Danske Bilimportører: Lasterbilerne skal ind i klimakampen

DEBAT: Behovet for lastbiler vil vokse i fremtiden, og vi skal tænke nyt, hvis den tunge transport skal bidrage til Danmarks målsætninger. Men vi skal samtidig stille krav til lastbilerne for at hjælpe udviklingen på vej, skriver Mads Rørvig.

Af Mads Rørvig
Direktør, De Danske Bilimportører 

Der er ikke noget, der tyder på, at behovet for lastbiler bliver mindre i fremtiden. Snarere tværtimod.

Imidlertid har klimakrisen gjort, at vi er nødt til at tænke nyt, smartere og grønnere, hvis den tunge transport skal afspejle og bidrage til de ambitiøse målsætninger, som Danmark har forpligtet sig til på CO2-fronten.

I Danmark er der indregistreret over 42.000 lastbiler, der fragter gods på tværs af landsdele og som bidrager til fastholdelsen og udviklingen af den danske velstand.

Det er faktisk ikke nogen overdrivelse at kalde lastbiltransporten livsnødvendig for samfundet. Det blev vi mindet om under forårets coronanedlukning, hvor lastbiler med fødevarer kørte i pendulfart til landets travle supermarkeder.

Teknologier tilpasset behov
I dag kører langt størstedelen af de danske lastbiler på diesel, og vejenes giganter står sammen med varebiler og busser for omkring otte procent af Danmarks CO2-udledning.

Den tunge transport gemmer altså på et stort CO2-potentiale, hvis vi forstår at udnytte de nye teknologier rigtigt og indretter lovgivningen smart. Og vi skylder klimaet at gøre det.

Selvom elbilteknologien for alvor har vundet indpas i den grønne omstilling af personbiltransporten, er teknologien ikke en one size fits all-løsning, når det kommer til vejtransporten mere generelt.

I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Lastbiler skal have en solid trækkæft og ofte også en lang rækkevidde – begge dele akilleshæle for elbilteknologien i dag.

Om elbilteknologien bliver fremtiden for lastbilerne er for tidligt at sige, for producenterne har ikke lagt sig fast på én teknologi.

El, brint og biogas
Lastbilproducenterne har investeret milliardbeløb i alternative drivlinjer, som – foruden el – blandt andet tæller brint og biogas.

Med forskellige kørselsmønstre fra branche til branche er det mest sandsynlige nok også, at vi kommer til at se et varieret udbud af drivlinjer i fremtiden.

Den grønne omstilling af den tunge transport er stadig i sin spæde begyndelse, og det er alfa og omega, at de nye teknologier får lov til at konkurrere på lige markedsvilkår. På den måde vil udviklingen kun lade de bedste og mest omkostningseffektive løsninger overleve.

Det er en udvikling, som politikerne skal værne om, hvorfor de bør bevare et grundlæggende princip om teknologineutralitet på området.

Miljøzoner er vejen frem
Vi kan hjælpe udviklingen på vej ved at stille krav til de lastbiler, der kører på de danske veje.

Det gør vi faktisk allerede med de miljøzoner, der gælder i landets fire største byer, der betyder, at lastbiler, som er indregistreret før oktober 2009, ikke er velkomne uden et påmonteret partikelfilter. Efter planen bliver kravene strammet 1. januar 2022, hvor skæringsdatoen hæves til januar 2015.

Miljøzoner er den helt rigtige vej at gå for at forbedre luftkvaliteten i storbyerne og for at styrke vognmændenes incitamenter til at skrotte deres gamle, forurenende lastbiler. Og vi kan sagtens blive endnu mere ambitiøse på den front.

Indfør flere zoner
For eksempel bør vi udbrede miljøzoneordningen.

Mange borgmestre udviste begejstring tilbage i 2018, da det kom på tale at give kommunerne lov til at indføre miljøzoner i deres byer med over 25.000 indbyggere samt i hovedstadens forstadskommuner.

Den daværende regering skrinlagde desværre forslaget. Temaet blev dog taget op igen af rød blok i 2019, som gik til valg på at ville inkludere personbilerne i miljøzoneordningen og give flere kommuner mulighed for at indføre miljøzoner.

Vi mangler endnu at se handling bag ordene, men vi opfordrer til, at det snart sker – hellere i dag end i morgen. Ved samme lejlighed bør politikerne overveje at fastsætte fremtidens stramninger af miljøzonekravene, så vi gør det lettere for vognmændene at planlægge udskiftningen af deres vognpark.

Forrige artikel EL-borgmester: Overborgmesterbejler skal droppe planen om en havnetunnel og en rigmandsghetto EL-borgmester: Overborgmesterbejler skal droppe planen om en havnetunnel og en rigmandsghetto Næste artikel DTL: Udenlandske chauffører skal kunne tilbageholdes for ubetalte afgifter DTL: Udenlandske chauffører skal kunne tilbageholdes for ubetalte afgifter