er essentielt, at Danmark implementerer lignende tiltag, hvis vi vil undgå at miste værdifulde læger til udlandet. 

Fem konkrete råd til handling: 

1. Digitalisering af ansøgningssystemet: Sundhedsministeriet bør prioritere indførelsen af et fuldt digitalt system for autorisationsansøgninger, hvilket vil effektivisere processen og mindske ventetider. 
2. Faste evalueringsansættelser: Regionerne bør sikre et tilstrækkeligt antal evalueringsansættelsesstillinger, så udenlandske læger kan fortsætte deres uddannelse uden unødvendige forsinkelser. 
3. Mentorordninger: Lægeforeningen bør udvide mentorprogrammer og sikre flere praktikpladser, der hjælper udenlandske læger med at integrere sig i det danske sundhedssystem. 
4. Supplerende uddannelse: Indfør muligheden for, at udenlandske læger kan tage kurser på danske universiteter, før de ansøger om autorisation. 
5. Evalueringsansættelser i almen praksis: Øg antallet af evalueringsansættelser i almen praksis for at aflaste hospitalerne og give udenlandske læger mulighed for at få praktisk erfaring. Danmark kan ikke tillade sig at spilde den værdifulde ressource, som udenlandske læger udgør. Ved at implementere ovenstående råd kan vi sikre, at disse læger bliver en del af løsningen på udfordringerne i det danske sundhedssystem.