DI: Fremtidens DSB-kunder stiller nye krav

Af Michael Svane 
Branchedirektør, DI Transport

Tog som transportform er kommet på dagsordenen – ikke mindst i lyset af den teknologiske udvikling. Der stilles spørgsmålstegn ved, om toget hører fremtiden til. Jeg må indrømme, at jeg har vanskeligt ved at forestille mig en (nær) fremtid uden tog. Derimod er det hævet over enhver tvivl, at den kollektive trafik udfordres af den teknologiske udvikling med selvkørende biler. På tilsvarende vis forventer jeg, at deleøkonomi og samkørsel vil sætte den traditionelle kollektive trafik under pres.

Når jeg tager dette udgangspunkt i en debatserie om DSB's fremtid, så er det, fordi jeg gerne vil sætte fokus på adfærden hos brugere af fremtidens trafiksystem.

Jeg er ikke i tvivl om, at de fremtidige ”kunder” vil efterspørge mange andre og anderledes mobilitetstilbud end i dag. Mobilitetsbehov er under omdannelse, og vi kommer med stor sandsynlighed til at se mere individualiserede ”tilbud” til dækning af den enkelte rejsenes behov. Det gælder både i tid og sted.

Adfærden hos de rejsende vil løbende tilpasse sig de tilbud, som markedet vil komme op med, hvad enten vi taler om muligheder skabt via ny teknologi og/eller nye forretningsmodeller.

Et hurtigt kig i krystalkuglen vil nok vise, at vi eksempelvis kan se frem mod en automatisering af S-togene. De vil med andre ord mere komme til at ligne dagens førerløse metrotoge.

Skinnebårne løsninger er ufleksible, de leverer ikke dør til dør-løsninger, og kunderne står over for et væld af mobilitetstilbud.

Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Togets fremtidige rolle
Og dermed er svaret på togets rolle i fremtiden ikke helt så enkelt.

Den helt store udfordring ligger på politikernes bord. De skal nemlig træffe beslutninger med bevidstheden om den udvikling, som vi står over for, og de usikkerheder, der er forbundet med den. Også givet det faktum, at det er dyrt at investere i tog og skinner, især fordi man i mange år har oparbejdet et stort og dyrt efterslæb.

Spørgsmålet om fremtidens DSB handler efter min opfattelse om adfærden hos kunderne og ikke mindst deres valg af mobilitetsløsninger.

Uanset hvad man måtte mene om den teknologiske udvikling og nye forretningsmodeller, så har vi med Egon Olsens ord ”brug for en plan”.

En sådan plan må og skal omfatte rullende materiel, skinner, signaler og elektrificering, men også spørgsmålet om, hvem og hvor mange operatører vi skal have på fremtidens jernbane. Hvis politikerne ønsker at gå efter en automatisering af S-togene (og måske også udvide S-togene til strækningerne til eksempelvis Helsingør og Roskilde), så kan et udbud givetvis se helt anderledes ud til den tid.

Mobilitetstjenester sætter dagsordenen
Vi har brug for en samlet plan, der sikrer politikerne et godt overblik over mulighederne, herunder også investeringer.

Omdrejningspunktet skal være kunderne og deres behov for mobilitet.

Jeg er ikke i tvivl om, at ny teknologi og nye forretningsmodeller vil trække i retning af en større kommercialisering, og dermed vil kunden komme i centrum. Markedet for mobilitet vil vokse. Efterspørgslen vil stige, men kunderne vil have helt andre præferencer end dem, vi kender i dag.

Mange traditionelle udbydere af transport vil i fremtiden – hvis de ellers overlever – skulle udbyde mobilitet frem for en konkret form for transport.

Mobilitetstjenester vil sætte dagsordenen. Og det er præcis i den sammenhæng, at ikke kun DSB og de andre aktører på området, men også politikerne skal finde deres ben. Det bliver ikke nemt, men det er uomgængeligt

Skinnebårne løsninger er ufleksible, de leverer ikke dør til dør-løsninger, og kunderne står over for et væld af mobilitetstilbud, der drives af især nye forretningsmodeller inden for deleøkonomien.

Fremtiden rummer dog også glimt af håb. Urbaniseringen vil nødvendiggøre mobilitetsløsninger, hvor mange mennesker kan transporteres hurtigt og nemt. Netop her rummer de skinnebårne løsninger den nødvendige kapacitet.