FDM: Bedre veje giver større trafiksikkerhed

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør, FDM

Danmark er faldet agterud, når vi sammenligner vores færdselssikkerhed med andre landes.
Vi må erkende, at vi er langt fra at kunne indfri målet om højst 120 trafikdræbte om året i 2020.

Indsatsen i forhold til større trafiksikkerhed opdeles traditionelt i indsatser rettet mod henholdsvis trafikanterne, køretøjerne og vejene.
I sidste uges indlæg så jeg på de udfordringer, bilafgifterne medfører for forbrugerne, hvis de ønsker at købe sikre biler.

I dette indlæg vil jeg se nærmere på, hvad der kan gøres bedre i forhold til trafikanterne og vejene.

Nye kørekortregler
I Danmark bryster vi os ofte af at have en god køreuddannelse.
I virkeligheden har vi i en lang årrække været langt bagud i forhold til andre lande. Principperne om såkaldt graduerede kørekort har i mange år givet gode resultater blandt unge bilister i udlandet.

Langt om længe har vi dog fået en forsøgsordning i Danmark, og det bliver interessant at se, om vi kan gøre udlandet kunsten efter og nedsætte risikoen for ulykker blandt de unge med nye kørekort.

Forhåbentlig kan de nye kørekortregler også være med til at give de nye bilister gode, sikre vaner fra starten, også når det gælder opmærksomhed i trafikken.

Højere straffe til uopmærksomme bilister
Netop den manglende opmærksomhed er nemlig et problem, der bare synes at vokse.
Mange er i stadig stigende grad optaget af at være online de fleste af døgnets timer, og mange finder det helt naturligt at multitaske bag rattet eller cykelstyret.
Regeringen vil til efteråret fremlægge et forslag om at øge straffen for at benytte håndholdt teleudstyr bag rattet. Det er et nødvendigt skridt, og hvis det samtidig følges op af øget politikontrol, vil det utvivlsomt få en positiv effekt på trafiksikkerheden.

Øget fartkontrol
Den manglende opmærksomhed og fulde mentale tilstedeværelse fører også til, at mange bilister kører for hurtigt. Ikke nødvendigvis meget for hurtigt, men nok til at bøderegnen fra politiets fotovogne synes at falde stadig tættere.

Et kommende forsøg vil genindføre skiltede stærekasser som supplement til fotovognene. Derudover arbejder Rigspolitiet på at få de enkelte politikredse til at målrette kontrolindsatsen til de strækninger, hvor hastigheden reelt er et problem.

Det er positivt, at såvel politiet som politikerne har lyttet til FDM og i højere grad vil synliggøre og målrette fartkontrollen.
Fra ande lande ved vi, at det virker.
At transportministeren også peger på mere differentierede hastigheder tilpasset de lokale forhold, vil også være et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Hvis man som trafikant ikke kan se en sammenhæng mellem hastighedsgrænsen og vejforholdene, er der forhøjet risiko for, at nogle vælger ikke at følge hastighedsgrænsen.

Bedre og mere sikre veje
I forhold til hvor stor en del af den danske mobilitet, der afvikles på vejene, står det sløjt til med vejinvesteringerne, ikke hvad angår sikkerhed. Det største efterslæb finder man på kommunevejene, hvor også en uforholdsvis stor andel af de alvorlige trafikulykker sker.
Egentligt burde det i særlig grad være i kommunernes interesse at øge færdselssikkerheden, da omkring 60 procent af den samlede regning fra trafikulykker betales af kommunekasserne i form af udgifter til pleje, genoptræning, sygedagpenge med videre.

FDM mener, at navnligt kommunerne må opprioritere færdselssikkerheds­indsatsen på deres veje. Inspiration kan blandt andet hentes i udlandet, hvor der arbejdes meget med vejdesign. I eksempelvis Holland og Storbritannien bruges mange ressourcer på at lade vejen sende føreren det rette signal.

Men det er ikke kun kommunevejene, der er ramt af smalhals.
At Vejdirektoratet ikke kan få 30 millioner kroner om året til at holde liv i de dynamiske trafiktavler på motorvejene, der faktisk nedsætter ulykkesrisikoen, er lige så uforståeligt, som at man har afgifter på sikkerhedsudstyr i biler.

Øget trafiksikkerhed handler derfor langt hen ad vejen om politiske valg og fravalg og ikke mindst om viljen til at investere i sikkerhed. En række nye tiltag er som nævnt på vej, og de vil helt sikkert trække i den rigtige retning, men det halter stadig med at sikre de nødvendige økonomiske ressourcer.

Sikkerhed skal i højere grad være i fokus, uanset om det handler om afgiftspolitik eller vejinvesteringer.