KL: Fremtidens kommunale veje skal bygges nu

Af Jørn Pedersen
Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg og borgmester for Venstre i Kolding. 

Først en tak til FDM og DI for indlæg i debatten. De efterlyser en national transportplan. Det lægger regeringens 2025-plan ikke op til. I KL har vi heller ikke en national transportplan. Men vi har en idé, som tager udgangspunkt i trends, nye teknologier og forventede behov.

Ideen er "Fremtidens Kommunale Veje", og den idé vil vi gerne indbyde alle til at bygge med på. Fornuft, fremtidssikring og fremkommelighed er nøgleord for KL.

Hvordan ser transport ud i fremtiden?
Her er vi alle lidt på bar bund. Men når en vej holder i 15 år, bliver vi nødt til at se samfundet anno 2020 og 2025 for os. Hvad kan vi forudse? Her kommer nogle bud.

Danskernes behov for at bevæge sig er bare vokset og vokset, og der er ingen tegn på, at det behov vil vokse sig mindre. Stadig flere varer skal transporteres rundt. Lastbiler bliver større og tungere. Internethandel er på få år blevet til 100 millioner pakker, der skal køres ud til køberne.

Landbrugets maskiner bliver tungere og bredere. Transport af foder og afgrøder fylder stadig mere på vejene. Mange nye virksomheder oprettes og udvikles i landområder. 35 procent af alle kørte kilometer med lastbil er på kommunale veje.

Drift og vedligeholdelse af vejene er kommunernes opgave. Men de mange nye opgaver, som alle i samfundet nyder godt af, bør hele samfundet finde midler til.

Jørn Pedersen
Formand for KL's Teknik og Miljøudvalg

Førerløse personbiler, busser, lastbiler og landbrugsmaskiner kan måske udnytte døgnets timer bedre og skabe mindre trængsel. De vil sikkert også forurene mindre. Men den samlede transport vil nok vokse, og også i 2025 sker transport på hjul. Behovet for asfalt er der stadig. Bliver der flere cyklister og fodgængere? Det er svært at gætte på.

Men de seneste år er antallet af cyklende børn faldet. Forældrene er bekymrede og kører hellere børnene. Kan der skabes større sikkerhed i trafikken i 2025? Pendling mellem hjem og arbejde vil stadig være omfattende. Måske begynder arbejdsdagen i en førerløs bil, og så vil ønsket om veje uden huller stadig være aktuelt.

Transport med tog og skib vil stadig fylde meget i 2025, men som udviklingen er nu, er det svært at forestille sig, at regionaltog og skibe tager større markedsandele.

Hvad skal fremtidens kommunale veje kunne?
Fremtidens behov bare ti år frem bliver et gæt. Men vi kan hente hjælp i de mange SMART-projekter, der søger at give teknologien frie vinger. På den længere bane kan opladning af eldrevne biler, maskiner og cykler måske ske ved at installere induktion i vejene. Selvlysende vejstriber er på vej, og striberne kan tilføres chips, som kan hjælpe i styring af trafikken og information om vej og vejr.

Permeabel asfalt afprøves i det små i dag, men kan i fremtiden hjælpe til mere sikker kørsel under uvejr. Belysning tilpasses færdslen og forsynes via solceller på cykelstier. På den mellemlange bane skal GPS-teknologi bringes til at "tale" sammen med veje og cykelstier. Intelligente trafiksignaler leder trafikken og taler sammen på tværs af kommuner.

Lys og andre effekter "nudger" trafikanter og gående til rigtig adfærd. Miljømålestationer kan anvise mindre forurenede veje. Indsamling af Big Data anvendes til at afvikle trafikken sikkert og finde uheldskryds og farlige sving. Apps til især unge om sving, kryds og tilrådelig fart kan hjælpe med at bringe de mange ungeulykker og "søvn"-ulykker ned.

På den korte bane er teknologierne udviklet og mange er afprøvet. Variable vejskilte og advarselstavler kan bruges langt mere. Sammen med intelligente trafiksignaler kan kollektiv transport få grøn bølge, registrere dem, der kører over for rødt og skifte, når trafikknuder skal løsnes.

Udbredelse af delebiler og udlejning af kommunale biler uden for arbejdstid giver flere mobilitet. Omdannelse af smalle veje til "2 minus 1 veje" med fælles ansvar. Desuden har kommunerne nu værktøjer til at koordinere nedgravning af ledninger, varmerør, el og digitale ledninger med planerne for vedligeholdelse af vejene.

Det styrende gennem alle tre perioder er ideen om Fremtidens Kommunale Veje. Teknologi, regler om trafikafvikling, reparationer og nyanlæg skal alle søge at tilpasse sig formålene med fremtidens veje: Effektiv, men sikker afvikling, plads til alle, tryghed og fremkommelighed.

Har vi råd?
Ja. Udgifter efter uheld og dødsfald er meget store og belastende for de involverede og for samfundet. Trængsel koster arbejdskraften en masse tid og erhvervslivet milliarder i forsinkelse, afbrudte arbejdsgange og uheld. Udvikling og brug af ny teknologi kan skabe arbejde, vækst og skatteindtægter.

Drift og vedligeholdelse af vejene er kommunernes opgave. Men de mange nye opgaver, som alle i samfundet nyder godt af, bør hele samfundet finde midler til. Den ene milliard fra staten til cykelprojekter i kommuner blev til i alt 2,1 milliard med den kommunale andel.