Alstom: I Tyskland har de bevist, at jernbanerne godt kan betale sig

Ser man på det aktuelle underskud på de danske jernbaner og den voksende regning frem mod 2030, ser det dystert ud, og man fristes til at spørge, om jernbanen kan betale sig. Erfaringen viser dog, at investering i jernbanen kan betale sig.
De stærkeste resultater opnås, når toget ikke står alene.
Jörg Nikutta
Det afgørende er ikke, hvad vedligehold af jernbanen koster, men hvad jernbanen kan levere af værdi, hvis der investeres klogt og helhedsorienteret.
Inden Folketingets politikere eventuelt beslutter sig for at lukke for eksempel lokalbanerne i en spareøvelse og erstatte dem med busser, bør de bruge lidt tid på at kigge til udlandet, hvor de kan blive nogle erfaringer rigere.
Vi skal ikke mange kilometer syd for den danske grænse, før der er et godt eksempel på en succeshistorie.
På grænsen til Holland i den tyske kommune Bentheim har man valgt at investere i jernbanen frem for at skære ned med stigende passagertal samt lokal opbakning til følge.
En succeshistorie
Historien handler om Bentheimer Eisenbahn, en lokal tysk operatør. I 1974 blev en af deres lokalbaner lukket, men i 2019 blev den genåbnet. Og næste år står linjen endda over for en udvidelse. Det var en dyr proces at genåbne lokalbanen.
Danmark bør lære af Tysklands fejl med nedlukninger.
Jörg Nikutta
Der blev investeret omkring 20 millioner euro i selve banen og brugt 20 millioner euro på køb af nye tog, som vi hos Alstom var så heldige at få lov til at levere.
Passagertallet voksede markant fra de forventede 1.700 daglige brugere til 2.500. Men hvad skyldes succesen?
For det første ser vi i Alstom, hvordan gode og holdbare tog designet til brugerne direkte kan omsættes til flere passagerer. I Bentheim ligger punktligheden på 99 procent, hvilket betyder, at flere vælger toget til.
For det andet blev genåbningen tænkt helhedsorienteret. Man indtænkte busnetværket for dem, som ikke bor nær en station. Samtidig investerede man i stationerne, så hele transportoplevelsen blev mere indbydende. To af stationerne er siden blevet kåret til “Årets Station” i Tyskland.
Det siger noget om, hvor meget energi der blev lagt i at skabe en god rejseoplevelse, en investering, der hurtigt gav sig udslag i passagertallene.
Bred investering skaber resultater
Erfaringen fra Bentheim bekræfter de erfaringer, vi har gjort os i hele Europa, hvor vi oplever, at de stærkeste resultater opnås, når toget ikke står alene, men kobles sammen med busser, cykelinfrastruktur og attraktive stationer som en del af hele rejseoplevelsen.
Nu står Danmark over for den samme udfordring, som man gjorde i Bentheim i forhold til, om man skal investere i jernbanen eller lukke dele af den ned.
Min opfordring er, at Danmark bør lære af Tysklands fejl med nedlukninger og i stedet tænke jernbanen ind i en større sammenhæng med andre transportformer, gøre stationer og tog mere brugervenlige samt sikre punktlighed.
Politikerne skal derfor tænke sig godt om, inden de overvejer at lukke dele af banen. Det er ikke billigt at genstarte en lukket bane, og erfaringen viser, at gevinsterne ligger i at bevare dem.
Stort set hver gang du stiger på et tog i Danmark, er det en underskudsforretning for det offentlige.
Det fremgår af en ny opgørelse fra Trafikstyrelsen.
Så hvor meget vil vi egentlig betale for jernbanerne? Er sammenhængskraft og offentlig transport mere end bare penge værd? Hvordan sikrer vi fortsat mobilitet i udkantsdanmark?
Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.
Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.
Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Rasmus Lauge Winding på winding@altinget.dk.
Artiklen var skrevet af





















