Ugens embedsmand: Thomas Lundorf kobler af, når han spiller indie-rock i øvelokalet på 'Reffen'

MØD EMBEDSVÆRKET: Kommunikationschefen i Lægemiddelstyrelsen kunne godt se sig selv eje en surf-shop i Mellemamerika, hver tirsdag spiller han indie-rock, og så mener Thomas Dybro Lundorf, at centraladministrationen har mistet sin retningssans.

<span>Halvdelen af medlemmerne i Thomas Dybro Lundorfs band arbejder som embedsmænd. Her er de på vej ind i deres øvelokale på Refshaleøen i København.&nbsp;<br></span>
Halvdelen af medlemmerne i Thomas Dybro Lundorfs band arbejder som embedsmænd. Her er de på vej ind i deres øvelokale på Refshaleøen i København. 
Foto: Privat
Malte Bruhn

Vi har i mange år lånt fra andre paradigmer, når det handler om udvikling af centraladministrationen, og derfor har vi mistet vores retningssans.

Thomas Dybro Lundorf
Kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen
Fakta
Blå bog

Thomas Dybro Lundorf (f. 1976) har været kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen siden 2018.

Han har tidligere været kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen og gæstelektor ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har undervist i krisekommunikation. 

Han har en kandidat i Historie og Italiensk fra Aarhus Universitet, samt en diplomuddannelse i ledelse fra Professionshøjskolen Metropol. 


Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket? 
Det er stadig mest coronavirus, om end i et helt andet omfang end før sommerferien. Nu er det vacciner mod corona, der fylder mest. For tiden bruger vi en del tid på at forklare, hvad der skal til for, at vi fra myndighedernes side kan godkende en coronavaccine til borgerne, der både virker og er sikker.

Kan du nævne en ting, der siger noget om kulturen på din arbejdsplads? 
Vi har Danmarks første techsperimentarium og et kreativt laboratorium for nye idéer, der kan gøre gavn i samfundet ved at gøre os bedre og mere effektive. Direktøren hilser på alle nyansatte og spørger dem om, hvad de går op i i tilværelsen. Og kaffen og kantinen er second to none i centraladministrationen. Challenge accepted!

Hvad gør du for at få tid til familier, venner og hobbyer i en travl hverdag? 
Som leder går jeg meget op i at fremme en kultur med klare rammer for arbejde og fritid. Jeg vil også gerne have klare definitioner af, hvad der er akut, og hvad der ikke er akut. Jeg forsøger at lave tydelig kommunikation omkring prioriteringerne. Under coronakrisen så jeg hverken familie eller venner i månedsvis, men under normale omstændigheder prioriterer jeg både familie, venner og hjemmelavet indierock i øvelokalet på 'Reffen' (Refshaleøen red.) hver tirsdag. Yolo.

Dokumentation

UGENS EMBEDSMAND
Hver uge møder Altinget Embedsværk en af landets embedsmænd. 

Vi undersøger, hvem der gemmer sig bag hæve-sænke-bordene og de folkevalgte politikere i centraladministrationens styrelser, ministerier og departementer.

Hvad drømmer de om? Hvordan ser de på embedsværket? Og hvordan slapper de af i en travl hverdag? 

Kender du én, der skal være ugens embedsmand? 

Så send en mail til [email protected] 


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024