Bliv abonnent
Annonce
Debat

DTL: Det er svært at forstå, hvorfor transportministeren først vil fjerne dansk særregel i 2030

DTL mener, at trafiksikkerhed og arbejdsmiljø for chaufførerne bør vægtes højt – også for lastbiler, der anvendes i modulvogntogskombinationer, skriver Erik Østergaard.
DTL mener, at trafiksikkerhed og arbejdsmiljø for chaufførerne bør vægtes højt – også for lastbiler, der anvendes i modulvogntogskombinationer, skriver Erik Østergaard.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
10. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Transportministeren leder efter besparelser på årsværk inden for sit område som led i Finansministeriets sparerunde på finansloven 2025.

Det vil DTL gerne hjælpe ministeren med.

Siden 2008 har der som bekendt kørt en forsøgsordning i Danmark med de op til 25,25 meter lange modulvogntog på et godkendt vejnet – dels på de statslige og kommunale veje og dels på steder, hvor indkørsel til særlige virksomheder gør det nødvendigt.

Det er 16 år i streg, og der har kun været positive ting at sige om brugen af konceptet, der er godkendt af EU.

Læs også

Erfaringerne har været fantastisk gode og uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. DTL har derfor henvendt sig til transportministeren for nylig.

Vi har peget på, at fjernelse af de snærende danske særregler i forsøgsordningen og overgang til en permanentgørelse vil gøre det muligt for modulvogntog at køre under samme praktiske forhold som alle andre vogntog og busser.

Det vil sige under chaufførens og vognmandens ansvar for kun at køre, hvor det er muligt uden at være til fare eller ulempe i trafikken og uden at skade vejudstyr eller -infrastruktur.

Modulvogntog bør ikke længere være pålagt særlige nationale, danske regler i en forsøgsordning med teoretiske kørekurver med ekstra marginer og med forbud mod at låne plads i andre vejbaner.

Præcis ligesom alle andre køretøjer gør hver eneste dag, og som chaufførerne lærer om, når de tager kørekort.

Aerodynamiske førerhuse er ny EU-standard

I øvrigt fungerer transporter med op til 30 meter lange sættevognstog, hvor sættevognen kan trækkes ud, ganske upåklageligt.

Temadebat

Hvilke regler bør ministeren fjerne på transportområdet?

Transportminister Thomas Danielsen (V) har udtalt, at han vil være den minister, der har fjernet flest love på transportområdet. 

Mere præcist vil ministeren fjerne 40 procent af alle hovedlove på sig område. 

Men hvilke love bør ministeren fjerne på transportområdet?

Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget Transport.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til Frida Flinch på ffs@altinget.dk.

Disse transporter foregår i dag uden tilladelser, og vognmanden skal blot selv sørge for, at der kan køres på den ønskede rute. Dog skal der ved længder på over 25 meter være en følgebil med.

Hertil kommer, at de nye aerodynamiske førerhuse er lidt længere, men de er nu blevet ny standard i EU-lovgivningen. De er indført for at opnå lavere energiforbrug og klimabelastning, en bedre trafiksikkerhed og mulighed for bedre komfort for chaufføren.

Det forbedrede førermiljø kan være med til forøge interessen for at være chauffør og være med til at reducere manglen på chauffører.

DTL mener, at trafiksikkerhed og arbejdsmiljø for chaufførerne bør vægtes højt – også for lastbiler, der anvendes i modulvogntogskombinationer.

Minister vil afvente

Men det, der standser ministeren i jagten på at fjerne "regler, bøvl og bureaukrater", er et udkast til notat fra Vejdirektoratet om modulvogntog med aerodynamiske førerhuse på det trækkende køretøj.

Transportministeren har været så venlig at svare DTL, men svaret lægger ikke op til dialog og afviser en tidligere permanentgørelse af modulvogntog end den, der er fastsat til 2030.

Læs også

Ministeren bekræfter blot, at Vejdirektoratet groft har skønnet udgifterne, hvis hele modulvogntogsvejnettet skal tilpasses til længere køretøjer, til 400 til 500 millioner kroner.

Alternativt tillades en begrænset forlængelse på op til 30 centimeter af førerhuset.

Ministeren vil afvente, at Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen færdiggør undersøgelserne om anlægsøkonomi og mulige tekniske krav til vogntoget og holder fast i, at forsøget med modulvogntog først udløber i 2030.

Det virker i Sverige og Holland

Vi har ikke noget imod, at man foretager diverse beregninger på kontorerne på Slotsholmen. Men man bør tage et blik ud ad vinduerne til den virkelighed, der hober sig op blandt andet som følge af politikernes egne krav om en grøn omstilling af transporterhvervet.

Derfor er ministerens svar til DTL et ikke-svar, der blot gentager embedsværkets teoretiske beregninger.

Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL Danske Vognmænd

Og retter man blikket over Sundet, går det fint med at anvende de nye førerhuse i Sverige. Her tillader man nemlig et vogntog med aerodynamisk førerhus at være længere end 25,25 meter.

Kigger vi ned i Europa, kan man konstatere, at myndighederne i Holland fra maj måned 2024 har tilladt, at modulvogntog med aerodynamisk førerhus officielt må være op til 50 centimeter længere. Forsøgsordningen i Holland blev i øvrigt permanentgjort allerede i 2011.

Derfor er ministerens svar til DTL et ikke-svar, der blot gentager embedsværkets teoretiske beregninger.

Med et de facto forbud mod at anvende de nye, moderne aerodynamiske førerhuse på lastbiler til modulvogntog mener DTL og flere af vores medlemmer, at det er tid for politisk handling.  

Man skal være varsom med at kalde det bureaukrati, og ministeren kan have sine grunde til at gå med livrem og seler. Men det er svært forståeligt, at branchen i Danmark skal vente med at komme videre før 2030.  

Altinget har læst DTL's henvendelse til transportministeren og transportministerens svar. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026