ITD til transportminister: Giv transportbureaukratiet en tur med ragekniven

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bestemt ikke var utilfredse, da vi hørte transportminister Thomas Danielsen bebude, at han vil rydde op i regeljunglen.
For i vognmandsbranchen har bureaukratiet taget overhånd.
Det har skabt en regeljungle, der både dræber vækst og virkelyst. Så meget, at selv 'små' krav om indberetninger bliver uoverskuelige, når regelmængden konstant akkumulerer.
Dette sker hele tiden.
Hvilke regler bør ministeren fjerne på transportområdet?
Transportminister Thomas Danielsen (V) har udtalt, at han vil være den minister, der har fjernet flest love på transportområdet.
Mere præcist vil ministeren fjerne 40 procent af alle hovedlove på sig område.
Men hvilke love bør ministeren fjerne på transportområdet?
Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget Transport.
Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til Frida Flinch på ffs@altinget.dk.
Fra januar rammer vejskatten som en jernhammer, og så sent som i sommer blev en ældre EU-regel om energisyn udvidet, så vognmænd fremadrettet også får et 'klimasyn' oveni.
Klimaeffekten er ikkeeksisterende, mens effekten for besvær er abnorm - det vender vi tilbage til.
Først skal det siges, at Thomas Danielsens mål om at være den transportminister, der får fjernet flest regler, er ambitiøs, realistisk og virkelig tiltrængt.
Derfor bør vi bifalde initiativet, og herfra håber jeg, at Thomas Danielsen lader sig inspirere af Ochams ragekniv, finder sin egen ragekniv frem og så ellers går i gang med at skære unødvendige regler væk.
Nu står spørgsmålet så tilbage: Hvilke regler giver mening at fjerne?
Tre regler, der skal væk
Jeg kunne nævne mange i nedenstående, men inden for begrænsningens kunst har jeg valgt at fokusere på tre ting, som – håber jeg – de fleste vil kunne nikke tilkendegivende til.
Regel 1: Loven om 25-timers parkering skal væk.
Behovet for at begrænse spærring af parkeringspladserne på rastepladser giver sådan set mening, men loven har desværre udviklet sig til en farce, da det har vist sig umanerligt besværligt at indkræve afgifter for udenlandske vognmænd.
Dertil kommer det, at reglen oprindelig blev indført for at kontrollere noget helt andet – nemlig det lange hvil i køretøjet. Men her har vi allerede køre- og hviletidsreglerne til at håndhæve dette.
Resultatet bliver, at Danmark bruger ressourcer på at parkeringsvagter, der sender en regn af afgifter ned over vognmændene.
Danske vognmænd er tvunget til at betale. Udenlandske vognmænd er ikke.
I stedet bør ressourcerne gå til tungvognspolitiets kontrol af det obligatoriske ugehvil. Det, ved vi, virker, da de har mulighed for håndhævelse af reglerne på stedet.
Regel 2: Afskaf kravet om hastighedsattester.
Kontrolattesterne for hastighedsbegrænseren blev indført for 20 år siden som en dansk særregel, der skulle højne trafiksikkerheden.
Problemet er, at reglen rent teknisk intet gør for trafiksikkerheden, mens danske vognmænd er tvunget til år efter år at hive lastbiler ud af flåderne for et ligegyldigt stykke papir, mens deres udenlandske konkurrenter ikke er omfattet af samme krav.
Regel 3: Krav om at kunne fremvise dokumentation for leasing eller lejeforhold, samt ansættelsesforhold, hvis bilen er lejet eller leaset.
Der er ingen, der har kunne give en forklaring på, hvorfor det er relevant for myndighederne at vide om bilen er lejet eller leaset – og hvorfor chaufføren lige netop i dette tilfælde skal kunne fremvise dokumentation for, hvor vedkommende er ansat.
Det er altså kontrol for kontrollens skyld. Bureaukrati for bureaukratiets skyld. Rent bøvl og besvær.
Og da alle relevante oplysninger i forvejen fremgår i myndighedernes eget motorregister, burde vi kunne nøjes.
Udfordringerne går på tværs af ministerier
Jeg lovede her i begyndelsen af indlægget at vende tilbage til energi- og klimasynet, der er en implementering af EU-regler.
Kort sagt går kravet ud på, at virksomheder med en vis mængde energiforbrug bliver omfattet af obligatoriske syn.
Målet må være, at enhver regel, der ikke logisk kan begrundes, skal afskaffes.
Jeppe Frank Christensen
Politisk chef, ITD chef
Kravene er så hårde, at selv mindre vognmænd bliver tvunget til at betale for at få at vide, at de bruger energi på at køre lastbil – det kan jeg afsløre, at vognmændene godt ved, da brændstoffet er den tungeste produktionsomkostning i forretningen, men mere meningsløst bliver det af, at det kun er brændstof tanket i Danmark, der tæller med i regnskabet.
Ovenstående er et eksempel på, hvordan regeljunglen er en tværministeriel opgave, da transportpolitik er komplekst.
Det så vi også i sommer, da jagten på vanvidskørsel var ved at gøre chauffører ansvarlige for arbejdsgiveres skattegæld.
Derfor vil jeg slutteligt sige, at Thomas Danielsens mål om at fjerne regler er ubetinget godt.
Det vil til gengæld være fabelagtigt, hvis regeringen spreder jagten på unødigt bureaukrati ud på tværs af ministerier og EU.
Målet må være, at enhver regel, der ikke logisk kan begrundes, skal afskaffes.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

























