Vognmænd: Klimazoner er en dyr og besværlig løsning

REPLIK: Klimazoner er ikke det rette instrument i bestræbelserne på at nedbringe klimabelastningen fra den tunge transport, skriver Søren Büchmann Petersen i en replik til Danske Bilimportører.

DTL frygter, at klimazoner vil medføre flere omlæsninger og flere køretøjer, fordi en stor del af de lastbiler, der kører i byerne, kommer langvejs fra. — DTL frygter, at klimazoner vil medføre flere omlæsninger og flere køretøjer, fordi en stor del af de lastbiler, der kører i byerne, kommer langvejs fra.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Büchmann Petersen
Chefkonsulent, DTL – Danske Vognmænd

Danske Bilimportørerers direktør, Mads Rørvig, argumenterer i et debatindlæg i Altinget 16. november for en udvidelse af miljøzoner til flere byer. Det skal få lastbilerne til at bidrage mere til klimaindsatsen.

De fire eksisterende miljøzoner blev i sin tid indført for at bekæmpe lokal forurening med partikler og kvælstofilter. De tjener som sådan ikke noget klimaformål. At ændre miljøzoner til klimazoner er et stort skridt, som rummer en række problemer.

Indførelsen af miljøzoner stimulerer fornyelse af vognparken og betyder, at mange vognmænd har skullet købe nye lastbiler eller eftermontere partikelfiltre. Samtidig fremmer miljøzonerne, at de nyeste og reneste køretøjer anvendes der, hvor mange mennesker bor og færdes. Da nyere lastbiler ofte er mere brændstoføkonomiske end ældre, har det haft en marginal effekt på udslippet af CO2.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

DTL har arbejdet positivt med og påpeget nogle væsentlige hensyn i forbindelse med de skærpelser af miljøzonerne, der er blevet gennemført i de seneste år. Og vognmændene har stor forståelse for, at der skal investeres i moderne og mindre miljøbelastende køretøjer, i takt med at de ældre lastbiler udskiftes.

Læs også

Danske Bilimportører: Lastbilerne skal ind i klimakampen

Debat

En forhastet teknisk og økonomisk udskiftning af specialkøretøjer koster ikke alene vognmand og samfundet penge. Det koster også på energien og klimaet
Søren Büchmann Petersen
Chefkonsulent, DTL – Danske Vognmænd

Dyrt og besværligt instrument
Hvis miljøzoner for alvor skal have effekt i forhold til klimaet, så skal zonekravene udvides til at omfatte krav til køretøjernes CO2-emission.

Fra nogle sider er det blevet foreslået at indføre såkaldte nulemissionszoner, så det kun er køretøjer, der hverken udleder CO2, partikler eller NOx'er, som må køre i zonerne. I praksis vil det betyde, at det udelukkende er lastbiler, der kører på el eller brint, der kan anvendes.

Det er DTL's vurdering, at nulemissionszoner vil være et dyrt og besværligt instrument til at mindske den tunge transports klimabelastning. Det skyldes, at der vil opstå behov for mere omlæsning og flere køretøjer, blandt andet fordi en stor del af de lastbiler, der kører i byerne, kommer langvejs fra og ikke egner sig til eldrift. Desuden vil antallet af terminaler i kanten af zonerne skulle forøges kraftigt, hvilket også kræver energi.

Det er vigtigt, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv, så vi kan nå så langt som muligt for de begrænsede midler, der er til rådighed. Der er andre initiativer, der vil give langt større reduktion for pengene.

DTL har været aktiv i regeringens klimapartnerskab for landtransport. I rapporten fra klimapartnerskabet er der mange gode forslag, som klart vil være at foretrække fremfor at etablere klimazoner.

Sporene skræmmer
For at tage hensyn til lastbilernes forskellighed kunne omstillingen fremmes blandt de typer køretøjer, som det er realistisk at drive med el- eller brint.

Det ville for eksempel give mulighed for at omstille den lokale distribution, der udføres med lette køretøjer i velkendte og korte kørselsmønstre, som er det, der passer bedst til de elkøretøjer, der findes i dag.

Zoner er ikke det rette instrument, og desuden skræmmer sporene fra den rigide forvaltning og de illusoriske dispensationsmuligheder, som vognmændene har stået overfor i forbindelse med de eksisterende miljøzoner.

Der er vognmænd, der er havnet i en slem klemme, fordi miljøzonereglerne er meget firkantede og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at der findes specialkøretøjer som kraner og slamsugere, der er dyre, og som har begrænset kørselsaktivitet og derfor ekstra lang levetid.

Ejere af specialkøretøjer er på grund af miljøzonereglerne kommet til at stå i en situation, hvor de er blevet tvunget til at udskifte gode, velfungerende køretøjer længe før tid.

En forhastet teknisk og økonomisk udskiftning af specialkøretøjer koster ikke alene vognmand og samfundet penge. Det koster også på energien og klimaet. Klimazoner risikerer at skabe tilsvarende problemer og endda i større skala.

Politik har aldrig været vigtigere