Debat

DI Transport: Hvis ikke vi retter op på den kollektive trafik, risikerer vi at tvinge folk over i personbilerne

Staten har sendt økonomisk støtte i retning af trafikselskaberne, men det er desværre ikke tilstrækkeligt. Kommuner og regioner varsler med besparelser på busserne, fordi de ikke kan få budgettet til at hænge sammen. Men er det ikke netop nu, vi skal sætte ind med mere kollektiv trafik, flere afgange og billigere priser, skriver Karsten Lauritzen.

Når vi ønsker, at flere
skal tage toget, er det selvfølgelig afgørende, at man kan tage bussen derhen, skriver Karsten Lauritzen.
Når vi ønsker, at flere skal tage toget, er det selvfølgelig afgørende, at man kan tage bussen derhen, skriver Karsten Lauritzen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Karsten Lauritzen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er midt i en krisetid, hvor der er brug for den kollektive transport som aldrig før. Folketinget udskriver varmechecks og ekstra børnechecks til borgerne, men pålidelig kollektiv trafik er også økonomisk hjælp i en tid med inflation og høje energipriser.

Staten har sendt økonomisk støtte i retning af trafikselskaberne, men det er desværre ikke tilstrækkeligt. Kommuner og regioner varsler med besparelser på busserne, fordi de ikke kan få budgettet til at hænge sammen.

Men er det ikke netop nu, vi skal sætte ind med mere kollektiv trafik, flere afgange og billigere priser? Det vil sikre, at flere lader bilen stå i garagen og sparer på brændstof, mens de stadig kan komme på arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter.

Temadebat

Hvordan skal den kollektive transport klare sig gennem energikrisen? De stigende energipriser koster trafikselskaberne dyrt, og samtidig er passagertallene faldet drastisk. 

Alene i det første halvår har DSB haft en merudgift til energi i form af diesel og el på 124 millioner kroner sammenlignet med første halvår 2021. Og det kommer til at koste kunderne.

Også busselskaberne kæmper med store huller i budgetterne på grund af høje brændstofpriser og færre passager efter coronakrisen, og det kan komme til at betyde markante besparelser, hvis ikke selskaberne får kompensation for de manglende indtægter.

Derfor sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Transport fokus på den kollektive transport, når vi spørger en række aktører, eksperter og politikere:

Hvordan skal den kollektive transport klare sig gennem energikrisen?

Kan og må de klare sig uden højere tilskud? 

Hvad er konsekvenserne på længere sigt, hvis man sparer på ruter i den aktuelle situation? 

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected]
 
 

I DI vil vi klart opfordre til, at både staten, regioner og kommuner ser på den kollektive trafik i en bredere sammenhæng. Ser på de kæmpe og simple potentialer for energibesparelser, der ligger gemt i, at flere kører sammen og sætter ind med de nødvendige initiativer.

I 2019 var kun syv procent af rejserne med kollektiv transport, og corona-pandemien har givet yderligere udfordringer. Samtidig har vi 2,7 millioner personbiler, og det tal er kun stigende. Det samme er selve brugen af biler, og det er et samfundsøkonomisk problem, da det koster milliarder i øget trængsel og forsinker den grønne omstilling.

DI har fået COWI til at regne på de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved, når passagerne vælger den kollektive trafik fra og tager bilen i stedet. Konklusionen er klar. Der er samfundsøkonomiske omkostninger på cirka tre milliarder kroner årligt, ved at ti procent af passagererne er faldet fra.

Den udvikling kan vi ikke fortsætte med, og derfor skal vi passe rigtig godt på de passagerer, vi har, og blive bedre til at invitere nye ind. Hvis ikke vi retter op, så risikerer vi at tvinge flere folk over i personbilerne.

Bedre kvalitet giver flere passagerer 
Den kollektive trafik kan og skal blive bedre. Det er ingen hemmelighed, at passagererne på nogle jernbanestrækninger er ramt af mange forsinkelser og aflysninger på grund af sporarbejde, elektrificering og nye signaler. Alt sammen tiltag som skal fremtidssikre togdriften og muliggøre flere afgange.

Hvis kommuner og regioner samtidig vælger at skære ned på busdriften, så vil det ikke kun forringe mobiliteten for de danskere, som er afhængige af busser for at komme på arbejde og til uddannelse. Det vil også forringe mulighederne for at komme til og fra stationerne. Når vi ønsker, at flere skal tage toget, er det selvfølgelig afgørende, at man kan tage bussen derhen.

En national plan for mere attraktiv kollektiv trafik kræver tæt samarbejde og involvering af mange parter

Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport

Der er både danske og svenske eksempler som viser, at når man giver den kollektive transport et løft ved for eksempel at sætte flere busafgange ind, så kommer der flere passagerer. I DI arbejder vi for, at mindst hver tiende rejse i 2030 skal være med kollektiv transport. Det mål når vi kun med en proaktiv og velkoordineret tilgang.

Vi har derfor brug for en ambitiøs national plan med langsigtede visioner, delmål og virkemidler, som kommuner, regioner, trafikselskaber og alle andre aktører kan pejle efter.

Det haster, hvis busruter skal bevares
En national plan for mere attraktiv kollektiv trafik kræver tæt samarbejde og involvering af mange parter som for eksempel Miljøministeriet, Skatteministeriet, kommuner og regioner, erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Vi skal nemlig sikre, at den kollektive transport indtænkes helt fra start i udviklingen og planlægningen af by- og erhvervsområder. Vi skal sikre meget bedre sammenhæng mellem transportformerne, og så skal vi selvfølgelig sikre, at priser og produkter matcher passagerernes behov og inviterer nye kunder ind.

Læs også

Og mens vi tager tilløb til en ambitiøs national plan, så skal vi finde en løsning på de stigende brændstofudgifter, som rammer den kollektive trafik. Og det haster, hvis vi skal undgå at afgange og ruter i bustrafikken skæres væk.

Hvis flere vælger kollektiv transport i den nuværende situation, er det ikke alene godt for samfundsfundsøkonomien, energiforsyningen og privatøkonomien. Det er også med til at reducere CO2-belastningen fra transportsektoren og trængslen på vejene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00