Bliv abonnent
Annonce
Debat

V-ordfører i modsvar: SF-ordførers tankegang er fuldstændig på hovedet

For mig at se skal vi ikke sidde og finde på argumenter for at fjerne regler. Vi skal derimod undersøge, om der er argumenter for at beholde dem, skriver Peter Juel-Jensen.
For mig at se skal vi ikke sidde og finde på argumenter for at fjerne regler. Vi skal derimod undersøge, om der er argumenter for at beholde dem, skriver Peter Juel-Jensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
7. februar 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig kunne man her på siden læse et rent ud sagt noget pudsigt indlæg fra SF’s stedfortrædende MF’er, Mads Olsen, som jeg simpelthen ikke kan lade stå uimodsagt.

I indlægget funderer Olsen over visdommen i, at transportminister Thomas Danielsen har taget kampen op mod bureaukratiet og sløjfet hele 40 procent af hovedlovene i Transportministeriet. Det er - må vi forstå på Mads Olsen – sådan set ligegyldigt.

"Man skal ikke regelforenkle for regelforenklingens skyld", og "når vi snakker regelforenkling på transportområdet, savner jeg et mål med det", lyder det fra Olsen.

Læs også

Lad os tage de påstande til at begynde med.

For jo, selvfølgelig skal man da regelforenkle for regelforenklingens skyld? Hvis der ikke er nogen grund til at have en given regel, så skal man da være mere end almindelig stats- og regelelskende socialist for at synes, at den skal beholdes.

Olsens tankegang er i min optik fuldstændig på hovedet. For mig at se skal vi ikke sidde og finde på argumenter for at fjerne regler. Vi skal derimod undersøge, om der er argumenter for at beholde dem. Er der ikke det, så skal de væk.

SF vil ikke bureaukratibekæmpe

Og det leder mig så til målet med Thomas' regelforenkling, som kan sammenfattes i et enkelt ord:

Bureaukratibekæmpelse. Noget, som jeg i øvrigt noterer mig også har været nævnt som en prioritet for SF.

I min optik afslører Mads Olsens indlæg dog mest af alt det, som nok ikke rigtigt overrasker nogen: At SF ikke sådan rigtigt er seriøse omkring bureaukratibekæmpelse. For vil man helt seriøst være med til at gøre kål på bureaukratiet, bliver man nødt til at turde fjerne de regler, vi ikke har brug for længere.

Allerskørest bliver indlægget dog, da Mads Olsen siger, at han savner "en ideologisk tråd" fra transportministeren.

Peter Juel-Jensen (V)
Transportordfører

Og jo, det gælder også "lov nummer 476 fra 31. maj 200 om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg" — for jo flere regler der er, jo flere kolde hænder er ministerierne nødt til at ansætte for at holde overblikket.

Allerskørest bliver indlægget dog, da Mads Olsen siger, at han savner "en ideologisk tråd" fra transportministeren.

Man skulle tro, at skribenten aldrig nogensinde har mødt et liberalt menneske før.

Til orientering er det os, der ikke synes, at staten skal være større eller bestemme mere end højst nødvendigt. I den henseende giver "regelforenkling for regelforenklingens skyld" jo sådan set ret fin ideologisk mening.

Det står i hvert i skærende ideologisk kontrast til Olsens socialisme, der ønsker regler for reglernes skyld.

Den kontrast er jeg sådan set ret godt tilfreds med at have.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026