Dansk Industri: Det er dyrt at investere – men endnu dyrere at lade være

DEBAT: Dansk transportpolitik har brug for en masterplan. Motorvejsnettets store H skal blive til det dobbelte H, og fingerplanen skal fornys. Internationalt skal vi satse på lufthavne og havne. Det er for dyrt ikke at lave store investeringer, skriver Michael Svane.

Af Michael Svane
Direktør, DI Transport og Infrastruktur

Vision defineres i ordbogen som forestilling om fremtiden.

Historisk har dansk trafikpolitik været styret af ideen om det store H, fingerplanen og de store, faste forbindelser.

Mens det store H blev født af Danmarks store entreprenørvirksomheder tilbage i 1930’erne, så fingerplanen verdens lys i 1947 udtænkt af byplanlæggere. Ideen om de faste forbindelser har levet længere, men realiseringen kom med Folketingets beslutning om etablering af Storebæltsforbindelsen.

Fremadskuende trafikpolitikere fra Venstre, Socialdemokratiet og Konservative Folkeparti fødte ideen om at binde ikke kun Øst- og Vestdanmark sammen, men også Danmark og Sverige med Øresundsforbindelsen og også Danmark og Tyskland med den kommende Femern-forbindelse.

Trafikpolitisk blev de store visioner fulgt op af beslutningen om at bygge en metro i København. Næste store trafikpolitiske løft kom med aftalen om infrastrukturfonden i 2009.

Der er ingen tvivl om, at visionerne har haft afgørende betydning for udviklingen af den overordnede infrastruktur i Danmark. Visionerne har tjent virksomhederne, borgerne og samfundet særdeles godt.

Nu nærmer vi os med raske skridt 2020. Der er meget fokus på, hvad der skal ske frem mod 2030. Behovet for en masterplan eller en langsigtet plan høres oftere og oftere. Indtil nu er det primært blevet ved ordene, selvom vi er mange, der arbejder på at få en masterplan på plads.

Løsningerne findes allerede
Når man går ind på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside, finder man en oversigt over undersøgte projekter inden for vej, bane og broer og tunneller med videre. Oversigten er omfattende og kræver et højt investeringsniveau. Oversigten viser også, at en meget stor del af projekterne har en god samfundsøkonomi. Der mangler med andre ord ikke projekter.

Man kan spørge sig selv, om hvorfor vi ikke sætter handling bag ordene, når det er så oplagt at investere i infrastrukturen.

Det handler naturligvis om det nok så berømte rådighedsrum i dansk økonomi, budgetloft med videre. Hensynet til de offentlige finansers holdbar er et væsentligt hensyn – også set med erhvervslivets øjne.

Vi har brug for visioner i dansk trafikpolitik
I DI arbejder vi for, at Danmark skal være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Vores vision er, at ”når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.”

I konsekvens heraf arbejder vi for de politiske beslutninger, der er nødvendige, for at vi kan vinde. Det kræver, at vi som samfund og virksomheder investerer i fremtiden. Det indebærer navnlig, at vi skal investere i uddannelse, forskning og infrastruktur.

Vores vision er, at der i 2030 er høj mobilitet for både borgere og virksomheder og dermed grundlag for både vækst og livskvalitet. Vi skal have en infrastruktur i verdensklasse. Vi skal investere klogt og smart ved at maksimere fordelene ved ny teknologi og nye forretningsmodeller samt at minimere transportens klima, miljø- og trafiksikkerhedsmæssige påvirkninger.

Vi skal have det som mål, at vi har høj mobilitet lokalt, nationalt og internationalt. Det kræver fokus på sammenhæng og helhed.

Lokalt ønsker vi, at virksomhederne i hver enkelt kommune har den bedst mulige fremkommelighed og opkobling til den overordnede infrastruktur. Nationalt, at der er en veludbygget, effektiv og sammenhængende bane- og vejinfrastruktur på tværs af landet, og internationalt, at Danmark via internationale transportforbindelser har den bedste tilgængelighed.

For at trække en tråd tilbage til de historiske trafikale visioner, så skal vi udvikle det store H til det dobbelte H for at sikre robustheden i transportsystemet. Fingerplanen skal fornys, således at der til og fra og ikke mindst på tværs af hovedstadsområdet og det østjyske bybånd skabes de nødvendige vej- og kollektive trafikforbindelser. De store forbindelser skal færdiggøres med Femern-forbindelsen. Internationalt skal vi satse på Danmarks vitale trafikknudepunkter som lufthavne og havne.

Det er dyrt at investere i infrastruktur, det er dyrere ikke at investere, men det er dyrest blot at lade stå til.

Forrige artikel Vognmænd til politikere: Ikke alle er imod tidsbegrænsninger Vognmænd til politikere: Ikke alle er imod tidsbegrænsninger Næste artikel V: Masterplan for infrastruktur og grøn transport V: Masterplan for infrastruktur og grøn transport
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.