FDM: Danmark har brug for nye planer for infrastruktur

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Nogle vil mene, at førerløse biler i en deleøkonomi vil reducere behovet for biler og dermed udbygning af vejene. Men i realiteten kan det modsatte lige såvel ende med at blive resultatet.

Thomas Møller Thomsen
FDM

En god infrastruktur er grundlaget for et velfungerende samfund. Det er dyrt at udbygge og vedligeholde infrastrukturen, og det er normalt også en langsommelig affære, fra den politiske beslutning tages, til snorene kan klippes. Derfor er det en særdeles god idé at beslutte ny infrastruktur på et oplyst grundlag og investere der, hvor det giver størst samfundsøkonomisk betydning.

Det er desværre bare ikke altid, at det er sådan, det foregår. Produktivitetskommissionen afdækkede på tydelig vis, at en stor del af investeringerne i infrastruktur kunne have været gjort anderledes, hvis målet var mest mulig mobilitet for pengene.

Hvor er den langsigtede plan?
I det lys er det bekymrende, at der i forbindelse med regeringens helhedsplan ikke lægges op til en grundig analyse og beslutningsproces. I stedet peges allerede på konkrete projekter, der ikke alle synes lige presserende. Hvor er den langsigtede planlægning? Og hvor er frugten af de mange penge og kræfter, der er lagt i landstrafikmodellen, fristes man til at spørge.

Geografisk balance er ikke førsteprioritet
FDM efterlyser ikke nødvendigvis en ny Infrastruktur- eller Trængselskommission, men vi vil opfordre til, at der snarest formaliseres et arbejde med såvel kort- som langsigtede planer for den fremtidige infrastruktur. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der tænkes i helheder. Den hårfine geografiske balance i investeringerne bør ikke have førsteprioritet – det bør derimod det samfundsøkonomiske udbytte.

Der findes allerede i dag en lang liste over vejprojekter med en høj intern rente. Det er her, man bør begynde. Heriblandt er der en række mindre projekter, der er så oplagte, at det er uforståeligt, at de overses igen og igen.

Der er endvidere behov for, at veje, kollektiv trafik, cykler og byudvikling tænkes bedre sammen. Der er ligeledes akut behov for en bedre organisering og samarbejde mellem stat, regioner og kommuner – og det gælder både organiseringen af den kollektive trafik og indretningen af vejene.

Drop enten/eller-debatten
Ofte ender den politiske debat om infrastruktur i et opgør om at være for eller imod biler og veje. Men det bør ikke være et enten eller, men et både og. Det er ikke et reelt argument, at man ikke bør udvide motorvejene, fordi ’folket’ i stedet burde cykel. Det holder slet ikke ude i landet, men faktisk heller ikke i byen – en havnetunnel vil eksempelvis kunne lede megen unødvendig og tung trafik uden om Københavns centrum.

Førerløse biler øger behov for veje
Når fremtidens infrastruktur skal planlægges og besluttes, er det også nødvendigt at forholde sig til den revolution, som trafikken kommer til at gennemgå. Selvkørende og på sigt førerløse biler vil helt givet vende op og ned på behovet for infrastruktur. Nogle vil mene, at førerløse biler i en deleøkonomi vil reducere behovet for biler og dermed udbygning af vejene. Men i realiteten kan det modsatte lige såvel ende med at blive resultatet.

Sagt med et glimt i øjet er kollektiv transport noget, der kører fra et sted, man ikke er, til et sted, man ikke skal hen, og det tilmed ofte på det forkerte tidspunkt. Med en førerløs delebil er sagen pludseligt en anden. Så mon ikke de automatiske biler reelt vil forstærke behovet for veje. Når fremtidens biler kører rundt på vejene, er to af de største anker mod bilismen tilmed løst: De forurener ikke, og de støjer ikke.

Tilbage er reelt kun trængslen som stopklods, men den kan der i vid udstrækning gøres noget ved, hvis der er vilje, og der planlægges i god til. Nu er et godt tidspunkt at begynde.