Cowi: Der er brug for mere end hastighedsnedsættelse, hvis vi vil trafikstøjen til livs

Trafikstøj har fyldt i det danske mediebillede de seneste uger. Og det med god grund. Støj fra trafik er ikke blot noget, der generer dem, der bor tæt på de trafikerede veje. Støj kan have en lang række negative helbredseffekter lige fra hovedpine, søvnbesvær og stress til forøget blodtryk og risiko for hjertesygdomme, fastslår en rapport fra WHO.

For nylig så 12 borgmestre i kommuner omkring hovedstaden sig nødsaget til at skrive et åbent brev til transportminister Thomas Danielsen. Heri opfordres ministeren til at sænke farten på motorvejene omkring København til 80 kilometer i timen og 50 kilometer i timen på øvrige veje. Hensigten er at sænke støjniveauet nær de trafikerede indfaldsveje til København.

Støj kan have en lang række negative helbredseffekter 

Peter Hostrup

En markant hastighedsnedsættelse er et håndgribeligt tiltag, der vil gøre en mærkbar forskel for borgere i de støjramte områder. Dette er imidlertid kun én af flere mulige løsninger, der bør tages i brug, hvis vi vil støjen til livs. En anden meget anvendt løsning er støjskærme, men vi er også nødt til at se på, hvor problemet, altså støjen, kommer fra.

Den væsentligste kilde til trafikstøj sker i kontakten mellem bilernes dæk og vejbelægningen, typisk asfalt. Og mens vi længe har brugt forskellige former for vejbelægning til at mindske støjen, har vi endnu ikke stillet seriøse krav til dækproducenterne og i virkeligheden også til bilproducenterne.

Vejbelægninger, støjskærme og hastighedsregulering er løsninger, der i dag bidrager til at løse problemerne på kort sigt. Men hvis vi vil trafikstøjen til livs, er der brug for at tænke mere helhedsorienteret og gøre paletten af løsninger bredere.

Støjkrav til ombygning af eksisterende infrastruktur
Ingen kan forestille sig en virkelighed, hvor alle motorveje er overdækkede, eller hvor bilerne kun må køre 70 til 80 kilometer i timen Derfor må og skal de kortsigtede løsninger suppleres med krav og regulering, som bidrager på længere sigt. Det gælder ikke mindst krav til dæk- og bilproducenter som i samarbejde kan være med til at finde løsninger, der tager fat om selve støjkilden.

Der findes allerede i dag en mærkningsordning, som har til formål at give EU-borgere et bedre beslutningsgrundlag, når de køber dæk. Mærkningsordningen omfatter blandt andet, hvor meget støj dækkene afgiver udenfor kabinen. Det kan være nødvendigt at sætte højere minimumskrav, og det er set mange gange før, at når der bliver stillet krav til producenter af forskellige produkter, så er industrien både omstillingsparat og interesseret i at bidrage til en positiv forandring.