FDM: Vejene har brug en ny masterplan i 2018

DEBAT: Bilejerne smider mange skattekroner i kassen. Derfor skal vi også sikre os, at mobiliteten i Danmark er bedst mulig, skriver Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør i FDM.

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør i FDM

Konjunkturen i Danmark går den rigtige vej. Det ses blandt andet på bilsalget og på vejene, hvor trængsel, forsinkelse og spildtid er en daglig prøvelse for mange.

Det gælder især på flere af landets motorveje og i og omkring de større byer. Det er dyrt for både samfundet og den enkelte. 

Selvom FDM anerkender, at vi hverken kan eller skal bygge os ud af al trængsel, er det ikke det samme, som at man ikke kan vælge intelligente løsninger til, bygge nye veje og afhjælpe trængslen de steder, hvor det giver mening.

Trafikken på statsvejene er steget med op mod 35 procent siden 2010. Så i stedet for at vente med at investere i infrastrukturen til trafikken står helt stille, vil det være rettidig omhu at komme i gang - velvidende, at planlægning og byggeprocessen tager tid, før en ny vej eller udvidelse kan tages i brug.

Et ønske fra FDM for det nye år er derfor en ny investerings- og masterplan for vejinfrastrukturen.

At over 20 større vejprojekter - planlagt og vedtaget - og med stor effekt for mobiliteten står stille på grund af pengemangel, understreger blot behovet.

Men taget i betragtning at bilejerne sidste år lagde 50 milliarder kroner i skatter og afgifter, bør de kunne forvente en infrastruktur, som binder Danmark bedre sammen, end tilfældet er i dag, og sikrer en bedre mobilitet af både arbejdskraft og varer. 

Behov for udvidelser på de danske veje
Enkelte steder lysner det. Således er arbejdet med at udvide E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S gået i gang, og det er besluttet at udvide den vestfynske motorvej.

Begge steder er en motorvejsudvidelse tiltrængt, og når de står færdige, vil det medføre en positiv effekt for mobiliteten. Det er godt for både den enkelte og for samfundet.

Det ændrer dog ikke på, at andre steder trænger til en opgradering. Her kan nævnes trafikken omkring Limfjordstunnellen i Aalborg eller E45 nord for Vejle.

Vi har også stadig en Frederikssundsmotorvej, der ikke går til Frederikssund, og en Hillerødmotorvej, der ikke går til Hillerød.

På Motorring 3 omkring København, som er den strækning i landet, der har mest trængsel, sander trafikken mere og mere til hver eneste dag.

Vejdirektoratet har i en rapport allerede peget på 15 mindre tiltag, som vil forbedre fremkommeligheden på Motorring 3. Desværre har der endnu ikke været politisk vilje til at afsætte de fornødne midler.

Lad det derfor være en opfordring til politikerne: Det er ikke kun de store og dyre anlægsprojekter, der gør en forskel i danskernes hverdag.

Tværtimod har mange af de små og billige tilpasninger en ganske stor effekt – også selvom de ikke følges af en silkesnor, der skal klippes over.

Små løsninger med stor effekt
At de små løsninger ikke altid møder tilstrækkelig politisk velvilje, blev tydeligt, da man tidligere på året slukkede de elektroniske tavler på en række af landets motorveje.

Tavlerne bidrager til en bedre og mere sikker trafikafvikling med færre og kortere køer, og de koster samlet set ’kun’ 27 millioner kroner om året at holde kørende.

I det store statsbudget er det småpenge, men tavlerne har en positiv effekt for de borgere, der bevæger sig rundt på vejene, og dermed også for samfundet.

I Danmark vil vi gerne bryste os af at være teknologisk i front, og vi hylder smarte, intelligente løsninger.

Vi har endda tilladt forsøg med selvkørende biler i den almindelige trafik. Det kan derfor undre, at der politisk ikke kan findes vilje og midler til at holde de elektroniske ITS-tavler kørende. Og så lige op til at Danmark til september skal være vært for ITS World Congress.

Trafikkommission er en god idé
Alle problemer er naturligvis ikke løst ved at bygge og forbedre motorveje.

Især i de større byer er den kollektive trafik en vigtig og uundværlig del af den samlede mobilitetsløsning, hvor mange rejser med fordel kan ske i bus, tog eller metro.

Men skal kollektiv transport være et reelt alternativ til bilen, er det altafgørende, at den fungerer – hver dag.

Busser og togs køreplaner skal passe sammen, så skift på rejsen kan foregå let og smidigt, og køreplanerne kan holdes. Det er langtfra tilfældet i dag.

Som en rapport fra Region Hovedstaden sidste år påpegede, er det kollektive transportsystem i regionen et kludetæppe af trafikselskaber, der mere synes interesseret i at pleje egne interesser end de passagerer, det trods alt handler om.

Derfor hilser FDM også regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersens forslag om en trafikkommission for hovedstadsområdet velkommen. FDM deltager gerne i arbejdet.  

Spildtid i trafikken er dyrt for alle
Det er dyrt for både samfundet og den enkelte, når trafikken sander til, og den kollektive trafik ikke fungerer.

Et nyt regnestykke fra DI viser, at vi holder så meget i kø, at det koster samfundet 20 milliarder kroner om året.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk regnede sig i efteråret frem til, at forsinkelser i alene togtrafikken beløber sig til 2,4 milliarder kroner i tabt arbejdstid.

Dertil kommer irritationen over at komme for sent på arbejde, i daginstitutionen eller til hverdagens andre gøremål.

Selvom vi ikke alle steder kan bygge os ud af trængslen, er det vigtigt at holde fast i, at det forhold, at en nybygget vej tiltrækker trafik, ikke er en dårlig ting – tværtimod.

Det er en succes, når en ny eller forbedret vej bliver brugt. Det ses også, at større hovedfærdselsårer har stigende trafiktal samtidig med, at trafikken på de omkringliggende og mindre veje falder.

Vi bygger nu en gang veje, for at der skal køres på dem.

Der er behov for en masterplan
I FDM vil vi gerne have mest muligt mobilitet for pengene. For at opnå dette er det vigtigt, at vejinvesteringerne foretages de rigtige steder.

Derfor har Danmark behov for en langsigtet planlægning for infrastrukturen. Både hvad angår økonomien og udvælgelsen af projekter.

Det, vi har brug for, er med andre ord en ny masterplan for infrastrukturen. En plan har længe været efterlyst af snart sagt alle aktører på området. Forhåbentligt er 2018 året, hvor ønsket bliver opfyldt.

Forrige artikel Danske Rederier: Det er på tide at gøre skibsfarten grønnere Danske Rederier: Det er på tide at gøre skibsfarten grønnere Næste artikel Debat: Vognmænd afviser kritik af tidsbegrænset parkering Debat: Vognmænd afviser kritik af tidsbegrænset parkering
Banedanmark er storforbruger af Roundup

Banedanmark er storforbruger af Roundup

JERNBANE: Banedanmark er en af landets største forbrugere af den omdiskuterede sprøjtegift Roundup, og trods udsigt til et muligt forbud er brugen ikke faldet i en årrække. Støttepartier kræver handling fra minister.