Bliv abonnent
Annonce
Debat

Cecilia Lonning-Skovgaard: Alternativets løsninger på trængslen i København er fejlcastet

Trængslen i hovedstaden er et kostbart problem, der
kalder på ambitiøse løsninger, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Trængslen i hovedstaden er et kostbart problem, der kalder på ambitiøse løsninger, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).Foto: /ritzau/Niels Ahlmann Olesen
21. juni 2018 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld har været en tur ude at køre bil i myldretiden, og det var ligeså frustrerende for ham, som det er for alle andre. Som han selv skriver på Altinget.dk: ”Jo tættere trafikken bliver, desto mere stiger pulsen, fordi man tænker på, om man når personalemødet eller opgaven hos kunden til tiden. Lyder det bekendt?”

Alternativet har fået øjnene op for problemet, ikke løsningen
Det lyder meget bekendt. Faktisk lyder det som et problem, som Venstre har forsøgt at få Alternativet og venstrefløjen til at få øjnene op for i årevis.

Men bedre sent end aldrig og det er godt, at Alternativet også kan se, at trængslen i hovedstaden er et stort problem for erhvervslivet, som Dansk Industri anslår, kostede samfundet 13 milliarder kroner i 2017.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

I et kort øjeblik fristes man derfor også til at være lidt optimistisk på bilisterne og erhvervslivets vegne. For måske er der håb for et paradigmeskifte på venstrefløjen i København?

Men så læser man videre, og i stedet for at kigge indad og reflektere lidt over om trængslen i hovedstaden er skabt af mange års politisk modvilje mod biler, så går Niko Grünfeld til angreb på regeringen og Christiansborg.

Når nu Alternativet så gerne vil afhjælpe på trængslen i København, hvad med at de så bakker op om, at vi får den meget vigtige havnetunnel i København, som leder den tunge trafik væk fra centrum af København?

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

Øget beskatning vil ikke mindske trængslen i København
Trængslen er regeringens skyld, fordi de ikke vil brandbeskatte al kørsel i og omkring København med betalingsring, roadpricing og alt disse kreative skjulte skatter, som venstrefløjen er så ivrige efter at pålægge bilisterne.

Det er lidt ligesom at sætte en gammel slidt plade på afspilleren, der skratter ved præcis det samme nummer. Det er ikke rart for ørene, og man får en lille smule ondt i hovedet.

Når nu Alternativet så gerne vil afhjælpe på trængslen i København, hvad med at de så bakker op om, at vi får den meget vigtige havnetunnel i København, som leder den tunge trafik væk fra centrum af København?

Der er behov for ambitiøse løsninger
Hvad med at de hjælper til at med at række hånden ud til omegnskommunerne for at etablere store park-and-ride-anlæg nær S-togsstationer, som kunne skabe et stærkt samspil mellem bilisme og kollektiv trafik?

Og hvad med at de bakker op om den kollektive trafik? Og begynder at stemme for, når vi andre kæmper for mere metro, bedre S-togsdækning og en mere stabil drift på Kystbanen?

Jeg kan godt forstå, at Niko Grünfeld synes, at trængslen i København er træls, og jeg er glad for, at han også erkender, at den ikke går væk af sig selv.

Men det som bilisterne, erhvervslivet og resten af Københavnerne har brug for, er holdbare og ambitiøse løsninger. Det er ikke flere alternative skatter og mere bilbashing.  

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026