EL: Vi bør investere i DSB, ikke privatisere det

Henning Hyllested (EL)
Transportordfører

Det vakte nogen opsigt – også hos os i Enhedslisten – da Henrik Sass Larsen i forrige uge meldte ud, at udbud af den danske jernbane skulle stoppes, at allerede udbudte strækninger skulle hjemtages (til DSB) ved kontraktudløb, og at DSB og Banedanmark igen skulle lægges sammen i ét selskab.

Udmeldingen går stik imod den udvikling, der har været gældende – og god latin - i et par årtier. - Nemlig at jernbanedriften i Danmark er bedst tjent med at blive udbudt og få andre operatører end DSB på banen. En udvikling, som også Socialdemokratiet har billiget.

For blot 3 måneder siden indgik S således i en aftale med alle Folketingets partier - undtaget Enhedslisten – om udbud af jernbanetrafikken i Midt- og Vestjylland, men hvor man udvidede udbuddet til også at omfatte DSB’s kørsel på Den Skrå Bane mellem Struer og Vejle og Svendborgbanen. Så det hænger ikke rigtigt sammen for socialdemokraterne. Hvad skal man tro?

Udviklingen er i høj grad drevet frem af EU’s konstante krav om privatisering gennem udbud med henblik på at minimere statslig deltagelse. - På jernbaneområdet meget tydeligt udtrykt i den 4. jernbanepakke.

Vi synes faktisk, at Henrik Sass Larsen har ret i sine betragtninger!

Togdriften skal ikke anskues som en forretning, men en investering i grøn mobilitet og modvirke den trængsel, som flere og flere biler betyder på vores veje.

Henning Hyllested (EL)
Trafikordfører

Der er brug for mere DSB, ikke mindre!

Der er brug for sammenhæng i den kollektive trafik, ikke opsplitning. Der er brug for ensartede (forenklede) billet- og rabatsystemer, hvor billetten gælder fra dør til dør, uanset hvor mange transportmidler du skal anvende for at nå frem (tog, bus, taxa/flextrafik, samkørsel med mere).

Det ”gode” eksempel England
Jernbanen egner sig ikke til udbud og flere operatører. Der er kun de samme skinner at køre på, og staten (Banedanmark) styrer i forvejen tildeling af kanaler til togene. Ved at udbyde de forskellige strækninger og sætte flere operatører ind, mister man naturligvis de stordriftsfordele, der er, når der kun er én operatør.

Danmark er et lille land med et forholdsvist begrænset skinnenet, hvilket gør det til en overkommelig opgave at styre jernbanedriften.

I argumentationen for mere udbud af jernbanetrafikken henvises der ofte til udlandet – især England bliver fremhævet. Men det må bero på manglende kendskab til det virvar af forskellige billetsystemer og den uigennemskuelighed for passagererne, der præger jernbanetrafikken derovre.

Det er jo ikke tilfældigt, at de advokater, der fører sager for eller imod jernbaneselskaberne, nu er så talrige, at de ligefrem har dannet en sammenslutning for ”jernbaneadvokater”.

Togdrift skal ikke anskues som forretning
Jernbanen er af vital betydning for sammenhængskraften i landet. Derfor er det en statslig opgave at sikre togbetjening af hele landet, også de yderste egne og på tidspunkter, hvor der ikke er så mange passagerer.

Togdriften (og kollektiv trafik i det hele taget) skal ikke anskues som en forretning, men en investering i grøn mobilitet og modvirke den trængsel, som flere og flere biler betyder på vores veje.

Derfor mener vi heller ikke, at den organisering, som DSB har nu, SOV, nødvendigvis er den rigtige. DSB har alligevel aldrig fået lov til at ”opføre” sig som et privat selskab, men har gennem alle årene, som SOV har eksisteret, været udsat for kraftig politisk styring.

Så hvorfor ikke gøre DSB til en statslig styrelse igen – en fælles styrelse sammen med Banedanmark. Dette sidste kræver jo et opgør med EU’s politik og krav på området. Men for vores skyld ingen alarm!