Danske Bilimportører: Lastbilerne skal ind i klimakampen

Af Mads Rørvig
Direktør, De Danske Bilimportører 

Der er ikke noget, der tyder på, at behovet for lastbiler bliver mindre i fremtiden. Snarere tværtimod.

Imidlertid har klimakrisen gjort, at vi er nødt til at tænke nyt, smartere og grønnere, hvis den tunge transport skal afspejle og bidrage til de ambitiøse målsætninger, som Danmark har forpligtet sig til på CO2-fronten.

I Danmark er der indregistreret over 42.000 lastbiler, der fragter gods på tværs af landsdele og som bidrager til fastholdelsen og udviklingen af den danske velstand.

Det er faktisk ikke nogen overdrivelse at kalde lastbiltransporten livsnødvendig for samfundet. Det blev vi mindet om under forårets coronanedlukning, hvor lastbiler med fødevarer kørte i pendulfart til landets travle supermarkeder.

Teknologier tilpasset behov
I dag kører langt størstedelen af de danske lastbiler på diesel, og vejenes giganter står sammen med varebiler og busser for omkring otte procent af Danmarks CO2-udledning.

Den tunge transport gemmer altså på et stort CO2-potentiale, hvis vi forstår at udnytte de nye teknologier rigtigt og indretter lovgivningen smart. Og vi skylder klimaet at gøre det.  

Mads Rørvig
Direktør, De Danske Bilimportører 

Den tunge transport gemmer altså på et stort CO2-potentiale, hvis vi forstår at udnytte de nye teknologier rigtigt og indretter lovgivningen smart. Og vi skylder klimaet at gøre det.

Selvom elbilteknologien for alvor har vundet indpas i den grønne omstilling af personbiltransporten, er teknologien ikke en one size fits all-løsning, når det kommer til vejtransporten mere generelt.

I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Lastbiler skal have en solid trækkæft og ofte også en lang rækkevidde – begge dele akilleshæle for elbilteknologien i dag.

Om elbilteknologien bliver fremtiden for lastbilerne er for tidligt at sige, for producenterne har ikke lagt sig fast på én teknologi.

El, brint og biogas
Lastbilproducenterne har investeret milliardbeløb i alternative drivlinjer, som – foruden el – blandt andet tæller brint og biogas.

Med forskellige kørselsmønstre fra branche til branche er det mest sandsynlige nok også, at vi kommer til at se et varieret udbud af drivlinjer i fremtiden.

Den grønne omstilling af den tunge transport er stadig i sin spæde begyndelse, og det er alfa og omega, at de nye teknologier får lov til at konkurrere på lige markedsvilkår. På den måde vil udviklingen kun lade de bedste og mest omkostningseffektive løsninger overleve.

Det er en udvikling, som politikerne skal værne om, hvorfor de bør bevare et grundlæggende princip om teknologineutralitet på området.