Debat

EL-borgmester: Overborgmesterbejler skal droppe planen om en havnetunnel og en rigmandsghetto

DEBAT: Hvis Sophie Hæstorp Andersen vil skabe en by, der ikke kun er for de rige og smukke, bør hun være villig til at slå en streg over Lynetteholm-aftalen, skriver Ninna Hedeager Olsen.

Sophie Hæstorp bakker op om Frank Jensens model for Lynetteholmen, hvor grundsalget skal være med til at finansiere en havnetunnel. Det vækker undren, skriver Ninna Hedeager.
Sophie Hæstorp bakker op om Frank Jensens model for Lynetteholmen, hvor grundsalget skal være med til at finansiere en havnetunnel. Det vækker undren, skriver Ninna Hedeager.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Sophie Hæstorp Andersen, regionsformand for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden, har meldt sig på banen som Socialdemokratiets kandidat til posten som overborgmester.

Det sker med sympatiske budskaber om, at byen ikke kun må blive for de rige og smukke, og at grønne områder skal vægtes højere end i dag.

Samtidig revser Sophie Hæstorp Folketinget for at fokusere på jyske motorveje fremfor at investere i en grøn og kollektiv trafik i hovedstadsområdet.

Måden, som den nuværende politiske aftale for Lynetteholmen kom i stand på, var en hån mod de demokratiske principper og københavnerne

Ninna Hedeager Olsen
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Jeg kan kun erklære mig enig i de flotte overskrifter. Derfor undrer det mig også, at Sophie Hæstorp bakker op om Frank Jensens model for Lynetteholmen, hvor grundsalget skal være med til at finansiere en havnetunnel.

Det vil betyde så høje grundpriser, at bydelen netop bliver til et VIP-projekt for de rige og smukke. Og nye motorveje i hovedstadsområdet er lige så forfejlede, som de er i Jylland.

Havnetunnel, metro og højt byggeri
Til at begynde med bør Sophie Hæstorp trykke på nødstopknappen for projektet og sætte det på pause, indtil vi har mere viden, så vi i fællesskab kan vurdere, om Lynetteholmen er den rette løsning for stormflodssikring af København.

For det første er det afgørende, at vi kommer til at kende til både trafikale og miljømæssige konsekvenser, inden vi kaster os ud i nærmere planlægning.

Herudover skal københavnerne have en reel mulighed for at få indflydelse på projektet, inden man fra politisk hold lægger alle mulige bindinger ind, som det skete under budgetforhandlingerne.

Når byudviklingen skal finansiere dyre infrastrukturprojekter som en havnetunnel og metro, er det på forhånd givet, at der bliver tale om meget tæt og ofte højt byggeri med begrænset plads til grønne områder.

Det er det stik modsatte af det, som københavnerne ønsker. Se bare på de flere tusinde høringssvar, der er kommet til lokalplanerne for byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.

Københavnerne skal have indflydelse 
Når vi kender svarene på de miljømæssige konsekvenser, og københavnerne er taget med på råd, kan vi politisk diskutere, hvad der så er af muligheder for udvikling af Lynetteholmen.

Det er slet ikke sikkert, at Lynetteholmen er den rette form for sikring mod stormflod, men skulle det være tilfældet, bør vi se på mulighederne for at skabe et område, som kan blive et eksempel på en mangfoldig bydel med plads til boliger, natur og fokus på grønne trafikløsninger.

Hvis vi starter med at trække havnetunnellen ud af regnestykket, sparer vi for det første københavnerne for en enorm og unødvendig ekstraregning til den del af motorvejsprojektet, som grundsalget ikke kan finansiere.

Med havnetunnellen ude af billedet er der ikke behov for at sælge byggegrunde til skyhøje priser. Derfor behøver udviklingen heller ikke ske i regi af By & Havn, men kan holdes i kommunalt regi.

Det vil betyde, at vi kan sælge grundene til langt under markedspris til almene boligorganisationer, som uden at gå på kompromis med kvaliteten kan bygge prisvenlige boliger til mennesker uanset indkomst.

Samtidig kan vi gøre os erfaringer med byggefællesskaber, hvor det er beboerne selv, der realiserer deres boligdrømme. Fra blandt andet Tyskland ved vi, at det giver mere mangfoldige, bæredygtige og levende bymiljøer.

Lynetteholmen som boligpolitisk fyrtårn
Med udsigt til en ny overborgmester fra 1. januar 2022 bør vi derfor se hinanden i øjnene og spørge os selv, om vi virkelig ønsker os en havnetunnel og en rigmandsghetto i sundet ud for Østerbro.

Måden, som den nuværende politiske aftale for Lynetteholmen kom i stand på, var en hån mod de demokratiske principper og københavnerne.

Hvis Sophie Hæstorp reelt ønsker at skabe en by, der ikke kun er for de rige og smukke, med plads til grønne områder og en grøn trafikafvikling, så må hun erklære sig villig til at slå en streg over aftalen og starte på en frisk. Det er Enhedslisten klar til.

Sammen har vi muligheden for at stoppe op og træffe de rette beslutninger. Det betyder, at vi skal overveje, om Lynetteholmen er den rette løsning.

På den baggrund kan vi så overveje at gøre Lynetteholmen til et bæredygtigt projekt, et boligpolitisk fyrtårn og et eksempel på, hvordan vi ønsker at skabe et inkluderende København med plads til alle.

Lad os sammen lægge havnetunnellen i graven og lade demokratisk inddragelse være grundlaget for den mulige udvikling af Lynetteholmen.

Dokumentation

Temadebat: Hvem skal bo i København?

I løbet af de seneste år er befolkningstilvæksten i København nærmest eksploderet, hvilket er en kæmpemæssig udfordring for byplanlægningen.

Boligpolitik spiller selvsagt en central rolle i debatten om, hvem der skal bo i København, men den kommer også til at indeholde mange andre perspektiver.

Skal der for eksempel bo færre bilister i København? Skal der være rum til hjemløse? Og må boliger være grimme, hvis det gør dem billigere?

Det har Altinget spurgt et hold af politikere og aktører om i den første af mange debatter i det nye univers for seriøs debat om fremtidens hovedstad.

Panelet vil også forsøge at svare på: Hvad kan og skal der gøres politisk for at påvirke befolkningssammensætningen? Er København ved at udvikle sig til en by kun for de rige? Hvilken magt har politikerne overhovedet, over hvem der bor i København? Er det et gode, at Københavns befolkning vokser så hurtigt? Og hvordan ændrer borgernes brug af byen sig?

Mød panelet her:

  • Anne Skovbro, direktør, By&Havn
  • Frank Jensen (S), forhenværende overborgmester, Københavns Kommune
  • Gitte Seeberg, direktør, Autobranchen
  • Jesper Bo Jensen, forsker, Institut for Fremtidsforskning
  • Jesper Pagh, adjunkt, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, og forhenværende direktør, Arkitektforeningen
  • Kaare Dybvad (S), boligminister og medlem af Folketinget
  • Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet
  • Ole Birk Olesen (LA), tidligere boligminister og kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
  • Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen
  • Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder
  • Mia Nyegaard (R), socialborgmester, Københavns Kommune
  • René Kural, lektor og arkitekt, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)
  • Vibe Klarup, formand, Rådet for Socialt Udsatte.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frank Jensen

Fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1986)

Ninna Hedeager Olsen

Lektor i samfundsvidenskab, Københavns professionshøjskole, fhv. teknik- og miljøborgmester (EL), København Kommune
kandidat i arbejdsmiljøstudier (Roskilde Uni. 2010)

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00